Det roterende magnetfelt er nøgleprincippet i induktionsmaskiners drift. Induktionsmotoren består af en stator og en rotor. I statoren er en gruppe faste viklinger anbragt således, at en tofaset strøm f.eks. frembringer et magnetfelt, der roterer med en vinkelhastighed, som bestemmes af vekselstrømmens frekvens. Rotoren eller ankeret består af spoler, der er viklet i slots, som er kortsluttet, og i hvilke den skiftende flux, der genereres af feltpolerne, inducerer en strøm. Den flux, som genereres af ankerstrømmen, reagerer på feltpolerne, og ankeret sættes i rotation i en bestemt retning.
Roterende felter. I takt med at strømmen gennem viklingerne ændrer retning, ændres også viklernes polaritet. Da der er to viklinger, der virker i forbindelse med hinanden, afhænger hovedfeltets polaritet af polariteten af hver enkelt vikling. Pilen eller vektoren under hvert diagram angiver magnetfeltets retning i hvert enkelt tilfælde.
Det er muligt at frembringe et symmetrisk roterende magnetfelt med så få som to polarviklede spoler, der drives med 90 graders faseforskydning. Der anvendes dog næsten altid tre sæt spoler, fordi det er foreneligt med et symmetrisk trefaset AC-sinusstrømssystem. De tre spoler drives med hvert sæt 120 grader i fase i forhold til de andre. I dette eksempel antages det magnetiske felt at være den lineære funktion af spolens strøm.
Resultatet af at lægge tre 120-graders fasede sinusbølger i 120-graders fase på motorens akse er en enkelt roterende vektor, der altid forbliver konstant i størrelse. Rotoren har et konstant magnetfelt. Rotorens nordpol vil bevæge sig mod sydpolen i statorens magnetfelt og omvendt. Denne magnetomekaniske tiltrækning skaber en kraft, der vil drive rotoren til at følge det roterende magnetfelt på en synkron måde.
Roterende trefaset magnetfelt, som angivet af den roterende sorte pil
En permanent magnet i et sådant felt vil rotere, så den bevarer sin tilpasning til det ydre felt. Denne effekt blev udnyttet i de tidlige vekselstrømsmotorer. Et roterende magnetfelt kan konstrueres ved hjælp af to ortogonale spoler med en 90 graders faseforskel i deres vekselstrømme. I praksis vil et sådant system imidlertid blive forsynet via et tre-tråds arrangement med ulige strømme. Denne ulighed ville give alvorlige problemer med standardiseringen af ledningsstørrelsen. For at løse dette problem anvendes trefasede systemer, hvor de tre strømme er lige store og har en 120 graders faseforskel. Tre ens spoler med indbyrdes geometriske vinkler på 120 grader vil i dette tilfælde skabe det roterende magnetfelt. Trefasesystemets evne til at skabe det roterende felt, der anvendes i elmotorer, er en af hovedårsagerne til, at trefasesystemer dominerer verdens elforsyningssystemer.
Roterende magnetfelter anvendes også i induktionsmotorer. Fordi magneter nedbrydes med tiden, anvender induktionsmotorer kortsluttede rotorer (i stedet for en magnet), som følger det roterende magnetfelt i en flerpolet stator. I disse motorer udvikler de kortsluttede vindinger i rotoren hvirvelstrømme i statorens roterende felt, som igen flytter rotoren ved hjælp af Lorentz-kraft. Disse motortyper er normalt ikke synkrone, men indebærer i stedet nødvendigvis en vis grad af “slip”, således at strømmen kan frembringes som følge af feltets og rotors relative bevægelse.