Lægens behandling har til formål at sænke dit blodtryk og rådgive dig om at ændre din livsstil. For de fleste mennesker betyder det, at de skal tage en eller flere slags piller hver dag og samtidig ændre deres livsstil. Din læge vurderer dit blodtryk i sammenhæng med andre forhold, der har betydning for, om du – om nogle år – får et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Det drejer sig om rygning, din vægt, motion, dit indtag af alkohol og tilstedeværelsen af andre sygdomme, der også medfører en øget risiko for blodpropper – nemlig diabetes, for høj mængde fedt i blodet og albumin i urinen.
1. Vurder, om dit blodtryk er så højt, at du har brug for behandling
Da et for højt blodtryk i høj grad påvirker dit daglige liv – du er nødt til at ændre din livsstil og tage medicin resten af livet – vil lægen sikre sig, at dit blodtryk virkelig er så højt, at du har brug for behandling. Som tidligere nævnt varierer dit blodtryk afhængigt af mange forhold. En enkelt måling af et for højt blodtryk betyder ikke nødvendigvis, at du har et for højt blodtryk kontinuerligt.
Såfremt lægen måler et for højt blodtryk, bliver du derfor bedt om at komme igen et par uger senere for at få dit blodtryk målt igen. Lægen kan også vælge at sende dig hjem med en blodtryksmåler, så du selv kan måle dit blodtryk. Flere daglige målinger derhjemme kan bruges til at afgøre, om dit blodtryk er vedvarende for højt og ikke kun for højt, når du går til lægen. Nogle mennesker bliver så nervøse, når de kommer til lægen, at deres blodtryk stiger.
Hvis dit blodtryk måles til at være for højt flere gange i træk vælger lægen sandsynligvis at medicinere dig. Hvor højt skal blodtrykket være, før lægen starter behandlingen?
Hvis dit blodtryk er under 140/90, har du ikke brug for behandling.
Hvis dit blodtryk er over 160/100, har du brug for behandling.
Men hvad med mellemgruppen, der har et blodtryk på over 140/90, men under 160/100. For denne gruppe foretager lægen en samlet vurdering for den pågældende person af risikoen for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde i løbet af de næste 10 år. Hvis du ryger, er overvægtig, har for meget fedt i blodet eller lider af andre sygdomme ( f.eks. diabetes, for meget fedt i blodet eller albumin i urinen), er din samlede risiko for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde så stor, at lægen behandler dit blodtryk, selv om det “kun” er 145/95. Er dit blodtryk derimod 149/95 og du motionerer regelmæssigt, vejer ikke for meget, ryger ikke for meget, spiser sundt, og mængden af fedt i dit blod er lav, vil lægen sandsynligvis ikke medicinere dig.
Som du kan se, er det ikke kun blodtrykket, men også vores livsstil, der afgør, om du skal medicineres resten af dit liv. Hvis du taber dig, holder op med at ryge, spiser sundt og dyrker motion, vil det ikke blot sænke dit blodtryk, men samtidig vil du måske kunne undgå medicinering i en periode.
Som tommelfingerregel undersøger lægen, om du kan ændre din livsstil nok over 3-6 måneder til, at du kan undgå medicinering.
2. Hvis det er muligt, find årsagen til dit forhøjede blodtryk
Lægen vil forsøge at finde årsagen til dit forhøjede blodtryk. Dette er sjældent lykkes. Ud af 100 personer med for højt blodtryk er det kun muligt at finde årsagen hos 3-5 personer.
Mest ofte er nyresygdomme den årsag, man finder til for højt blodtryk. Derfor undersøger lægen, om du har problemer med nyrerne og beder i den forbindelse om en urinprøve. Hvis det viser sig, at du har en nyresygdom, er behandlingen rettet mod dette.
Med langt de fleste mennesker er der ingen forklaring på det forhøjede blodtryk. Det er bare sådan, det er!
3. Undersøg for andre tilstande, der påvirker din risiko for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde
Som tidligere nævnt er det ikke kun blodtrykket, der kræver behandling, hvis du vil leve længe og godt. Derfor rådgiver lægen dig om at holde op med at ryge, vægttab, regelmæssig motion og alkohol.
