Lad os se det i øjnene, irritabel tarmsyndrom (IBS) er ikke et sexet område inden for ernæring og diætetik. Jeg forstår det. Så hvorfor ville jeg vælge at specialisere mig inden for dette område, undrer du dig måske?
Da jeg var barn, blev min far diagnosticeret med en meget alvorlig kronisk sygdom. Mine erindringer er lidt vage i den periode af mit liv, men jeg husker, at mine forældre tilbragte uger ad gangen på hospitalet (1,5 time væk), og vi forventede ikke, at min far ville leve et særligt langt liv. Det er alt sammen en historie i sig selv, men i den periode af mit liv begyndte jeg at få forfærdelige gastrointestinale problemer. Min mor hastede mig på hospitalet (ja, 1,5 time væk) midt om natten, fordi hun troede, at min blindtarm var sprunget, eller at jeg led af nyresten. Men hver gang fandt vi ud af, at det blot var forstoppelse og luft i maven. Hvis du aldrig har oplevet det øjeblik med ulidelig smerte, ville du sikkert grine af det udsagn. Lægerne lavede skopier og hvem ved hvad mere for at udelukke andre sygdomme og fastslog så til sidst, at jeg havde IBS. Jeg husker vagt, at jeg mødtes med en terapeut, fordi jeg også havde problemer med mild diarré, som jeg ikke kunne kontrollere, men jeg kan ikke huske, at vi lavede mange ændringer i min kost. Jeg er sikker på, at vi fik medicin eller noget, men jeg kan ikke huske det. I stedet voksede jeg op med at tro, at oppustethed, forstoppelse og let diarré, når jeg var urolig, var normale GI-symptomer. Jeg havde stor frygt for at gå på toilettet i offentligheden, hvilket var svært at håndtere som cheerleader og atlet.
Fast forward til college. Jeg er en præstationsmenneske. Jeg kan godt lide at få A’er til prøver, og jeg kan godt lide at forstå alle begreber i klassen. College er dog ikke så enkelt. Jeg havde svært ved at klare fag som regning, biokemi og organisk kemi. Det var første gang, jeg skulle forvalte penge, og det gik ikke så godt med dem. Jeg havde mit første job, gik i skole på fuld tid og forsøgte at opretholde et socialt liv som en hardcore introvert person. Det var hårdt. En uge i løbet af et travlt semester fik jeg et frygteligt tilfælde af diarré. Bemærk, at mine GI-symptomer stadig var der, jeg troede, at oppustethed og forstoppelse var normalt. Men dette var mere ekstremt og var et stort rødt flag om, at noget var galt. Efter 24 timer var det ikke aftaget, så jeg gik til min campuslæge. Vi talte om mulige årsager til mavebesværet, og jeg nævnte tilfældigt, at jeg havde haft IBS som barn. Hun stoppede op og sagde: “Det giver mening. Din IBS er ved at blusse op.” Jeg gik derfra uden mange svar, men heldigvis havde jeg lige skiftet til et ernærings- og diætetikstudium. Jeg begyndte at undersøge, hvad jeg kunne gøre, og efterhånden som jeg lærte mere om ernæring, fik jeg styr på min IBS lidt bedre.
Nu, næsten 6 år senere, lever jeg et liv med IBS uden de skøre symptomer. Jeg håndterer min stress ret godt, jeg bevæger min krop på en måde, der støtter min tarm, og jeg spiser på en måde, der opbygger mine sunde tarmbakterier, samtidig med at jeg undgår de store symptomer. Jeg er ikke perfekt, og jeg har stadig øjeblikke med oppustethed eller mild forstoppelse, men jeg har det meget bedre, end jeg havde det for 6 år siden.
Så, hvorfor har jeg valgt at specialisere mig i IBS? Fordi jeg forstår det. Jeg ved, hvordan det er at leve med noget ubehageligt, og mange gange smertefuldt, og tro, at det er dit “normale”. Jeg ved, hvordan det er at ikke få svar eller løsninger, men at få at vide, at man bare skal tage sig af det. Jeg ved også, hvordan det er at finde svar og håndtere symptomerne og faktisk nyde livet fuldt ud. Det er derfor jeg brænder for at hjælpe dig med at gøre det samme, og det er grunden til at jeg har skabt mit signatur MASTER Metode gruppeprogram for kvinder med IBS. Hvis du kæmper med IBS, så giv dig selv en chance ved at ansøge om et gratis konsultationsopkald i dag. Du ved aldrig, dette kan være dit skridt ind i et mere livskraftigt liv.