Antibiotikaresistente superbakterier er på vej frem, og vi opfordres til at undlade antibiotika så vidt muligt for at begrænse deres spredning. Men alvorlige bakterieinfektioner kan kun behandles effektivt ved hjælp af disse lægemidler.
Så hvornår skal du tage antibiotika? Det nemme svar er naturligvis, når din læge beder dig om det. Men der er mere til det.
Vi ved, at omfanget af bakteriel resistens følger antibiotikaforbruget. Så jo mere vi som samfund tager disse lægemidler, jo større er sandsynligheden for, at vi får superbakterier i fremtiden. Og Australien kan gå en dyster fremtid i denne henseende i møde.
Antibiotika-myter og fakta
Den australske regerings nationale strategi for antimikrobiel resistens 2015-2019 fremhævede nogle interessante, om end noget foruroligende, fakta:
– en meningsmåling fra 2014 blandt australske arbejdstagere viste, at 65 % troede, at antibiotika ville hjælpe dem med at komme sig hurtigere efter en forkølelse eller influenza
– 20 % af befolkningen forventer antibiotika til virusinfektioner, som f.eks. forkølelse eller influenza
– næsten 60 % af de adspurgte praktiserende læger ville ordinere antibiotika for at imødekomme patienternes krav eller forventninger
– kirurgisk profylakse (antibiotika før eller under en operation for at minimere risikoen for infektion) anvendes i 41 % af tilfældene, hvilket er meget højere end den anbefalede bedste praksis på mindre end 5 %.
Det er tydeligt, at vi stadig ikke forstår, at antibiotika ikke dræber de vira, der er ansvarlige for influenza og mange almindelige forkølelser. Og flertallet af læger har en tilsyneladende ubetænksom tilgang til antibiotikaforvaltning. Det er derfor ikke overraskende, at den nationale undersøgelse af ordination af antimikrobielle lægemidler fra 2013 viste, at 30 % af antibiotikaordinationerne var uhensigtsmæssige.
Antibiotika er fantastiske lægemidler, der kan forhindre alvorlige skader og forhindre, at infektioner bliver dødelige. De bruges ofte til:
– lungeinfektioner, som omfatter bakteriel lungebetændelse og kighoste (kighoste)
– urinvejsinfektioner og kønsinfektioner, hvoraf nogle er seksuelt overførte
– øjeninfektioner (konjunktivitis)
– øre, næse- og halsinfektioner (ørebetændelse, bihulebetændelse og faryngitis)
– hudinfektioner (fra impetigo hos skolebørn til mere alvorlige diabetiske fodsår)
– diarré og mere alvorlige tarminfektioner, som f.eks. forårsaget af Clostridium difficile.
Generelt vil en patient få antibiotika, hvis hendes symptomer er alvorlige (f.eks. høj feber eller hududslæt eller betændelse, der breder sig omkring et infektionssted), hvis hun har en højere risiko for komplikationer (f.eks. en ældre patient med mistanke om lungebetændelse), eller hvis infektionen er vedvarende.
Få det rigtige svar
For at ordinere foretager lægen et kvalificeret gæt om, hvad der kan være årsag til infektionen. Dette er baseret på viden om, hvilken type bakterier der normalt findes i disse tilfælde, og, hvis den foreligger, patientens historie. Men hun ved ikke præcis, hvilken type bakterie der er årsag til infektionen. I mangel af en præcis diagnose samt for at minimere den potentielle risiko for patienten anvendes et bredspektret antibiotikum for at “dække så mange baser” som muligt.
Selv om vi ikke kan udvikle point-of-care-teknologi, der kan identificere en bakterie på anmodning, er sådanne bredspektret lægemidler (granatmetoden mod bakterier) en bedre løsning for lægerne end målrettede specifikke lægemidler (en snigskytte mod superbakterier). Men sidstnævnte er den bedre løsning på lang sigt for patienten og samfundet, selv om den måske ikke altid virker.
Et centralt problem med bredspektret “granat”-antibiotika er, at de kan forårsage kollaterale skader ved at dræbe en masse gode bakterier. Vi ved nu, at vi har omkring halvandet kilo gode bakterier i vores tarme, som hjælper os med at fordøje maden. De “fortrænger” også potentielle grimme infektioner forårsaget af dårlige bakterier.
Der er tilfælde, hvor patienter, der får antibiotika, ender med diarré, trøske (en vaginal infektion forårsaget af Candida, der går amok, når de beskyttende bakterier udryddes) eller grimme infektioner som Clostridium difficile, der kan føre til alvorlig colitis.
Og det bliver værre: En nyere dansk undersøgelse, der fulgte mere end en million patienter, fandt en sammenhæng mellem hyppigheden af antibiotikaforbrug og type II-diabetes, hvilket vakte stor medieinteresse. Det viste sig, at personer, der fik mere end fire behandlinger med antibiotika i løbet af 15 år, havde 53 % større risiko for at udvikle diabetes.
Der er selvfølgelig også en årsag-virkning-sammenhæng. Folk, der allerede var på vej mod sygdommen, kan simpelthen have været mindre sunde, mere udsatte for infektioner og derfor have haft flere besøg hos lægen for at få antibiotika. Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem antibiotika og diabetes, ikke kausalitet.
Så hvor står vi nu? Husk, at bakterieinfektioner kan dræbe, og antibiotika redder liv, så hvis du virkelig føler dig skæv, så gå til din læge og følg hendes råd. Men tænk dig også om en ekstra gang. Hvis du er slemt forkølet eller tror, du har influenza, så husk, at det kan skyldes en virusinfektion. Og brug af antibiotika kan gøre dig mere skade end gavn på længere sigt.
Den virkelige game changer i alt dette vil være en “tricorder”-diagnostik, der kan identificere en virus på stedet. Med en sådan teknologi vil en læge kunne ordinere det rigtige lægemiddel første gang i tide. Så vær fornuftig med at bruge antibiotika, og lad os holde øjnene på denne pris.