I år har nyheder om klimakrisen og den menneskelige udviklings indvirkning på miljøet været på forsiderne i hele verden – fra den grønne New Deal til Greta Thunberg og Extinction Rebellion i Europa og resten af verden. Efter i årevis at have været et sekundært emne er det overvældende presserende problem med det forestående klimaforfald endelig blevet opfattet som en krise af borgere over hele kloden og er skudt op på dagsordenen med hensyn til vigtighed.
Et af de mest bekymrende spørgsmål er problemet med plastik og dets indvirkning på planeten, især på vores oceaner. Eksperter anslår, at 12,7 mio. tons plastik havner i vores oceaner hvert år – det svarer til en fuld skraldebil hvert minut. I 2050 vil der være mere plastik end fisk i havene, og det er uden at regne med, at giganter som Kina og Indien øger deres plastikforbrug. Selv såkaldt biologisk nedbrydeligt plastik kan tage år at nedbryde – og alligevel er det moderne liv i høj grad afhængigt af materialet. Det er ganske enkelt ikke muligt at slippe helt af med det, fordi det ville indebære nogle uoverskuelige kompromiser – selv en reduktion af plastemballage til fordel for papir er forbundet med uacceptabelt høje omkostninger ved skovrydning.
Dette er udfordrende spørgsmål for ingeniører, producenter og dem, der arbejder i industrien, og mange organisationer i sektoren overvejer en tilgang til cirkulær økonomi – hvor affald og forurening fjernes, produkter og materialer forbliver i brug, og naturlige systemer regenereres.
I takt med at denne tendens tager fart, vil der være behov for flere investeringer i grøn F&U og i materialeinnovation, hvis vi skal se plastikforbruget minimeret – samt genbruge eller genanvende plastik fuldstændigt i økosystemet.
En ny plastikøkonomi
En cirkulær økonomi for plastik er en afgørende del af det, som Ellen MacArthur Foundation har kaldt “den nye plastikøkonomi” (NPE). NPE forestiller sig en verden, hvor bl.a. al problematisk eller unødvendig brug af plastik elimineres, hvor produkterne er designet med henblik på genbrug, hvor det er muligt, og hvor plastik, der ikke genbruges, enten genanvendes eller komposteres. Viljen til at tage fat på problemet er til stede blandt virksomhederne: Industrigiganter som Unilever, Nestle og PepsiCo har alle forpligtet sig til at bevæge sig mod en mere cirkulær økonomi med hensyn til deres plastemballage, mens et væld af store detailhandlere har annonceret planer om at reducere mængden af plastik, der anvendes, radikalt, herunder Walmart og Aldi. Men selv om vi bør blive opmuntret af disse virksomheders ambitioner, er der stadig mange tekniske problemer, der mangler at blive løst.
En af de store forhindringer er, at mange typer plast i deres nuværende form hverken kan genbruges eller genanvendes på grund af deres polymerers struktur. Selv om der for nogle plasttyper findes glimrende genbrugsprogrammer – f.eks. kan polyethylenterephthalat, som anvendes til fremstilling af mange plastflasker, genbruges og genanvendes som tæpper eller bagage. Men de fleste kan stort set kun anvendes som engangsprodukter, f.eks. polypropylen, eller er vanskelige at genanvende korrekt, som f.eks. PVC. Industrien skal enten finde måder at genbruge eller genanvende de eksisterende typer plast, der er i brug, eller finde på nye materialer, der er bedre egnet til en cirkulær økonomi end vores nuværende muligheder – innovation inden for forskning og udvikling vil være afgørende.
Der sker allerede fremskridt gennem virksomheder som Agilyx , der har været i stand til at gøre polystyren, en særlig problematisk plast, flydende og fuldt ud genanvendelig. Innovationer omkring en sådan “ekstrem” genanvendelse vil dog kun være nyttige til at løse problemet, hvis de kan opskaleres og gennemføres i hele industrien. For at fortsætte med at gøre reelle fremskridt på tværs af alle sektorer er der behov for en trinvis forandring af det beløb, der investeres i grøn R&D. Vi kan allerede se virkningen af sådanne investeringer i nye “mirakelmaterialer” som f.eks. borophen, som lover at ændre udviklingen af sensorer, batterier og katalytisk kemi. Målet er at udstyre forskerne med tilstrækkelige data, så vi kan se lignende transformative resultater på plastområdet.
En cirkulær løsning
Den gode nyhed for dem i industrien er, at en sådan forskning også kan være yderst indbringende, idet MacArthur Foundation anslår, at løsninger omkring genanvendelse af de 86 % plast, der i øjeblikket ikke genanvendes, kan være op til 120 milliarder dollars værd. Hvis bare en enkelt industrigigant – f.eks. Amazon eller Alibaba – ændrede sin tilgang til emballage til en mere bæredygtig model, ville den store mængde, det drejer sig om, næsten fra den ene dag til den anden kunne give liv til hele industrier. For fremsynede organisationer kan miljøbeskyttelse være yderst lukrativt. Men hvis man omfavner miljøbevidsthed og investerer i forskning og udvikling, betyder det, at vi uundgåeligt vil opleve et tilsvarende boom i mængden af data, der produceres. For at undgå en datamængde og for at sikre, at R&D-indsigt giver konkrete resultater, må industrien investere yderligere i metoder til nøjagtig registrering, reproduktion og harmonisering af data.
Udfordringen er klar – vores nuværende økonomiske model fungerer ikke. For os selv og for den planet, vi lever på, har vi en moralsk, miljømæssig og økonomisk pligt til at gå over til en mere cirkulær plastikøkonomi så hurtigt som muligt. Samtidig er det urealistisk at forestille sig, at vi helt vil droppe plastik, når man tænker på, hvor integreret plastik er blevet i det moderne liv, og det er urealistisk at forestille sig, at vi helt vil droppe det. Det handler ikke kun om at forkaste ikke-bæredygtige polymerer, men også om at have bedre og grønnere erstatninger til rådighed. Ved at investere massivt i grøn F&U kan vi gøre plastik til en bæredygtig del af vores økonomi, som bruges og genbruges uden at skade økosystemerne rundt om på planeten. Vores forskere har hjernerne og talentet; det er blot op til os at støtte dem med ressourcerne.
Phoebe McMellon er direktør i olie-& gassegmentet hos Elsevier, en global informationsanalysevirksomhed med speciale i videnskab og sundhed.