Den følgende del af artiklen rapporterer om resultaterne af vores forskning og foreløbige fortolkning. Afsnittet er opdelt i tre dele. I den første præsenterer vi en oversigt over de 26 agenturer, der indgik i undersøgelsen. I den anden del undersøger vi KT’s rolle i finansieringsagenturet, med andre ord hvordan finansieringsagenturerne har positioneret KT for deres agentur i kvalitativ og kvantitativ forstand. I det tredje skitserer vi de KT-initiativer, der tilbydes og gennemføres i finansieringsorganet, idet vi gør status over og analyserer de faktiske KT-strategier, programmer, finansieringsmekanismer og evalueringer af disse bestræbelser.
Oversigt over organer (region, fokus, finansieringskilde, budget)
Tabel 1 giver en kort oversigt over de regioner og organer, der indgår i undersøgelsen. Den viser også dem, der ikke var med i undersøgelsen, men som var involveret i forskningen i t1-perioden (fra nu af vil Tetroe et al.-projektet blive omtalt som t1 og dette projekt som t2). De syv agenturer, der ikke er med i denne rapport, blev fjernet fra stikprøven, fordi det ikke var muligt at planlægge et interview, eller fordi en anmodning om et interview blev afvist. Selv om det ville have været muligt at fortsætte med at anvende offentligt tilgængelige data, blev det vurderet, at dette ville føre til spørgsmål om nøjagtighed. Endvidere er der medtaget en kort beskrivelse af hvert enkelt agenturs fokus samt agenturernes samlede årlige budget på kontakttidspunktet.
KT’s position hos finansieringsorganet
KT kan støttes af et finansieringsorgan på mange forskellige måder; men den måde, hvorpå KT er positioneret hos finansieringsorganet – eksplicit eller implicit – er en vigtig indikator for, hvor stor betydning det har, og hvilken indflydelse det i sidste ende kan få. Vi har anvendt fem foranstaltninger til at identificere og undersøge den tiltænkte rolle for VK hos hvert af vores finansieringsorganer i stikprøven. Ved at aggregere data kan vi derefter undersøge regionale, globale og langsigtede tendenser. Vores fem mål er (1) det sprog, der anvendes til at beskrive KT, (2) mandat til KT, (3) ledende organmedlemmers prioritering af KT, (4) menneskelige ressourcer afsat til KT og (5) finansielle ressourcer afsat til KT. Resultater relateret til hver af disse foranstaltninger rapporteres på skift i de følgende afsnit af manuskriptet.
KT-terminologi
Som opfølgning på t1-undersøgelsen søgte vi at identificere de termer, som finansieringsorganer brugte til at beskrive konceptet om at omsætte forskning til handling – det, vi i denne artikel kalder KT. Gennem scanninger af agenturernes websteder og opfølgende interviews med agenturernes personale identificerede vi i alt 38 termer, der blev anvendt af de 26 undersøgte agenturer.
I t1-undersøgelsen blev der identificeret 29 termer, og derfor er der over tid sket en stigning i antallet af termer, der anvendes til at beskrive KT-konceptet inden for finansieringsagenturerne, selv om antallet af undersøgte finansieringsselskaber faldt med syv mellem de to undersøgelsesperioder (tabel 2). Man kan fortolke denne vækst i terminologien over tid på en række forskellige måder. På den ene side kan den ses som en popularisering af begrebet, idet der anvendes flere definitioner. På den anden side kan det tolkes som en mangel på koordinering og konsistens i KT-begrebsformuleringen fra det ene organ til det andet. Vi diskuterer vores forståelse i forhold til andre resultater af vores forskning i afsnittet Diskussion og konklusioner i dette dokument.
