Procedurer til analyse af sammenlignende data ved hjælp af fylogenetisk uafhængige kontraster

Vi diskuterer og afklarer flere aspekter af anvendelsen af Felsensteins (1985, Am. Nat. 125: 1-15) procedurer til at teste for korreleret evolution af kontinuerlige træk. Dette er en af flere tilgængelige komparative metoder, der kortlægger data for fænotypiske egenskaber på et eksisterende fylogenetisk træ (afledt af uafhængige oplysninger). Anvendelse af Felsensteins metode kræver ikke en helt dikotom topologi. Den kræver heller ikke en antagelse om en gradvis, urlignende karakterudvikling, som den kan modelleres ved Brownsk bevægelse. Næsten alle tilgængelige oplysninger kan anvendes til at estimere grenlængder (f.eks. genetiske afstande, divergenstider, der er estimeret ud fra fossile optegnelser eller molekylære ure, antal karakterændringer fra en kladistisk analyse). Det skal dog empirisk kontrolleres, om de foreslåede grenlængder er tilstrækkelige til statistiske formål for hver enkelt fytogeni og for hver enkelt karakter. Vi foreslår en simpel måde at gøre dette på, baseret på grafisk analyse af plotter af standardiserede uafhængige kontraster i forhold til deres standardafvigelser (dvs. kvadratrødderne af summen af deres grenlængder). I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at transformere grenlængderne og/eller værdierne af de egenskaber, der undersøges. Der præsenteres et eksempel med skalering af pattedyrs hjemområde. Når der er foretaget en passende standardisering, kan sæt af uafhængige kontraster analyseres ved hjælp af enten lineær eller ikke-lineær (multipel) regression. I alle tilfælde skal regressionerne (eller korrelationerne) imidlertid beregnes gennem oprindelsen. Vi diskuterer også måder at korrigere for kropsstørrelsesvirkninger på, og hvordan dette hænger sammen med at lave grafiske repræsentationer af relationer mellem standardiserede uafhængige kontraster. Vi afslutter med en overvejelse af de typer af egenskaber, der kan analyseres med procedurer for uafhængige kontraster, og vi konkluderer, at enhver (kontinuerlig) egenskab, der nedarves fra forfædre, er egnet til analyse, uanset arvegangenes mekanisme (f.eks. genetisk eller kulturel).