Af: Jordan Joyner, MS & Valerie Leake, PhD, LCP
The Conservation of Resource Theory (COR; Hobfoll, 2001) er blevet fundet at være et pålideligt grundlag for at forstå de processer, der er involveret i at opleve, håndtere og overvinde kronisk og traumatisk stress (Hobfoll et al., 2001). COR-teorien postulerer, at individer er motiveret til at beskytte, skaffe og bevare ressourcer (Hobfoll, 1991). Ressourcer er alt det, som en person værdsætter, og kan opdeles i fire kategorier: genstande (f.eks. hus, telefon), betingelser (f.eks. stabil beskæftigelse, godt helbred), personlige egenskaber (f.eks. optimisme, håb) og energier (f.eks. viden). Ifølge COR-teorien opstår stress, når et individs ressourcer er truet eller opbrugt, eller når investeringer i nye ressourcer ikke giver tilstrækkeligt udbytte (Hobfoll, 1991; Hobfoll, 2001). Hobfoll (1991) foreslog, at traumatisk stress skyldes et fremskyndet tab af ressourcer, især de ressourcer, der er mest værdsat af individet. Sammenlignet med civile har amerikansk militærpersonale i USA (U.S.) større sandsynlighed for at opleve kamptraumer gennem udsendelse eller arbejdsrelaterede ansvarsområder (King et al., 1999; Hobfoll et al., 2012). I de seneste år har der været en bølge af udsendelser til aktive krigszoner, hvilket har øget hyppigheden af kamptraumer. En statistisk rapport om militære og civile ofre i forbindelse med USA’s involvering i krige/konflikter fra 2000 til 2015 viste, at der er højere forekomst af PTSD blandt udsendt personale. Størstedelen af PTSD-diagnoserne i militæret, 77,87 %, var blandt mænd og kvinder, der tidligere har været udsendt (Fischer, 2015). Disse resultater viser, at der er behov for fortsat undersøgelse af kamptraumer og deres indvirkning på et militærmedlems ressourcer. Der gives en kort gennemgang af, hvordan COR-teorien gælder for militært traume.
Militært traume er et bredt begreb, der omfatter uventede og stressende begivenheder, der er unikke for tjenestefolk. Militært traume kan omfatte kamp, terrorisme og militært seksuelt traume (National Center for PTSD, 2017). Selv om tidligere forskning har fastslået, at størstedelen af tjenestemedlemmer tilpasser sig godt over hele livet, er kroniske mentale sundhedsproblemer som posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og depression ofte forbundet med traumatiske begivenheder blandt disse personer (Hobfoll et al., 2012). Dette kan skyldes den indvirkning, som traumatiske begivenheder har på individets ressourcer (Hobfoll, 1991; King et al., 1999), da de udfordrer de nuværende copingmuligheder (Hobfoll et al, 2012).
Traumatiske eller ekstreme stressorer er unikke, idet 1) de angriber individets kerneværdier, 2) de er ofte uforudsete, 3) de kræver betydelig energi, 4) typiske copingstrategier er ineffektive, og 5) et stærkt mentalt billede vedrørende hændelsen præges af individet (Hobfoll, 1991). Ressourcer som social støtte, velvære og optimisme bliver i stigende grad vanskelige at udnytte, beskytte og bevare efter et militært traume. Tre principper styrer COR-teorien, når den gælder traumatisk stress.
Det første princip i COR-teorien fastslår, at ressourcetab har en betydeligt stærkere indvirkning på den enkelte end ressourceforøgelse (Hobfoll, 1991; 2001). Hvis et tjenestemedlem f.eks. skulle miste en kammerat i kamp, ville det at modtage en medalje som anerkendelse af hans/hendes eksemplariske indsats under kampen ikke afhjælpe tabet af en ven. Ressourcetab har vist sig at være signifikant forbundet med psykologisk lidelse (Hobfoll et al., 2012; Vogt et al., 2011), hvorimod ressourceforøgelse har en begrænset indvirkning på psykologisk lidelse (Hobfoll & Lilly, 1993). Hobfoll og kolleger (2012) undersøgte virkningen af familieliv, arbejde og krigsrelaterede stressorer på PTSD-symptomer, depression og opfattet sundhed og funktion i en stor prøve af Air Force-mænd og -kvinder. Samlet set havde stressfaktorerne direkte indflydelse på symptomer på PTSD og depression. Af betydning var det, at større stressorer forudsagde øget ressourcetab og reduceret ressourceforøgelse. Ressourcetab forudsagde yderligere PTSD-symptomers sværhedsgrad og niveauet af opfattet nød. På samme måde fandt King et al. (1999) direkte forbindelser mellem før-, krigs- og posttraumatiske oplevelser og PTSD. De foreslog, at livserfaringer før traumer kan have udtømt individets evne til at klare stressorer senere i livet. Disse resultater støtter argumentet om, at ressourcetab opvejer ressourceforøgelse.