Mandatering af KT
Den måske mest håndgribelige indikator for KT’s tilsigtede fremtrædende rolle hos et finansieringsorgan er, om organet inkluderer begrebet i sit mandat eller ej. Et mandat er den offentligt erklærede eksistensberettigelse for en organisation og er ofte lovgivet af et eksternt organ som f.eks. et parlament eller en bestyrelse. For at vurdere dette scannede vi agenturernes mandater for at finde udtryk eller begreber, der beskriver videntransformation – ikke specifikt begrebet videnoversættelse. Vi validerede vores resultat for hvert enkelt agentur i opfølgningsinterviewet med den finansierende myndighed. Ud af de 26 involverede finansieringsorganer konstaterede vi, at 20 (77 %) inkluderede begrebet VK direkte i deres mandat. Dette resultat indikerer, at størstedelen af forskningsfinansiererne i vores stikprøve offentligt erklærer, at KT er en del af deres kerneopgave. Dataene viser imidlertid også, at inddragelse af KT i mandatet er en ny tendens. Som det fremgår af fig. 1, er antallet af agenturer, der inddrager KT i deres mandat, steget fra t1 til t2.
Ændring i inddragelse af vidensoversættelse i agenturernes mandat over tid
Alle undersøgte globale regioner viser en stigning i inddragelsen af KT i finansieringsagenturernes mandater, undtagen Australien, hvor inddragelsen i mandatet ikke faldt, men forblev uændret. På det enkelte agenturs niveau fandt vi, at ingen af de agenturer, der inkluderede KT i t1, havde fjernet begrebet i t2.
Med udgangspunkt i terminologi- og mandatgennemgangene havde vi til formål at indsamle data om yderligere indikatorer for den tiltænkte rolle for KT hos finansieringsagenturer for sundhedsforskning. Tabel 3 viser resultaterne for de tre yderligere mål for KT-positionering hos finansieringsorganer, nemlig (3) selvprioritering af KT, (4) menneskelige ressourcer afsat til KT og (5) finansielle ressourcer afsat til KT.
KT-prioritering
KT-prioritering er unik for denne periode for dataindsamling. Hensigten med at indføre dette datapunkt var at indfange og efterfølgende sammenligne en udfordring, som opstod ret hyppigt i de kvalitative aspekter af t1-undersøgelsen. Det problem, vi observerede, var, at repræsentanterne for agenturerne i interviewfasen rapporterede, at KT havde en vis prioritet i deres agentur, selv om de ikke havde præcise skriftlige politikker, budgetmæssige eller andre “hårde” dokumenterede beviser til støtte for denne påstand. Da vores interviews blev gennemført med højtstående embedsmænd i hvert agentur (i mange tilfælde op til VP-niveau), og da en leders vision potentielt kan bruges til at bedømme vigtigheden af en idé, udformede vi et simpelt kategorisk værktøj til indsamling og klassificering af disse påstande.
I interviewene drøftede vi, hvorfor og hvordan de nåede frem til den agenturscore, de gjorde. Vi fandt, at når respondenterne fik mulighed for at forklare den numeriske vurdering, som deres agentur fik, hævdede de ofte, at KT var ved at blive et stadig vigtigere globalt mål, og at den interviewedes individuelle finansieringsagentur var godt indstillet på denne tendens og fulgte trop. Dette resultat stemmer overens med de tidligere fremlagte data, der viser den stigende tendens til at indlejre KT-konceptet i agenturets mandat. Den generelt høje score for KT-prioritering på tværs af agenturer og regioner viser en tendens til stigende KT-vigtighed i vores kohorte. Men når vi sammenlignede med andre proxy-målinger af “KT-rollen” i et agentur (personale og budget), så vi ikke nogen særligt overbevisende mønstre.
