Den største bekymring vedrørende rygning og betacaroten stammer fra CARET- og PHS-undersøgelserne, der blev offentliggjort i slutningen af 1990’erne. Det er vigtigt at forstå, at et sæt af undersøgelsens deltagere i gennemsnit havde 50 pakkeår med cigaretter (dvs. 4 pakker om dagen i 12,5 år eller 2 pakker om dagen i 25 år). Et andet sæt deltagere var allerede diagnosticeret med lungeskader (på grund af kronisk asbesteksponering). På grund af disse forhold havde begge grupper allerede en høj risiko for lungekræft. Desuden tog begge grupper meget høje doser af både betacaroten og A-vitamin.
Der er foretaget efterfølgende undersøgelser med mere moderate doser af betacaroten (svarende til doseringen i USANA CellSentials) sammen med C- og E-vitamin. Disse resultater viste, at når andre antioxidanter tilføjes til tilskud af betacaroten, er resultaterne helt anderledes. Faktisk viste det sig, at antioxidanterne, når de blev brugt i kombination, beskyttede mod kræftudvikling – selv i lungevæv, der var udsat for røg. Disse efterfølgende resultater understøtter det budskab om sund fornuft, som USANA altid har stået for: at kosttilskud bør være afbalancerede, komplette og tages sammen med en sund kost.
For nemheds skyld har vi inkluderet et resumé fra en offentliggjort artikel om betacaroten, carotenoider og forekomst af lungekræft.
Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2004 Jan;13(1):40-8
Dietary carotenoids and risk of lung cancer in a pooled analysis of seven cohort studies
Mannisto S, Smith-Warner SA, Spiegelman D, Albanes D, Anderson K, van den Brandt PA, Cerhan JR, Colditz G, Feskanich D, Freudenheim JL, Giovannucci E, Goldbohm RA, Graham S, Miller AB, Rohan TE, Virtamo J, Willett WC, Hunter DJ.
Harvard School of Public Health, Department of Nutrition, Boston, Massachusetts, USA.
Interventionsforsøg med supplerende beta-caroten har enten ingen effekt eller en skadelig effekt på risikoen for lungekræft. Da databaser over fødevaresammensætningen for specifikke carotenoider først er blevet tilgængelige for nylig, er der kun begrænset epidemiologisk dokumentation, der relaterer sædvanlige kostniveauer af disse carotenoider til risikoen for lungekræft. Vi analyserede sammenhængen mellem lungekræftrisiko og indtag af specifikke carotenoider ved hjælp af primære data fra syv kohortestudier i Nordamerika og Europa. Indtaget af carotenoider blev estimeret ud fra spørgeskemaer om kosten, der blev administreret ved baseline i hver undersøgelse. Vi beregnede undersøgelsesspecifikke multivariate relative risici (RR’er) og kombinerede disse ved hjælp af en random-effects-model. De multivariate modeller omfattede rygehistorie og andre potentielle risikofaktorer. I løbet af opfølgningen på op til 7-16 år på tværs af studierne blev der diagnosticeret 3.155 tilfælde af incidente lungekræfttilfælde blandt 399.765 deltagere. beta-carotenindtag var ikke forbundet med lungekræftrisiko (puljet multivariat RR = 0,98; 95 % konfidensinterval, 0,87-1,11; højeste versus laveste kvintil). RR’erne for alfa-caroten, lutein/zeaxanthin og lycopen var også tæt på enhed. beta-kryptoxanthin-indtag var omvendt forbundet med lungekræftrisiko (RR = 0,76; 95 % konfidensinterval, 0,67-0,86; højeste versus laveste kvintil). Disse resultater ændrede sig ikke efter justering for indtag af C-vitamin (med eller uden tilskud), folat (med eller uden tilskud) og andre carotenoider og multivitaminbrug. Forbindelserne var generelt ens blandt aldrig, tidligere eller nuværende rygere og efter histologisk type. Selv om rygning er den stærkeste risikofaktor for lungekræft, kan et større indtag af fødevarer med et højt indhold af betakryptoxanthin, f.eks. citrusfrugter, mindske risikoen en smule.