I det andet princip skal den enkelte investere i ressourcer for at forebygge og genoprette ressourcetab samt erhverve nye ressourcer. Dette princip undersøges typisk i forskning vedrørende coping, hvilket indikerer, at ressourceinvestering er en copingmekanisme, der har til formål at forhindre fremtidige tab (Ito & Brotheridge, 2003). For eksempel skal en person række ud til venner/familie i tider med stress for at modtage social støtte (Hobfoll et al., 1995). Ved at investere i ressourcer er en person i stand til at klare stressorer mere effektivt.
Dette princip er også blevet støttet i forbindelse med militære traumer. Ligesom tjenestefolk lærer at anvende deres færdigheder i en række forskellige forhold og omgivelser, skal de også lære at tilpasse sig traumatiske omstændigheder ved at investere ressourcer i et forsøg på at overvinde virkningen af en traumatisk begivenhed. For eksempel er der mindre sandsynlighed for, at de, der udnytter (dvs. investerer) social støtte (dvs. en ressource), udvikler PTSD (King et al., 1999; Vogt & Tanner, 2007). På samme måde synes hardiness, en personlighedskarakteristik, der indebærer effektiv håndtering af hverdagens stressorer, at være en beskyttende faktor mod deployeringsstressorer (Vogt et al., 2008). Disse ressourcer vil dog sandsynligvis blive udtømt i kølvandet på et militært traume (Vogt et al., 2008). Investering i ressourcer vil sandsynligvis hjælpe et tjenestemedlem med at beskytte de nuværende ressourcer, hjælpe med at erhverve nye ressourcer og forhindre fremtidigt tab af ressourcer.
Det tredje princip omfatter tabs- og gevinstspiraler (Hobfoll et al., 1995). Som anført i det første princip er ressourcetab mere indflydelsesrige end ressourcegevinster, idet gevinster kræver mere tid og energi. Tabsspiraler skyldes den løbende cyklus med en hurtig udtømning af ressourcerne, mens det modsatte er tilfældet for gevinstcyklusser (Hobfoll et al., 2001, Hobfoll et al., 2015). Tabet af ressourcer bidrager til traumereaktioner, som igen giver anledning til tab af yderligere ressourcer (Johnson et al., 2007). Denne nedadgående cyklus menes at fortsætte og bygge videre på sig selv (Hobfoll et al., 1995).
I kølvandet på en traumatisk begivenhed mister individer ressourcer såsom en følelse af velvære, optimisme eller tillid (Hobfoll, 1991). Folk har færre og/eller mindre effektive ressourcer til at klare nye udfordringer (Hobfoll et al., 1995), hvilket gør virkningen af en fremtidig stressfaktor så meget stærkere. Forskere har bekræftet, at flere risikokæder forklarer udviklingen af PTSD (King et al., 1999; Vogt & Tanner, 2007). Livserfaringer før, under og efter militær involvering kan også øge virkningen af stress på en person, hvilket minimerer ressourcerne og til gengæld øger veteraners risiko for at opleve en anden stressor (Vogt et al., 2011). Mere specifikt kan traumatiske oplevelser i barndommen betyde et tab af ressourcer tidligt i livet, der forudsiger en større risiko for eksponering for stressorer senere i livet, samt mindre adgang til passende ressourcer, der forhindrer tab (Vogt et al., 2011). Når man overvejer oplevelser efter udsendelse, tyder eksponering for yderligere stressorer i livet, såsom afbrydelse af jobbet eller kriminel viktimisering (King et al., 1998) og mangel på social støtte (King et al., 1999) på et tab af ressourcer, der gør det udfordrende at tilpasse sig til livet efter udsendelse (Vogt et al., 2011). For eksempel var ustabilitet i familien i barndommen og opfattet trussel i kamp forbundet med at opleve yderligere stressorer hos Golfkrigsveteraner (Vogt & Tanner, 2007). På samme måde forudsagde symptomer på PTSD i en stikprøve af personale fra det amerikanske luftvåben fremtidige tab af ressourcer samt et fald i opfattet helbred og funktion (Vinokur et al., 2011). Minimeringen af ressourcer over tid som følge af gentagen eksponering for traumatiske begivenheder giver beviser for tabsspiraler, som skitseret af COR-teorien (Hobfoll, 1991; Hobfoll et al., 1995).
De grundlæggende principper i COR-teorien giver en ramme for forståelse af udviklingen af traumatisk stress. Når man undersøger virkningen af militært traume, er det klart, at et tab af ressourcer bidrager til et væld af negative resultater, såsom PTSD og depression (King et al., 1999; Vogt et al., 2011). Disse resultater er i overensstemmelse med COR-teorien. COR-teorien bidrager til feltet for traumepsykologi ved at give vejledning til behandlingsprogrammer for veteraner ved at fremme udforskningen af både beskyttelses- og risikofaktorer for udvikling af traumatisk stress. Ved at øge vores forståelse af ressourcer, og hvordan ressourcerne hjælper med at håndtere militærtraumer, er vi bedre i stand til at imødekomme veteranernes behov.
