Alle om dyr: The Issues (16-18 år): Dyr og religion

De forskellige religioner har forskellige opfattelser af dyr og deres plads i vores liv. For nogle er vi ligeværdige og fortjener på lige fod at leve vores liv uden lidelser, som andre påfører os. Andre religioner har traditionelt set dyr som værende “under” mennesker og af mindre betydning. Men er det virkelig sandt, eller afhænger det hele af, hvordan skrifter og andre hellige tekster er blevet fortolket?

Kristendom

Mange kristne ser mennesker som værende i toppen af et hierarkisk træ, lige under Gud, og med dyrene et sted under dem. Men det er ikke alle kristne, der tænker sådan:

Provst Andrew Linzey sagde: “Dyrene er Guds skabninger, ikke menneskers ejendom, ikke brugsgenstande, ikke ressourcer eller varer, men dyrebare væsener i Guds øjne. … Kristne, hvis øjne er rettet mod det forfærdelige ved korsfæstelsen, er i en særlig position til at forstå det forfærdelige ved uskyldig lidelse. Kristi kors er Guds absolutte identifikation med de svage, de magtesløse og de sårbare, men mest af alt med den ubeskyttede, uforsvarlige, uskyldige lidelse.”

Og John Austin Baker, biskop af Salisbury, sagde: “I det allerførste kapitel i Bibelen står der, at i begyndelsen, da tingene var, som Gud havde tænkt sig, at de skulle være, blev dyrene ikke skabt til at være føde for mennesker. Dyrene skulle spise græs, løv og korn; menneskene skulle spise frugt og nødder. Først senere, da synden hærgede i verden, blev dyrene givet til menneskeheden som føde, med de uhyggelige ord: De er givet i jeres hænder.”

Judaisme

Mange jøder ser ingen uregelmæssigheder i at bruge dyr, som de ønsker, og det omfatter at spise dem. Men der er mange flere, der er stærkt imod grusomhed mod dyr og siger, at dette synspunkt har et stærkt grundlag i den jødiske lære.

Det jødiske begreb tsa’ar ba’alei chaim er forpligtelsen til ikke at påføre dyr smerte. I den jødiske lovbog står der: “Det er i henhold til Toraens lov forbudt at påføre smerte til noget levende væsen. Tværtimod er det vores pligt at lindre smerte hos ethvert væsen, selv om det er ejerløst eller tilhører en ikke-jøde.”

Richard H. Schwartz, Ph.D. og Dovid Sears siger: “Det er vores pligt at lindre smerte hos ethvert væsen, selv om det er ejerløst eller tilhører en ikke-jøde: “Den første misforståelse er, at den bibelske lære om, at mennesket er tildelt herredømmet over dyrene, giver os en bemyndigelse til at behandle dem på den måde, vi måtte ønske. Den jødiske tradition fortolker imidlertid “herredømme” som værgemål eller forvaltning: vi er kaldet til at være samarbejdspartnere med Gud for at forbedre verden. Dette bibelske mandat betyder ikke, at mennesker har ret til at udnytte dyr uden grund, og det giver os bestemt ikke lov til at avle dyr og derefter behandle dem som maskiner, der udelukkende er designet til at opfylde menneskers behov.”

Islam

Den islamiske religion har altid betragtet dyr som en særlig del af Guds skabelse. Koranen, Hadith og den islamiske civilisations historie byder på mange eksempler på venlighed, barmhjertighed og medfølelse med dyr. For eksempel står der i Koranen: “Der findes ikke et dyr på jorden, ej heller en fugl, der flyver på sine vinger – men de er samfund som jer.”

Og: “Den hellige profet (S) berettede om et syn, hvor han så en kvinde blive tugtet efter døden, fordi hun havde indespærret en kat under sit liv på jorden uden at fodre og vande den eller endog lade den gå fri, så den kunne ernære sig selv.”

I følge de lærde foretrak profeten Muhammed, selv om han ikke var vegetar, at spise vegetarisk mad og havde stor kærlighed og medfølelse med dyr. Hans yndlingsretter bestod af yoghurt med smør eller nødder, agurker med dadler, granatæbler, druer og figner. Han var kendt for at have citeret: “

Hinduisme

Ahimsa, loven om ikke at skade og ikke at gøre skade, er hinduens første pligt i opfyldelsen af religiøse forpligtelser over for Gud og Guds skabning som defineret i de vediske skrifter. Og det betyder, at dyrene passes og respekteres på samme måde som mennesker.

Citater fra Vedaerne viser hinduernes forpligtelse til at passe på og respektere dyrelivet:

“Du må ikke bruge din gudgivne krop til at dræbe Guds skabninger, hvad enten de er mennesker, dyr eller hvad det nu er.” (Yajur Veda, 12.32)

“Ved ikke at dræbe noget levende væsen bliver man egnet til frelse.” (Manusmriti, 6.60)

“Køberen af kød udfører himsa (vold) ved sin rigdom; den, der spiser kød, gør det ved at nyde dets smag; morderen udfører himsa ved rent faktisk at binde og dræbe dyret. Der er således tre former for drab. Den, der bringer kød eller sender bud efter det, den, der skærer lemmerne af et dyr af, og den, der køber, sælger eller tilbereder kød og spiser det – alle disse er at betragte som kødspisere.” (Mahabharata, Anu. 115:40)

Det er ikke overraskende, at mange hinduer er vegetarer eller veganere.