Menneskelige ressourcer afsat til KT
I undersøgelsen af de menneskelige ressourcer afsat til KT blev hvert agentur bedt om at selvfortolke og selvklassificere, hvem der blev betragtet som KT-medarbejdere. Gennem semistrukturerede interviews søgte vi derefter at identificere de underliggende årsager til disse klassifikationer. Det er interessant, at der er en forskel på, hvem der defineres som KT-personale på tværs af agenturerne. Som eksempel kan nævnes, at der i de amerikanske agenturer var stor forskel på definitionerne af personale. Robert Wood Johnson Foundation havde et bredt synspunkt og inkluderede sine ni evalueringsmedarbejdere som KT-medarbejdere, hvilket tyder på, at fokus på læring og programforbedring både er en evalueringsopgave og en del af agenturets KT-tilgang. I modsætning hertil oplyste National Institutes of Health National Cancer Institute om sit dedikerede Implementation Science Team, en gruppe, der arbejder direkte med spørgsmål om konceptualisering og programmering af KT i organisationen og med dens forskersamfund. Mange agenturer inkluderede kommunikationsgrupper i deres beregning af KT-personale. Agency for Healthcare Research and Quality anførte endvidere, at den indlejrede karakter af KT-arbejdet i deres organisation betød, at alle medarbejdere skulle medregnes som KT-medarbejdere. Denne variation i fortolkningen af, hvem der udgør KT-personale, var ikke begrænset til USA. Vi kunne ikke konstatere nogen tendenser med hensyn til typer af personale (f.eks. kommunikation, evaluering, idet alle ansatte betragtes som KT), der klassificeres som KT i en region, men ikke i en anden.
Og selv om dataene ikke er tegn på nogen generaliserbar forskel i ressourcestøtte (i betragtning af vores målrettede stikprøvetilgang og forskelle i regionale stikprøvekarakteristika), illustrerer de, at USA i øjeblikket afsætter de største menneskelige og finansielle ressourcebidrag til KT-målet på finansieringsorganniveau.
Da de menneskelige ressourcer afsat til KT ikke var en variabel, der blev indsamlet i t1-undersøgelsen, var vi ikke i stand til at foretage sammenlignende analyser på tværs af tidspunkterne.
Det overordnede resultat af denne analyselinje er, at der ikke er nogen generelt accepteret opfattelse af, hvem der udgør KT-personale i et forskningsfinansieringsorgan.
Finansielle ressourcer afsat til KT
Da de finansielle ressourcer afsat til KT blev målt i både t1- og t2-undersøgelserne, udførte vi forskellige sammenlignende analyser på KT-budgetdata modtaget fra hvert agentur. Ingen af disse viste sig dog efter vores mening at give tilstrækkelig indsigt i tendenserne i KT-udgifterne hos finansieringsorganerne til at berettige yderligere demonstration og/eller datatabeller i dette manuskript. Desuden konkluderede vi, at der var begrænset værdi i at præsentere ændringer i KT-udgifterne pr. region eller pr. agentur på grund af flere væsentlige forvirrende faktorer, som ville begrænse muligheden for at fortolke en sådan analyse (f.eks. ændringer i agenturernes samlede budgetter i forhold til KT-budgetterne, valutainflation, regional variation i inflationen, valutakonversation og valutakursudsving over tid). Når det er sagt, var der dog en tendens, nemlig at antallet af agenturer, der kunne oplyse et præcist budgetbeløb for vidensamarbejde, ikke ændrede sig væsentligt på tværs af alle regioner. Med andre ord forblev antallet af agenturer, der øremærkede KT-midler, generelt det samme over tid.
For at se nærmere på dette spørgsmål har vi udpakket de nyere t2-data yderligere. Sammenfattende var mindre end halvdelen af alle de interviewede agenturer (11 ud af 26) i stand til at identificere et specifikt beløb, der var afsat til KT. Ti ud af 26 rapporterede, at organisationens KT-udgifter ikke kunne eller burde ses som en uafhængig budgetpost, men at KT i stedet var indlejret i alle organisationens udgifter. Syv ud af 26 organisationer var ikke i stand til at give oplysninger om finansieringen af KT, hvilket stod i kontrast til det forhold, at kun én ud af 26 organisationer ikke var i stand til at offentliggøre nogen budgetoplysninger. Alt i alt tyder disse data på, at det ikke er normen at øremærke finansielle ressourcer til vidensbaseret teknologiudvikling i nogen af regionerne eller i stikprøven som helhed. For bedre at forstå afkastet af KT-aktiviteterne kan dette være et nyttigt område med data, som agenturerne kan følge nærmere i fremtiden.
KT-initiativer
I dette afsnit vender vi os til de specifikke programmer, mekanismer, modaliteter, aktiviteter osv, som finansieringsorganerne anvendte til at støtte VK.
