AF COLIN ELLISON
Jeg er af den faste overbevisning, at diabetikere ikke bør opfattes anderledes end andre former for medicinsk udstyr til håndtering af forskellige sundhedsproblemer, MEGET SOM ØJENSBRILLER, INHALERER VED ASTHMA & RULLESTOLER
Nocturnal enuresis (den kliniske betegnelse for sengevædning) berører millioner af mennesker over hele verden i alle aldersgrupper. Selv om nogle mennesker kan helbredes for deres enuresis ved hjælp af alarmer, medicin, kirurgi eller andre behandlinger, er der et betydeligt antal personer, som ikke har haft nogen succes med at behandle deres sengevædning. Faktisk er der mange voksne, der tisser i sengen hele deres liv. De fleste personer i denne situation vælger at bære en eller anden form for beskyttelsesbeklædning i sengen. Desværre er denne gruppe for størstedelens vedkommende blevet stigmatiseret for deres beslutning om at bære natbeskyttelse. Der synes at være mindre stigmatisering omkring dette spørgsmål end tidligere, og nogle beviser for, at dette kan være tilfældet, omfatter en stigning i antallet af mærker og stilarter af inkontinensbeklædning, der i øjeblikket er tilgængelig til behandling af sengevædning og andre former for inkontinens, samt en stigning i antallet af virksomheder, der sælger bleer til voksne, især online. Alligevel ser et stort antal mennesker ned på personer, der vælger eller har brug for at bære bleer for at håndtere deres sengevædning.
Jeg har læst en hel del om dette emne både på nettet og i forskellige bøger om børnepasning, og næsten alle eksperter i børnepasning og læger (med få undtagelser – gudskelov findes der nogle oplyste personer) fraråder brugen af natbleer til ældre børn, teenagere og voksne, der lider af dette problem. De beklædningsgenstande, som de fleste børneeksperter og læger anbefaler til ældre sengevædere, er produkter i undertøjsstil såsom pull-ups og “Goodnites”. I forbindelse med markedsføring af inkontinensbeklædning til ældre børn, teenagere og voksne er den strategi, som disse virksomheder bruger, at få folk til at føle, at de bærer undertøjslignende beklædningsgenstande og nedtone det faktum, at beklædningsgenstandene bruges til inkontinens. Denne strategi er tydelig i både emballagen og reklamerne for produkterne. På pakningerne og i reklamerne står der ofte noget i den retning – “ser ud og passer som almindeligt undertøj” eller “undertøjslignende design”. Jeg har også bemærket følgende – de bleer, der fremstilles og sælges til voksne, ældre børn og teenagere, ligner og passer som babybleer som Pampers, Luvs og Huggies og kaldes “engangsunderbukser”. Denne eufemisme blev opfundet for mange år siden, fordi ingen ønsker at indrømme, at de bruger bleer! Den samme markedsføringstaktik anvendes for genanvendelige inkontinensprodukter. Ofte bruger vi sproget til at skjule os for virkeligheden. Et par andre eksempler, som jeg kommer til at tænke på, er brugen af udtrykket “løbebeklædning” som erstatning for ordet “sneakers” og ordet “losseplads” som erstatning for “losseplads.”
Som en kort bemærkning til side synes jeg, at hele denne markedsføringsstrategi er ekstremt uoprigtig og er et klassisk tilfælde af fornægtelse. Der er flere grunde til, at jeg mener, at det er tilfældet. For det første ligner de undertøjstyper, der markedsføres til ældre sengevæddere (“Goodnites” er det mest populære mærke), nøjagtigt almindelige bleer, bortset fra at de kan trækkes på som undertøj i stedet for at blive tapet eller hæftet fast som bleer. Efter min mening bør tapes og knappenåle ikke betragtes anderledes end andre metoder til fastgørelse af tøj som trykknapper, knapper eller lynlåse. Desuden er det blevet påpeget af en række personer (herunder personer, der lider af inkontinens), at stofbleer og engangsbleer i traditionel stil generelt har tendens til at være mere absorberende og give bedre beskyttelse end produkter i pull-on-stil til mere alvorlige former for inkontinens som f.eks. sengevædning.
For det andet bidrager vi ved at fremhæve produkternes udseende i stedet for deres funktion til de negative opfattelser omkring brugen af inkontinensbeklædning og bidrager dermed til stigmatiseringen af inkontinens i sig selv. I stedet bør vi som samfund tage skridt til at mindske eller fjerne dette stigma.
For det tredje skjuler vi os for virkeligheden. Det svarer til at bruge en hammer på en skrue, når det mest effektive værktøj at bruge i denne situation er en skruetrækker. Uanset hvilken type design der bruges til inkontinensbeklædning, og hvordan de ser ud, vil det stadig ikke ændre på det faktum, at de bruges til sengevædning eller andre former for inkontinens. Så det bør være ligegyldigt, om produktet er udformet, så man kan trække det på, tape det på, klikke det på, fastgøre det med velcro eller fastgøre det med en nål. Det bruges stadig til det samme formål. Det kan ikke ændres ved at pille ved designet eller ved at bruge eufemismer til at markedsføre produktet. Jeg har bemærket, at denne strategi er særlig udbredt i forbindelse med design af sengevædningsprodukter til ældre børn og teenagere, hvilket en tur i den lokale købmandsbutik, på apoteket, Walmart eller Target vil bekræfte. Da produktet kun bæres om natten, og barnet eller teenageren derfor vil sove, mens han/hun bærer det, giver det ingen mening, at den unge er bekymret for, hvordan produktet ser ud. Jeg mener, at vi skal være mere pragmatiske i forhold til hele denne situation og fokusere på, hvor effektivt tøjet er til at holde personen og sengen tør, samt hvor behagelige produkterne er, og ikke på, hvordan produktet ser ud eller hvilket image det har. Desværre er vores samfund meget optaget af image og status, og for de fleste mennesker har bleer et image af at være infantilt.
Selv om produkter i undertøjsstil fungerer for nogle personer, er bleer som nævnt den type inkontinensbeklædning, der er mest velegnet til tungere former for inkontinens som f.eks. sengevædning. Et stort antal sengevæddere tisser meget og/eller flere gange i løbet af natten, og som følge heraf tisser nogle sengevæddere gennem produkterne i pull-on-stil og gennembløder deres sengetøj og pyjamas. Ud over ubehaget ved at skulle stå op midt om natten for at skifte lagner (nogle gange mere end én gang, hvilket kan påvirke en persons søvnmønster), kan det have skadelige virkninger på huden at ligge i vådt tøj og sengetøj. I en situation som denne vil det være klogt at lade barnet, teenageren eller den voksne sove i bleer i stedet. Der findes stofbleer til fastgørelse, plastikbukser (også kaldet “gummibukser” af mange mennesker, selv om dette er en misvisende betegnelse) og engangsbleer med tapeflige, der er designet til at passe større børn, teenagere og voksne. Men de fleste sengevæddere og personer, der lider af andre former for inkontinens, er tilbageholdende med at bruge dem, fordi vi i lang tid er blevet konditioneret til at tro, at kun babyer eller meget små børn bruger bleer. Efter min mening kan man dog hævde, at det er mere babyagtigt ikke at have bleer på i sengen. Ved ikke at beskytte sig selv om natten tager barnet, teenageren eller den voksne ikke ansvar for problemet, hvilket ikke er at håndtere situationen på en moden og ansvarlig måde. En vigtig del af det at være voksen er at træffe passende foranstaltninger til at håndtere sundhedsproblemer, og i nogle tilfælde kan vi måske ikke lide de muligheder, der er til rådighed, men som voksne lærer vi at tilpasse os.
Nogle børnelæger og andre læger hævder, at det kan skade deres selvværd at give et ældre sengevædningbarn eller en teenager bleer på. Der er blevet fremsat en række teorier om spørgsmålet om brug af bleer hos ældre sengevæddere, og hvordan dette kan påvirke deres selvværd. En teori er, at barnet eller teenageren måske føler, at deres forældre straffer dem for at tisse i sengen. Tanken bag dette er, at han eller hun måske føler, at deres forældre bruger bleerne som en måde at ydmyge dem på eller gøre dem til skamme for at få dem til at holde op med at tisse i sengen. En anden teori er, at på grund af de negative associationer, som bleer har hos de fleste mennesker, kan det unge barn føle sig flov eller skamfuldt over at bære bleer. Som nævnt ser mange mennesker bleer som værende “babyagtige”, og som følge heraf vil et stort antal mennesker i denne aldersgruppe modstå at bruge bleer til at håndtere problemet. Endelig kan bleerne hos nogle børn eller teenagere fungere som en konstant påmindelse om, at de stadig ikke er i stand til at kontrollere deres blære om natten, hvilket kan få dem til at føle sig dårligere tilpas med hensyn til sengevædning.
Selv om jeg forstår ræsonnementet bag disse teorier, mener jeg, at de rammer ved siden af målet. Hvad angår den første teori, bør det understreges over for det ældre barn eller teenager, at man ikke giver dem bleer for at straffe eller ydmyge dem, men for at få dem til at føle sig mere trygge om natten og for at hjælpe dem med at bevare en sund hud. Som tidligere nævnt kan det have en negativ indvirkning på en persons hud, hvis man ikke bærer tilstrækkelig beskyttelse, fordi det at ligge hele natten i våde lagner og tøj blot udsætter flere hudområder for de negative virkninger af urinen), samt for at fjerne eller reducere mængden af vådt vasketøj, der skal tages hånd om. En anden grund til at have bleer på i sengen er at fjerne den lugt, der kan opstå ved natlige uheld. I en artikel med titlen “Pediatric Nocturnal Enuresis (Bedwetting)”, der er offentliggjort på National Association for Continence’s websted, nævnes det i afsnittet “Practical Management Tips”, at lugte kan blive hængende i et rum, selv om der hurtigt bliver taget hånd om vådt sengetøj og tøj. Brug af bleer kan hjælpe i denne henseende, og dette er endnu et punkt, som forældre kan tage op over for den unge, der har svært ved at vænne sig til at bære beskyttelse i sengen.
Med hensyn til den anden teori bør du understrege, at der er mennesker over hele verden i alle aldersgrupper, der af forskellige årsager er nødt til at bære bleer enten om dagen, om dagen og om natten eller kun om natten. Sengevædning (og andre former for inkontinens) kan være forårsaget af mange ting, herunder sygdomme, et resultat af skader pådraget i bilulykker eller andre ulykker, fysiologiske og genetiske problemer, psykologiske traumer, som bivirkning af forskellige lægemidler og mange andre faktorer. I nogle af disse situationer er det at bære bleer den bedste fremgangsmåde.
Med hensyn til den tredje teori, hvis barnet eller teenageren føler, at bleerne er en påmindelse om, at de stadig ikke har opnået kontrol om natten, ville jeg gribe problemet an på følgende måde. Jeg ville fortælle dem, at selv om de ikke har bleer på i sengen, vil det stadig ikke ændre på det faktum, at de tisser i sengen, og derfor bør det ikke påvirke deres følelser omkring sengevædning. For det andet ville jeg foreslå dem, at det at have ble på i sengen vil give dem en følelse af kontrol over situationen, og selv om de måske stadig har det dårligt med sengevædningen, vil bleerne i det mindste få dem til at føle sig mere trygge, fordi de ikke vågner op i våde lagner. Dette kan få dem til at føle sig lidt bedre tilpas med hensyn til problemet, hvorimod det at de ikke bærer beskyttelse burde få dem til at føle sig værre. Efter min mening er det mere ydmygende (for ikke at nævne ubehageligt og uhygiejnisk) at vågne op i vådt sengetøj og tøj, end at have bleer på.
En anden ting, der kan få det ældre barn eller teenager til at føle sig mere tryg ved at bære beskyttelse, er at påpege, at de kun behøver at have bleer på om natten, hvilket betyder, at ingen andre end deres nærmeste familie vil vide, at de har dem på. Hvis det er økonomisk muligt, kan forældrene overveje at tage barnet eller teenageren med til en psykolog for at få rådgivning, så de kan håndtere deres følelser omkring sengevædning. Mange børnepsykologer har erfaring på dette område og bør kunne tilbyde terapi, der kan hjælpe dem med at håndtere sengevædning og deres brug af beskyttelse til at håndtere problemet. Med tiden bør terapeuten være i stand til at hjælpe dem til at føle sig mindre flove over problemet ved at fortælle dem, at det er et almindeligt problem, at mange voksne også tisser i sengen, og at det ikke er usædvanligt, at folk bruger bleer for at håndtere problemet. Faktisk er det mere almindeligt, end folk tror, selv om der er enormt meget stigmatisering forbundet med ældre sengevædere, der bruger bleer, end folk tror. For nogle mennesker (måske et stort antal) opvejer bekvemmeligheden ved at bruge bleer til at håndtere problemet den pinlighed, der er forbundet med at bære dem. Når alt kommer til alt, hvis man har brug for dem, så har man brug for dem. Dette er endnu et godt punkt, som en terapeut kan diskutere i løbet af en terapi, der skal hjælpe det ældre barn eller den ældre teenager (eller den voksne, der har med sengevædning at gøre) med at vænne sig til brugen af bleer til at håndtere problemet samt andre negative følelser, som sengevædderen måske oplever.
Forældrene kan også overveje at indføre en form for belønningssystem for at motivere det ældre barn eller den ældre teenager til at bruge bleer i sengen. Forældrene kunne f.eks. oprette et system, hvor den sengeliggende unge får et bestemt antal point eller guldstjerner, hver gang han/hun bruger bleer om natten. De kan så indløse disse point på et bestemt tidspunkt til at købe en gave, som de er interesseret i, f.eks. et videospil eller en anden ting, som de måske kan lide. Jo flere aftener de har bleerne på i sengen, jo flere point optjener de. Forældrene kan også tilbyde at forhøje deres lommepenge et bestemt beløb eller lade den unge tjene et bestemt beløb. Den samme idé gælder også her – jo flere nætter de bruger bleer, jo flere penge kan de tjene. Dette er blot en af mine idéer. Forældre, der har et barn eller en teenager, der tisser i sengen, og som er flov over at gå med bleer, kan måske eksperimentere med denne idé for at se, om det virker.