Lægen tager også blodprøver for at måle, hvor meget fedt du har i blodet, og for at se, om du har sukkersyge. Din urin undersøges for tilstedeværelsen af albumin, der kan være tegn på skader på nyrerne.
Mængden af fedt i dit blod måles ved hjælp af kolesterol. Der findes to slags kolesterol – det “dårlige” (LDL) og det “gode” (HDL). Ikke overraskende handler det om at have meget af det ‘gode’ og lidt af det ‘dårlige’ kolesterol. Præcis hvad dit kolesteroltal skal være, afhænger af lægens endelige vurdering – men som tommelfingerregel skal det være under 5,0.
Hvis du har for meget kolesterol i blodet, rådgiver lægen dig først og fremmest med hensyn til din kost – evt. henviser han dig til en diætist. Efter 3-6 måneder på en diæt måler lægen dit kolesterol igen. Hvis det stadig er for højt, udskriver lægen medicin, der sænker dit kolesterol.
Hvis du har sukkersyge, giver lægen dig en bestemt slags medicin, der sænker dit blodtryk (læs senere).
4. Sænk dit blodtryk betydeligt
Alle undersøgelser viser, at dit blodtryk skal sænkes til 140/90 eller lavere. Jo lavere dit blodtryk er, jo lavere er din risiko for at få et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Kan blodtrykket ikke være for lavt? Ja, det kan godt være for lavt, men det sker meget sjældent. Langt de fleste mennesker får sænket deres blodtryk helt ned til 120/70 uden problemer.
Hvis dit blodtryk er180/100, dit kolesteroltal er for højt, og du ryger – så er din risiko for at få en blodprop inden for 10 år på mere end 40 %. Hvis du tager medicin, og dit blodtryk falder til 140/90, er din risiko på 20 %. Hvis du samtidig holder op med at ryge og spiser sundt nok til at sænke dit kolesteroltal, er din risiko kun på 10 %. Så det kan betale sig at gøre noget ved det.
Hvilken medicin kan lægen ordinere?
Lægen kan sænke dit blodtryk ved at bruge en række forskellige lægemidler og ved at rådgive dig om din livsstil. Som du ved, er det ikke kun blodtrykket, men også din livsstil, der afgør, om du skal tage medicin resten af dit liv. Hvis du taber dig, holder op med at ryge, spiser sundt og dyrker motion dagligt, sænker det ikke kun dit blodtryk, men du vil samtidig kunne undgå at tage medicin resten af livet. Som tommelfingerregel tjekker lægen, om du er i stand til at ændre din livsstil tilstrækkeligt over 3-6 måneder til, at du kan undgå medicin.
For de fleste mennesker med et vedvarende for højt blodtryk er medicin dog nødvendigt og godt. Hvilken slags medicin lægen vælger, afhænger af en række forskellige forhold – bl.a. om du lider af andre sygdomme, din alder og eventuelle bivirkninger, der kan opstå. Målet er at få dit blodtryk ned under 140/90 uden bivirkninger. Når du er begyndt på den medicinske behandling, beder lægen dig om at komme tilbage til kontrol efter nogle få uger. Ved dette kontrolbesøg måler lægen dit blodtryk igen og spørger dig, hvordan du har det. Hvis blodtrykket er fint, og du ikke mærker noget til medicinen, er alt i orden, og du fortsætter din behandling. Hvis blodtrykket stadig er for højt, øger lægen enten dosis (tager flere piller af samme slags), prøver en anden medicin eller kombinerer den med en ny medicin (tager forskellige piller). Ved de efterfølgende kontrolbesøg måler lægen dit blodtryk og spørger om eventuelle bivirkninger af medicinen. Kontrolundersøgelserne fortsætter på denne måde med et par ugers mellemrum, indtil dit blodtryk er tilstrækkeligt lavt. Omkring halvdelen af alle mennesker med for højt blodtryk kan nøjes med én slags medicin, mens resten tager 2-3 forskellige slags medicin hver dag.
Når blodtrykket er reguleret tilfredsstillende, skal du stadig komme til regelmæssige kontrolbesøg hos din læge. Lægen vil gerne se dig til kontrol 1-2 gange om året for at sikre sig, at alt er i orden.
Videre læsning om Specialgrupper med for højt blodtryk