Målsætninger: Formålet med denne 36-måneders undersøgelse af børn med første anerkendte anfald var: (1) at beskrive baselineforskelle i adfærdsproblemer mellem børn med og uden tidligere uerkendte anfald; (2) at identificere forskelle over tid i adfærdsproblemer mellem børn med anfald og deres raske søskende; (3) at identificere andelene af børn med anfald og raske søskende, der konsekvent var i risiko for adfærdsproblemer i 36 måneder; og (4) at identificere risikofaktorer for adfærdsproblemer 36 måneder efter det første anerkendte anfald. De undersøgte risikofaktorer omfattede demografiske (barnets alder og køn, omsorgspersonens uddannelse), neuropsykologiske (IQ, behandlingshastighed), anfald (epileptisk syndrom, brug af antiepileptisk medicin, tilbagevendende anfald) og familiemæssige (familiemæssig beherskelse, tilfredshed med familierelationer, forældrenes svar) variabler.
Metoder: Deltagerne var 300 børn i alderen 6 til 14 år med et første anerkendt anfald og 196 raske søskende. Data blev indsamlet fra lægejournaler, strukturerede interviews, selvrapporteringsspørgeskemaer og neuropsykologiske test. Adfærdsproblemer blev målt ved hjælp af Child Behavior Checklist og Teacher’s Report Form (lærerens rapportformular). Dataanalyserne omfattede beskrivende statistik og lineære blandede modeller.
Resultater: Børn med tidligere uerkendte anfald var i højere risiko for adfærdsproblemer ved baseline. Som en gruppe viste børn med anfald en støt reduktion i adfærdsproblemer over tid. Børn med anfald viste sig at have signifikant flere adfærdsproblemer end deres søskende over tid, og signifikant flere børn med anfald (11,3 %) end søskende (4,6 %) havde konsekvente adfærdsproblemer over tid. De vigtigste risikofaktorer for barnets adfærdsproblemer baseret på både omsorgspersoner og lærere var: mindre uddannelse af omsorgspersoner, langsommere indledende behandlingshastighed, langsommere behandlingshastighed i løbet af de første 36 måneder og en række familievariabler, herunder lavere niveauer af familiemestring eller barnets tilfredshed med familierelationer, lavere støtte fra forældrene til barnets autonomi og lavere tillid hos forældrene til deres evne til at disciplinere deres barn.
Konklusioner: Børn med nyopståede anfald, der ellers udvikler sig normalt, har en højere grad af adfærdsproblemer end deres raske søskende; adfærdsproblemer er dog ikke konsekvent i risikogruppen hos de fleste børn i de første 3 år efter anfaldsudbruddet. Når børn viser adfærdsproblemer, omfatter familievariabler, der kan målrettes, bl.a. familiemestring, forældrenes støtte til barnets autonomi og forældrenes tillid til deres evne til at håndtere deres børns adfærd.