Et af de største hemmelige Mithraeumtempler i Rom er skjult ved siden af det berømte Circus Maximus. Det lille underjordiske rum, der blev opdaget i 1931 som en del af Roms byggeprojekter fra den fascistiske æra, var engang dedikeret til den mystiske kult af guden Mithras.
Og selv om der er blevet opdaget flere mithraeums i hele Romerrigets antikke besiddelse, herunder steder i London og flere i Tyskland, Frankrig og Ungarn, ved man meget lidt om den egentlige religiøse praksis hos bevægelsens tilhængere. De mithraiske mysterier opstod og vandt popularitet i hele Rom mellem det 1. og 4. århundrede. Kulten og de religiøse helligdomme var kun åbne for indviede, og deres ritualer var hemmelige. Det centrale billede er guden Mithras, der dræber en tyr, et motiv kendt som “tauroctony”, der findes i de fleste, hvis ikke alle mithraeum. Nogle sporer kultens oprindelse til den iranske gud Mitra på grundlag af udtalelser fra filosoffen Porphyr fra det 3-4. århundrede e.Kr., men nogle sætter spørgsmålstegn ved, om han rent faktisk vidste, hvad han talte om. Under alle omstændigheder døde kulten ud i slutningen af det 4. århundrede, da kristendommen begyndte at vinde frem.
Mithraeums var ofte underjordiske, nogle gange bygget ind i naturlige huler. Det centrale kammer var mørkt og uden vinduer, i modsætning til den åbne og lyse struktur i de fleste tidlige romerske templer. Strukturerne er små og intime, designet til kun at rumme 30-40 personer som et sted for hemmelig rituel bøn, ofringer og rituelle måltider med brød og vin.
Mithraeum under Circus Maximus er kun tilgængeligt efter aftale. Stedet stammer fra det 2. århundrede e.Kr. og har fem parallelle, men separate kamre med et centralt helligdom, der er brolagt i hvidt marmor, med to nicher til statuer af Caute og Cautopates og en æresplads, der skulle have indeholdt en statue af Mithras.