Belastningsfaktor

Hvor meget kan vingen bære?

Det, vi ser på her, er en graf over den belastning (G-belastning eller G-kræfter), der føles på selve flyet (og som også føles af dig, piloten), når du foretager LEVEL-sving (level-sving er at holde en konstant højde og ikke at stige eller falde, da vi taler om at være LEVEL i dette TEMA, mener vi, at vi skal holde den samme højde). Når du øger flyets hældningsvinkel, er den løftning, der genereres af vingen, ikke længere bare lige nedad for at holde flyet i luften, denne løftning bliver nu rettet mod en vinkel, som i sidste ende er det, der får dit fly til at dreje. Den horisontale komponent af løftet er det, der får flyvemaskiner til at dreje.

Vi kan opdele det samlede løft, der genereres af vingen, i to separate “vektorer” eller kræfter, nemlig den horisontale komponent og den vertikale komponent. Den vertikale komponent er det, der holder flyet i niveau, og som følge heraf SKAL den vertikale komponent forblive den samme for at holde flyet i niveau, uanset om det drejer eller flyver ligeud. For at holde denne vertikale komponent ens, når vi styrer eller løfter ud til siden ved at dreje flyet, er vi nødt til at øge vores samlede løft på vingen, hvilket igen holder den vertikale løftevektor konstant og øger den horisontale løftekomponent (hvilket får flyet til at dreje). Denne forøgelse af det samlede løft (det samlede løft i normal lige og jævn flyvning er ca. 1G-kraft) mærkes af piloten og flyets passagerer som øgede G-kræfter.

Stejle sving løftekomponent

Ultimativt gælder det, at jo mere vingen vipper (banker), jo mere løft skal den generere for at holde flyet i NIVEAU-flyvning. Det er klart, at når først flyet hælder til 90 grader, bliver den nødvendige løftemængde uendelig, da løftet kun bliver ledt sidelæns, og ingen løftemængde fra vingen (eller pilotens træk på styretøjet) kan holde flyet i niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.