Sikhisme

Sikhismen udviklede sig for 500 år siden i Punjab langs grænserne mellem Indien og Pakistan. Nogle af sikhismens tro og praksis ligner hinduismens, men der er ikke desto mindre forskelle mellem de to religioner. Sikhismen er baseret på læren fra 10 hellige mænd, hvoraf den syvende var Sri Guru Har Rai Ji (1630-1661). Han var især kendt for sin venlighed og kærlighed til dyr, og han gik ud på jagt ikke for at dræbe dyr, men for at hjælpe dem. Sri Guru Har Rai Ji forsøgte at finde gamle, syge og skadede dyr og fik dem passet på dyrehospitaler, som han havde oprettet. Når de var kommet sig, blev de sat fri. Hans mænd havde ordre til ikke at dræbe noget dyr.

Nogle sikher er vegetarer og andre er ikke, og der findes minoritetssekter eller grupper af sikher, hvis medlemmer er strengt vegetariske.

Gurdwaras (sikh-templer) har en Guru ka Langar (gurus’ fællesskabskøkken), som serverer Langar (gratis vegetarisk mad). Maden er vegetarisk, så folk fra forskellige religioner kan spise og føle sig velkomne.

Sikhismen har en adfærdskodeks, der nævner fire hovedovertrædelser, som skal undgås. En af disse er at spise “kuttha”. Betydningen af kuttha er ofte omstridt, idet mange sikher tolker det som kød fra et dyr, der er blevet dræbt på en rituel måde, men andre mener, at det henviser til kød i almindelighed.

Sri Satguru Jagjit Singh Ji, det nuværende åndelige overhoved for sikh-minoritetssekten Namdhari, er medfølende over for dyr, går ind for vegetarisme og er imod dyremishandling. I 2000 sagde han på den 34. verdenskongres for vegetarer i Toronto: “Fred og vegetariske vaner er tæt forbundet. Så længe der er vold mod levende væsener, kan der ikke være nogen fred i verden. Vi bør ikke kun tænke på menneskers velfærd, men også på dyrenes velfærd”.

Og på den 33. vegetariske verdenskongres sagde han: “Vegetarismen har nu en fremtid foran sig. Med vegetarisk kost kan man brødføde fem til seks gange så mange mennesker, som der lever på jorden. Der kan komme en tid, hvor alle mennesker med tvang bliver nødt til at være afhængige af vegetarisme for at kunne ernære sig. … Gud har skabt mennesket som pioner blandt alle levende væsener. Det er umoralsk, uetisk og syndigt fra hans side at dræbe og spise dem. Det forurener krop, sind og sjæl.”

Buddhisme

En central grundsætning i buddhismen er at afholde sig fra at skade alle levende væsener, store som små, og denne medfølelse er selve roden til religionen. Buddhismen anerkender, at alle levende væsener lider, og at det er vores lidelse, der binder os sammen. Det er derfor vigtigt, at vi på et dybt, grundlæggende niveau ønsker andres lykke og er bevæget af deres lidelse.

Denne kærlige venlighed er kendt som metta og er en kvalitet, der er unik for buddhismen. Metta er mere end en tankeproces; det handler om at udtrykke kærlig godhed på aktive måder. For mange buddhister fører disse forskrifter dem til at vælge en vegetarisk levevis. Men Buddha selv var ikke vegetar, og det siges faktisk, at han døde af madforgiftning efter at have spist forurenet svinekød. Men han rådede til, at kød kun skulle spises, når man ikke så, hørte eller mistænkte, at dyret var blevet dræbt specifikt med henblik på munkens forbrug. Kød i det moderne supermarked kommer fra dyr, der er blevet dræbt specifikt til menneskeføde, men ikke specifikt til en enkelt person, hvilket er grunden til, at nogle buddhister stadig spiser kød.

Hvilken fortolkning buddhister end gør af læren, så er det at leve i harmoni med naturen og ikke at skade levende væsener en central del af deres tro.

Jainisme

Der var ikke én enkelt grundlægger af Jain-religionen, men i stedet er sandheden blevet åbenbaret af forskellige Tirthankaras på forskellige tidspunkter. Tirthankaras er lærere, der har opnået de højeste åndelige mål, og i “den nuværende tidsalder” har der været 24 Tirthankaras, hvoraf den sidste var Mahavira. Han underviste: “Der er ingen sjælskvalitet, der er mere subtil end ikke-vold, og ingen åndelig dyd, der er større end ærbødighed for livet.”

Ahimsa – ikke-hærværk – er den centrale doktrin i Jainsim, og Jains forbliver absolut loyale over for denne tro. Jains praktiserer ikke-vold i tanke, handling og gerning på både det individuelle og sociale plan.

Jains tror, at dyr og planter og mennesker alle indeholder levende sjæle. Hver af disse sjæle, uanset hvilken art den tilhører, anses for at have samme værdi og bør behandles med respekt og medfølelse.

Jainernes syn på verden er baseret på medfølelse og hensynsfuldhed, og det gælder både for mennesker, dyr og miljøet i bred forstand. Det er ikke overraskende, at vegetarisme er en livsstil for Jains, og selv om de erkender, at det at spise planter skader dem, betragtes det som et middel til at overleve, som indebærer et absolut minimum af vold mod levende væsener.

“Du må ikke skade, misbruge, undertrykke, slavebinde, fornærme, pine, torturere eller dræbe noget væsen eller levende væsen.” Jain-skriften

Der kan fås yderligere oplysninger hos: