Formål: De nuværende retningslinjer for behandling af hypertensive patienter anbefaler øvre grænser for systolisk (SBP) og diastolisk blodtryk (DBP). Der findes J-kurveforbindelser mellem BP og risiko for nogle resultater, hvilket tyder på, at nedre grænser for DBP-mål også kan være gældende. Vi undersøgte sammenhængen mellem det gennemsnitlige opnåede DBP og kardiovaskulære (CV) resultater hos patienter, der opnåede et SBP under behandling i intervallet 120 til <140 mmHg i Ongoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global Endpoint Trial (ONTARGET) og Telmisartan Randomized AssessmeNt Study in ACE iNtolerant participants with cardiovascular Disease (TRANSCEND) forsøg på patienter med høj CV-risiko. Dette SBP-område var forbundet med den laveste CV-risiko.
Metoder: Vi analyserede udfaldsdata fra patienter på 55 år eller derover med CV-sygdom fra ONTARGET- og TRANSCEND-forsøgene, som randomiserede højrisikopatienter til ramipril, telmisartan og kombinationen. Hos patienter med kontrolleret SBP (on-treatment 120 til <140 mmHg) blev det sammensatte udfald af CV-død, myokardieinfarkt, slagtilfælde og hospitalsindlæggelse på grund af hjertesvigt, komponenterne heraf og dødelighed af alle årsager analyseret i henhold til gennemsnitligt DBP on-treatment som kategorisk (<70, 70 til <80, 80 til <90 og ≥90 mmHg) og kontinuerlig variabel samt ændringen af DBP i henhold til baseline DBP. Pulstryk (PP) blev relateret til resultaterne som en kontinuerlig variabel.
Resultater: Hos 16 099 af 31 546 patienter var det gennemsnitlige opnåede SBP 120 til <140 mmHg. Den nominelt laveste risiko for alle resultater blev observeret ved et opnået DBP på 70 til <80 mmHg. Et højere opnået DBP var forbundet med en højere risiko for udfaldet slagtilfælde og for hospitalsindlæggelse for hjertesvigt (≥80 mmHg) og myokardieinfarkt (≥90 mmHg). Et lavere opnået DBP (<70 mmHg) var forbundet med en højere risiko for det primære udfald , myokardieinfarkt HR 1,54 (95 % CI 1,26-1,88, P < 0,0001) og hospitalsindlæggelse for hjertesvigt HR 1.81 (95 % CI 1,47-2,24, P < 0,0001) og død af alle årsager (HR 1,19, 95 % CI 1,04-1,35; P < 0,0001), mens der ikke var noget signal for slagtilfælde og CV-død sammenlignet med DBP 70 til <80 mmHg. Et fald i DBP var forbundet med lavere risiko, når DBP ved baseline var >80 mmHg. Associeringerne til udfald var ens, når patienterne blev opdelt til SBP 120 til <130 mmHg eller 130 til <140 mmHg for DBP eller PP.
Konklusion: Sammenlignet med et DBP på 70 til <80 mmHg var lavere og højere DBP forbundet med en højere risiko hos patienter, der opnåede et SBP på 120 til <140 mmHg. Associeringer af DBP og PP til risiko var ens, især ved kontrolleret SBP. Disse data tyder på, at risikoen ved optimalt opnået SBP stadig er defineret af lavt eller højt DBP. Disse resultater støtter retningslinjer, der tager hensyn til DBP ved optimal SBP-kontrol.