Oxocarbon syrerRediger
En oxocarbon anion C
xOn-
y kan ses som resultatet af at fjerne alle protoner fra en tilsvarende syre CxHnOy. Carbonat CO2-
3 kan f.eks. ses som anionen af kulsyre H2CO3. Nogle gange er “syren” i virkeligheden en alkohol eller en anden art. Det er f.eks. tilfældet med acetylendiolat C
2O2-
2, der giver acetylendiol C2H2O2. Anionen er imidlertid ofte mere stabil end syren (som det er tilfældet med carbonat); og nogle gange er syren ukendt eller forventes at være ekstremt ustabil (som det er tilfældet med methanetetracarboxylat C(COO-)4).
Neutraliserede arterRediger
Alle oxocarbonanioner C
xOn-
y kan i princippet matches med den elektrisk neutrale (eller oxiderede) variant CxOy, et oxocarbon (oxid af kulstof) med samme sammensætning og struktur bortset fra den negative ladning. Som regel er disse neutrale oxokulbrinter dog mindre stabile end de tilsvarende anioner. Således svarer f.eks. den stabile carbonat-anion til det ekstremt ustabile neutrale kulstoftrioxid CO3; oxalat C
2O2-
4 svarer til det endnu mindre stabile 1,2-dioxetandion C2O4; og den stabile croconat-anion C
5O2-
5 svarer til det neutrale cyclopentanepenton C5O5, som kun er blevet påvist i spormængder.
Reducerede varianterRediger
Og omvendt kan nogle oxocarbonanioner reduceres til at give andre anioner med samme strukturformel, men større negativ ladning. Således kan rhodizonat C
6O2-
6 reduceres til tetrahydroxybenzokinon (THBQ)-anionen C
6O4-
6 og derefter til benzenhexolat C
6O6-
SyreanhydriderRediger
En oxocarbonanion C
xOn-
y kan også være forbundet med anhydridet af den tilsvarende syre. Sidstnævnte vil være et andet oxocarbon med formlen CxOy-n⁄2; nemlig syren minus n⁄2 vandmolekyler H2O. Standardeksemplet er forbindelsen mellem carbonat CO2-
3 og kuldioxid CO2. Korrespondancen er ikke altid veldefineret, da der kan være flere måder at udføre denne formelle dehydrering på, herunder ved at sammenføje to eller flere anioner til en oligomer eller polymer. I modsætning til neutralisering giver denne formelle dehydrering undertiden ret stabile oxokarbonater, såsom mellitisk anhydrid C12O9 fra mellit C
12O6-
12 via mellitisk syre C12H6O12
Hydrerede anionerRediger
For hver oxokulstofanion C
xOn-
y findes der i princippet n-1 delvist hydrerede anioner med formlerne H
kC
xO(n-k)-
y, hvor k varierer fra 1 til n-1. Disse anioner angives almindeligvis med præfikserne “hydrogen”-, “dihydrogen”-, “trihydrogen”- osv. Nogle af dem har dog særlige navne: hydrogencarbonat HCO-
3 kaldes almindeligvis bicarbonat, og hydrogenoxalat HC
2O-
4 kaldes binoxalat.
De hydrogenerede anioner kan være stabile, selv om den fuldt protonerede syre ikke er det (som det er tilfældet med bicarbonat).