Fischer, H. (2015). Statistikker over amerikanske militære tabsofre: Operation New Dawn, Operation Iraqi Freedom og Operation Enduring Freedom. Washington, D.C.: Library of Congress, Congressional Research Service.
Hobfoll, S.E. (1991). Traumatisk stress: En teori baseret på hurtigt tab af ressourcer. Anxiety Research, 4(3), 187-197. doi: 10.1080/08917779108248773
Hobfoll, S.E., Dunahoo, C.A., & Monnier, J. (1995). Bevaring af ressourcer og traumatisk stress. In Traumatisk stress: Fra teori til praksis (pp. 29-47). Plenum Press: New York, Springer US. doi: 10.1007/978-1-4899-1076-9_2
Hobfoll, S.E., Vinokur, A.D., Pierce, P.F., Lewandowski-Romps, L. (2012). Den kombinerede stress fra familieliv, arbejde og krig hos mænd og kvinder i luftvåbenet: A test of Conservation of Resources Theory. International Journal of Stress Management, 19(3), 217-237. doi: 10.1037/a0029247
Ito, J.K., & Brotheridge, C.M. (2003). Ressourcer, håndteringsstrategier og følelsesmæssig udmattelse: Et perspektiv på bevarelse af ressourcer. Journal of Vocational Behavior, 63(3), 490-509. doi: 10.1016/S0001-8791(02)00033-7
King, L.A., King, D.W., Fairbank, J.A., Keane, T.M., & Adams, G.A. (1998). Resiliens-genopretningsfaktorer i forbindelse med posttraumatisk stressforstyrrelse blandt kvindelige og mandlige Vietnamveteraner: Hårdførhed, social støtte efter krigen og yderligere stressende livsbegivenheder. Journal of Personality and Social Psychology, 74(2), 420-243.
King, D.W., King, L.A., Foy, D.W., Keane, T.M., & Fairbank, J.A. (1999). Posttraumatisk stressforstyrrelse i en national stikprøve af kvindelige og mandlige Vietnamveteraner: Risikofaktorer, stressfaktorer fra krigszonen og variabler for modstandsdygtighed og genopretning. Journal of Abnormal Psychology, 108, 164-170. doi:10.1037/0021-843X.108.1.164
National Center for PTSD. (2017). PTSD. Hentet fra https://www.ptsd.va.gov/public/types/war/index.asp.
Vogt, D., Smith, B., Elwy, R., Martin, J., Schultz, M., Drainoni, M.L., Eisen, S. (2011). Risikofaktorer forud for udstationering, udstationering og efter udstationering for posttraumatisk stresssymptomatologi hos kvindelige og mandlige OEF/OIF-veteraner. Journal of Abnormal Psychology, 120(4), 819-831. doi: 10.1037/a0024457
Vogt, D.S., Rizvi, S. L., Shipherd, J. C., & Resick, P.A. (2008). Longitudinal undersøgelse af det gensidige forhold mellem stressreaktioner og hårdførhed. Personality and Social Psychology Bulletin, 34, 61-73. doi:10.1177/0146167207309197
Vogt, D.S., & Tanner, L. R. (2007). Risiko- og resiliensfaktorer for posttraumatisk stresssymptomatologi hos veteraner fra første golfkrig. Journal of Traumatic Stress, 20, 27-38. doi:10.1002/jts.20187
Jordan Joyner opnåede sin kandidatgrad fra Tennessee State University og er i øjeblikket ph.d.-studerende i Radford Universitys Counseling PsyD-program. Hun er ved at afslutte sit tredje års praktikophold på Salem, VA Veterans Affairs Hospital i de stationære PTSD- og stofmisbrugsafdelinger. Jordans forskningsinteresser omfatter traumer, modstandsdygtighed og militæret. Hun er teamleder for et veteranforskningshold og har været med til at skabe et veteranspecifikt orienteringskursus, der begynder i efteråret 2017. Jordan er også i øjeblikket ved at hjælpe med en ansøgning om tilskud. Hendes langsigtede karrieremål er at behandle traumer i den militære befolkning.
Dr. Valerie Leake har modtaget sin ph.d. i rådgivningspsykologi fra University of Kentucky. Hun begyndte at undervise på Radford University i 2007. Hun har specialiseret træning med veteranpopulationen, idet hun i to år fungerede som PTSD Clinical Team/Evidence-Based Psychotherapies Coordinator for Lexington, KY Veterans Affairs Hospital, før hun blev uddannelsesleder for Radford Universitys Counseling PsyD-program i 2016. Dr. Leake har iværksat et studenterveteranforskningshold, etableret Radford University som medvært for 2017 Rural Behavioral Conference og stået i spidsen for bevillinger, der er specifikke for militærpsykologi. Hendes forskningsinteresser omfatter traumer, veteraner og rådgivningstjenester i landdistrikterne.