Tallet “1100” kan, afhængigt af konteksten, med rimelighed læses som “eleven hundred”, “et tusind et hundrede”, “et tusind et hundrede”, “et et et nul nul nul”, afhængigt af hvad det repræsenterer. Nogle ting tælles typisk i grupper af 100 (f.eks. år), og nogle ting, der ser ud til at være et enkelt tal, repræsenterer i virkeligheden sammenkædningen af to tal eller fire tal .
Hvis et firecifret tal er skrevet med et komma mellem hundred- og tusindtalsstedet, skal det næsten generelt læses ved at beskrive antallet af tusinder, og antallet af ting ud over det , undtagen som nævnt nedenfor. For tal uden kommaer vil jeg foreslå følgende
0000 -- zerozero, zerozero000N -- triple-zero N00N0 -- double-oh-N-zero00NX -- double-oh-N-XN000 -- N thousandN00M -- N thousand MN0II -- N thousand II or ten/twenty/thirty/etc. IIHH00 -- HH hundredHH0N -- HH oh NHHII -- HH IIBemærk, at ledende nuller generelt kun giver mening for ting som telefonnumre. De andre formuleringer gælder også for årstal og adresser, og N000 og HH00 er velegnede til brug ved optælling af ting, hvis antal er multipla af 100.
For tal, der repræsenterer optællinger af ting (men som ikke repræsenterer kalenderår som 1980 eller 2014), er det rimeligt at bruge den tocifrede plus “hundrede”-form for optællinger, hvis alle andre optællinger, som den logisk set kan sammenlignes med, kun er udtrykt med to betydende cifre. Hvis der er 450, 1.100, 2.000 og 5.700 elementer i en rubrik, kan de læses som “firehundredehalvtreds, ellevehundrede, to tusind og syvoghalvtreds hundrede”. Hvis mængderne derimod havde været 453, 1.100, 2.017 og 5.706, skulle de læses som “fire hundrede treoghalvtreds, et tusind et hundrede, to tusind sytten og fem tusind syvhundrede og seks”. Selv om det andet tal tilfældigvis er et multiplum af 100, skal det udtrykkes i samme form som de andre.