Som tidligere nævnt kan mange mennesker blive kureret for deres sengevædning ved hjælp af alarmer, medicin eller andre metoder, men der er tilfælde af mennesker, der lider af dette problem hele livet. Faktisk, hvad mange mennesker måske ikke er klar over, er, at der er et betydeligt antal voksne, der tisser i sengen. I disse tilfælde vil det være tilrådeligt at bære bleer i sengen for at opretholde hygiejnen, holde sig tør og komfortabel samt minimere oprydningen (det er besværligt at skulle tage sig af vådt vasketøj på grund af det faktum, at det er så tidskrævende). Desuden vil det være klogt for den voksne at bære bleer i sengen, hvis han eller hun har en anden person, så deres partner forbliver tør. At bære bleer om natten viser, at den sengeliggende viser hensyn over for sin partner.
En af de vigtigste ting, der har undret mig i forbindelse med dette spørgsmål, er følgende: Hvorfor er det sådan, at offentligheden og de fleste læger ikke har noget problem med, at spædbørn, ældre, børn med særlige behov, personer med neurodegenerative lidelser som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, cerebral parese, multipel sklerose, spina bifida, Huntingtons sygdom eller andre medicinske lidelser bærer bleer? Alligevel mener de, at ældre børn, teenagere eller voksne, der tisser i sengen, er for gamle til at have dem på. Vi har en dobbeltmoral med hensyn til vores holdninger til, hvem der skal bruge bleer. Jeg er overbevist om, at bleer ikke bør betragtes anderledes end andre former for medicinsk udstyr til håndtering af forskellige sundhedsproblemer, ligesom briller, inhalatorer mod astma, kørestole og andet medicinsk udstyr. Med det in mente hævder jeg, at vores holdninger til brugen af bleer til at håndtere sengevædning hos ældre børn, teenagere og voksne er fejlagtige. Det ser også ud til, at sengevædning hos voksne bærer mere af et stigma end andre former for inkontinens, hvilket heller ikke giver mening for mig.
En af de ideer, der kan hjælpe med at fjerne stigmatiseringen på dette område (som er taget fra min Wiki How-artikel How to Reduce the Stigma of Older Children, Teenagers, and Adults Wearing Diapers for Bedwetting), er at ændre definitionen af en ble. De fleste ordbogsdefinitioner definerer bleer som en beklædningsgenstand, der udelukkende bæres af spædbørn. Hvis jeg var ansvarlig for at skrive den definition af ble, der findes i ordbøger, ville jeg sige noget i retning af følgende: “En absorberende, vandtæt, beskyttende underbeklædning af engangs- eller genanvendeligt materiale, der er trukket op mellem benene og fastgjort i taljen med tape, sikkerhedsnåle eller andre metoder. Det er beregnet til at håndtere episoder af inkontinens hos personer i alle aldre, herunder babyer, små børn, før de er pottetrænede, samt voksne, ud over at yde beskyttelse til personer, der tisser i sengen.” Efter min mening beskriver dette situationen mere præcist og har også potentiale til at få ældre børn, teenagere og voksne til at føle sig mindre selvbevidste om at bære beskyttelse. Forhåbentlig vil denne artikel få folk til at revurdere deres holdninger til dette spørgsmål.-
Om forfatteren:
Colin Ellison (forfatterens pseudonym) er 47 år gammel og arbejder i specialundervisning som studentermedhjælper. Han led af natlig enuresis som barn og har oplevet lejlighedsvise anfald af sengevædning som voksen. Han bruger primært stofbleer i voksenstørrelse, der kan sættes på, og som er dækket af et par plastikbukser i voksenstørrelse, men bruger også af og til engangsbleer i voksenstørrelse, der kan bruges med tape-tab-bind. I øjeblikket går han på college på deltid og studerer indenlandsk sikkerhed. Han interesserer sig for pladesamling og læsning.
Tips on Managing Bedwetting
Forfatteren har en blog kaldet “Tips on Managing Bedwetting”, som indeholder en liste over flere mærker af stofbleer i pin-on-stil, plastikbukser og engangsbleer med tape tabs, der passer til ældre børn, teenagere og voksne, der tisser i sengen, samt steder, der sælger disse bleer. Adressen til bloggen er: www.tipsonmanagingbedwetting.blogspot.com