Figur 2 viser klassificeringen af organernes initiativer på tværs af de tre dele af vores analytiske ramme, nemlig push, pull og sammenkobling og udveksling (se boks 1 i afsnittet Metoder i dette dokument for en fuldstændig beskrivelse). I betragtning af den anvendte stikprøvegennemgang advarer vi mod en avanceret kvantitativ komparativ fortolkning. Vi betragter disse data som kategoriske.
Antal push-, pull-, linkage- og udvekslingsprogrammer pr. land
De fleste agenturer foretrækker linkage og udveksling (eller integreret KT (IKT)) og push-indsatser frem for pull-indsatser. Der var et betydeligt antal IKT-programmer, som supplerede finansiørernes støtte til traditionelle programmer for nysgerrighedsdrevet forskning. Kvalitative interviewdata gav ikke nogen klar konklusion om, hvorfor disse tendenser til push- og linkage- og udvekslingsindsatser eksisterede.
Og selv om enhver regional analyse bør foretages med forsigtighed, tegner der sig et mønster med hensyn til programfordeling på tværs af kategori, nemlig at agenturer og regioner tilbyder en generel blanding af programmer, hvilket er i overensstemmelse med det, som Lavis et al.
I t1 blev der lagt mere vægt på de aktiviteter, som det finansierende organ krævede af forskerne, end på de aktiviteter, som det finansierende organ planlagde eller ikke planlagde til støtte for VK. For at tage højde for dette omstrukturerede vi vores klassificering af programmer i fig. 3 efter tilskud, priser og stipendier. Bemærk, at et enkelt program – basisenheden i vores ovenstående analyse (fig. 2) – kan omfatte en række tilskud, priser eller stipendier. Det skal også bemærkes, at fig. 3 viser programmer, der er strategisk udformet med henblik på VK, og ikke omfatter tilskud, priser eller stipendier, der ikke er udformet specifikt med henblik på VK, men som kan støtte VK som følge af en støttemodtagers uafhængige beslutning om at gennemføre VK.
Antal af tilskud, priser og stipendier til vidensoversættelse (KT) efter land
Den primære konklusion af denne analyse er, at finansieringsorganerne er mere involveret i spredningen af KT-tilskud end andre former for KT-støtteaktivitet som priser eller stipendier. For at lette en mere præcis fortolkning ville en sammenligning af, hvordan denne tendens i KT-støtte varierer fra andre områder inden for sundhedsvidenskab være et værdifuldt område for yderligere undersøgelser, f.eks. en undersøgelse af, hvordan balancen mellem tilskud, tildeling og stipendier til KT sammenlignes med balancen mellem mulighederne for kliniske forsøg, laboratorievidenskab, vaccinologi og forskning i sundhedssystemer.
Evaluering
Det sidste område af resultater, der rapporteres i dette manuskript, beskriver en undersøgelse af den evaluering af KT, der foretages hos finansieringsorganerne. Evaluering er valgt som et fokusområde af to forskellige årsager. For det første er KT-evaluering blevet identificeret som et betydeligt tomrum i offentliggjorte ekspertudtalelser, teoretisk forskning og empirisk forskning . For det andet blev der i t1-undersøgelsen ikke identificeret nogen evalueringer i nogen af de 33 undersøgte agenturer; næsten alle 33 agenturer oplyste imidlertid, at der var planer og udformning af evalueringer undervejs. Som følge heraf blev det prioriteret at foretage en specifik opfølgning af fremskridtene med evalueringerne i t2. Med andre ord var et mål for t2 at give mere end en status over programmer og praksis i finansieringsorganerne, det var også at grave i den dokumentation, der ligger til grund for disse bestræbelser.
I betragtning af vores specifikke fokus for denne undersøgelse – KT-aktiviteter/støtte i finansieringsorganet – gennemgik vi med vilje kun evalueringer, der er foretaget på finansieringsorganniveau, dvs. en evaluering, der fokuserer på finansieringsorganets KT-programmer og -aktiviteter. Vi medtog ikke evalueringer, der blev foretaget af finansierede forskere i forbindelse med deres egne projekter eller andres sundhedsinterventioner, selv om denne evaluering blev finansieret af et organ i vores stikprøve (f.eks. en stor mængde arbejde, der blev udført gennem National Health Services – Service Delivery and Organization, f.eks. )1. Vores mål var at få viden om programmer og praksis fra finansieringsorganer specifikt. Tabel 4 illustrerer de evalueringsaktiviteter, der gennemføres af finansieringsorganernes KT-programmer og -praksis; den anvender IRE-rammen (Intended, Realised, Emergent), som er formuleret i boks 1 i dette manuskript.
Data viser, at finansieringsorganerne bruger betydelige bestræbelser og ressourcer på at gennemtænke teorier og mål for KT, men langt mindre på at foretage kritiske evalueringer af disse bestræbelser/ressourcer. Faktisk havde 23/26 finansieringsorganer i et vist omfang en defineret og planlagt KT-strategi (20/26 erindrer om, at de i øjeblikket inddrager begrebet i deres mandat), men kun 7/26 havde evalueret KT-indsatsen, og kun 1/26 kunne påvise, at evalueringsresultaterne var blevet anvendt til at styre KT-programmer eller -praksis (dvs. til at støtte evidensbaseret beslutningstagning). Med andre ord er der tydeligvis et engagement i KT, men læringsfokuseret programmering af KT var sjælden.
En dybere dykning i de tre komponenter i IRE-rammen hjælper til yderligere at forstå agenturernes KT-strategi. Se boks 2 i afsnittet Metoder i manuskriptet for en fuldstændig beskrivelse af IRE’s konceptuelle ramme.
Intended strategy
Med hensyn til “intenderet strategi” er der et stærkt grundlag af aktivitet og indsats i vores stikprøve af finansieringsorganer. Størstedelen af denne indsats gik ud på at opstille en KT-definition og skitsere en række KT-mål. Et mindretal af agenturer havde afledt implementeringsteorier (f.eks. en forandringsteori) til at beskrive den tilsigtede proces og de tilsigtede resultater af deres KT-indsats. En af disse var National Institutes of Health National Cancer Institute’s Implementation Science team. Dette agentur har arbejdet på at formulere en teori om implementering af VK, har integreret et kontinuum for forskningsoversættelse og har udviklet et sæt af forudsætninger og overvejelser i deres processer til støtte for VK. Et andet eksempel var CIHR, som havde formuleret en logisk model for et KT-finansieringsprogram og indledt en evaluering af organisationens strategiske intentioner for KT ved at bruge denne model i evalueringsdesignet til at skitsere de forventede KT-resultater og kritiske antagelser.
Realiseret strategi
Med hensyn til “realiseret strategi” har vi inkluderet alle evalueringsaktiviteter, der vedrører vurderingen af den realiserede organisatoriske KT-strategi. Tabel 4 viser et fald i antallet af aktiviteter, efterhånden som vi bevæger os fra “tilsigtet” til “realiseret” strategi. En vis indsigt i, hvorfor dette var tilfældet, blev afdækket i de kvalitative interviews. Selv om langt de fleste af agenturerne erklærede, at de anså evalueringen af deres KT-finansiering for at være en vigtig opgave, oplyste de også forskningsholdet om, at de ikke havde et solidt grundlag for, hvordan de skulle udføre denne opgave. Generelt blev det antydet af agenturernes repræsentanter, at forskningsevaluering var en vanskelig opgave; imidlertid var evalueringen af oversættelsen af forskning til handling den vanskeligste komponent af dette problem.
Emergent strategi
“Emergent strategi” er ikke overraskende mangelfuldt, når den betragtes i forhold til tendensen til aftagende aktivitet, der bevæger sig fra “tilsigtet” til “realiseret” strategidokumentation. På tidspunktet for dataindsamlingen var der kun ét organ (Alberta Innovates, en canadisk offentlig provinsfinansierende organisation), der anvendte KT-specifikke evalueringsresultater til at informere beslutningstagning og handling.