Kort over Santa Cruz Lumber Co. Jernbane i Pescadero Creek
I årtier blev tømmeret ved Pescadero Creek’s udspring, der ligger lige akkurat inden for Santa Cruz County’s grænser, fældet og tømmeret for forskellige skovbrugskoncerner. Oil Creek blev fældet i 1890’erne og Waterman Creek fra 1903 til 1913. Derefter blev det meget stille. 12.000 acres af gammelt redwood-træ med gamle skove forblev urørt langs Pescadero Creek, et skovareal, som havde inspireret Felton & Pescadero Railroad’s navn i 1883. Ingen jernbane ville nogensinde forbinde dette område med omverdenen. Men der blev alligevel bygget en jernbane.
Main mill pond with track at the left, 1949. Foto af John Cummings.
I 1923 blev Santa Cruz Lumber Company grundlagt af George Ley, som havde købt det meste af tømmeret nord for Pescadero af Henry Cowell-familien. I nærheden af bækkens udspring og på amtsgrænsen mellem Santa Cruz og San Mateo Counties byggede Ley Waterman Gap Mill, som blev ledsaget af en stor mølledam og en skråtliggende sporvogn, der forbandt anlægget med den vigtigste amtsvej lige mod øst (den nuværende statsvej 9). Møllen havde en kapacitet på 60.000 board feet pr. dag og blev drevet ved hjælp af dampkraft. Den beskæftigede op til 85 mand i 1920’erne, men i 1970’erne var antallet faldet til 50.
Lokomotivskure og vandtårn til lokomotivet. Mølle i kløften til venstre, den 7. januar 1950. Foto af Richard C. Brown.
I det første årti høstede Ley tømmeret omkring møllen, hvilket skabte områder til oplagring af tømmer, et udvidet sporvognssystem og bedre veje til at transportere træet til Santa Cruz. Der blev installeret rutsjebaner over møllen, så tømmeret kunne glide og trækkes ned til mølledammen fra bakkerne. Ley brugte lastbiler, der kørte på serviceveje, til at transportere tømmeret til Boulder Creek til jernbaneforsendelse (indtil 1933) og derefter til Felton. Da Dougherty Extension Railroad blev trukket tilbage i 1917, var der ingen jernbaneadgang nord for Boulder Creek på det tidspunkt, hvor Ley drev sin mølle. I 1930’erne var hele området inden for rækkevidde af møllen blevet fældet, og der måtte træffes en beslutning om, hvordan tømmeret fra længere væk skulle transporteres til møllen på toppen af graderne.
Tømmertoget, der dumpede i mølledammen, 1943. (Virksomhedsfoto)
Den 31. marts 1930 købte Ley et 42 ton tungt Shay-lokomotiv med standardspor fra San Joaquin & Eastern Railroad samt et par flade vogne til brug på en privat isoleret jernbane, som han forestillede sig skulle køre mellem møllen og langs med bækken mod vest. Den blev betegnet SCLCo. No. 2, idet det fik sit nummer fra sin tidligere ejer. Lastbilen blev kørt til toppen af State Route 9 og derefter trukket op til møllen via kabellinjer. Samtidig blev der anlagt et lille spor ved siden af møllen, hvor lokomotivet skulle samles igen til drift på strækningen. Sporet blev bygget af virkelig gamle metaller – nogle af dem er dateret til 1881. Hovedsporet gik over for møllen og lidt over den, så det kunne dumpe træstammer direkte i mølledammen. Ved siden af og over møllen blev der opført et lokomotivhus med en enkelt stald til opbevaring og reparationer af lokomotivet. Der blev kun anlagt et enkelt sidespor, der fungerede som en omløbsbane for maskinhuset. Brændstoftanken og vandtårnet blev installeret lige over for huset på sidesporet.
Tømmertoget, der kører ned ad sporet til møllen, 1947. Foto af Jack Gibson.
I begyndelsen af 1940’erne blev fladvognene ødelagt i et vrag langs et stejlt skovhugstspor længere nede i dalen, og seks nye fladvogne blev købt af Yosemite Valley Lumber Company. Denne nye flåde af fladvogne var mere robuste og stærkere, så de kunne modstå mere misbrug. En tankvogn fra Southern Pacific blev også købt omkring dette tidspunkt til ukendte formål. Efterhånden som sporet blev forlænget nedad langs bækken, blev der tilføjet og fjernet et par korte spor, og der blev opnået stigninger på op til 6 % for at nå nogle af de mere vanskelige steder. Broerne blev primært bygget af stablede træstammer, og selv om de var massive i størrelse, var de ofte usikre. I 1950 strakte jernbanen sig næsten 8 miles til lige uden for YMCA-lejren i San Mateo County Memorial Park. På et tidspunkt i 1940’erne blev der lavet en interimistisk passagervogn til at fragte tømmermænd fra møllen til enden af banen. Der blev også installeret et vandtårn midtvejs på strækningen.
Toget dumpede tømmer i mølledammen. Lokomotivets bogstaver er tilføjet af fotografen. Foto af Fred Stoes.
Jernbanen fik desværre aldrig nogen forbindelse til omverdenen og var dødsdømt, før den overhovedet var begyndt. Store fragtbiler var allerede ved at blive populære i midten af 1920’erne, og i 1935 blev Catepillar-traktorer taget i brug for at hjælpe med skovhugstarbejdet. I 1945 blev vejen til State Route 9 ordentlig nivelleret, så lastbiler regelmæssigt kunne få adgang til savværket med henblik på eksport af tømmer. I sommeren 1950 nåede tømmerfirmaets tømmerhøstere så endelig toppen af bjergryggen. Selv om selskabet stadig ejede store arealer på den modsatte side af toppen, var der ingen mulighed for at få toget billigt derover. Santa Cruz Lumber Company besluttede at rive skinner og vejbed op og omdanne det til en lastbilsvej. Lokomotivet og vognene blev opbevaret indtil 1954, hvor de blev skrottet. Selve fabrikken blev skrottet i 1955 og genopbygget til et moderne anlæg. Santa Cruz Lumber fortsatte med at drive virksomhed langs Pescadero Creek indtil 1972 og omorganiserede de resterende 7.079 uhuggede acres med rødtræskov som Pescadero Creek Tree Farm. Virksomheden lukkede i 1989 og solgte sine aktiver til San Lorenzo Valley Lumber Company, mens dens ejendomme blev overdraget til Redtree Properties Ltd., som stadig ejes af familien Ley i dag.
En af de bjælkebroer, der blev anlagt langs forkørselsretten. (Virksomhedsfoto)
Geo-Koordinater & Adgangsrettigheder:
Mølleplacering: 37.212˚N, 121.171˚W
Adgang til møllepladsen er desværre ulovlig, da der stadig er en hel del materiale tilbage på pladsen. På det tidspunkt, hvor møllen lukkede, synes der at have været en fuld planlægningsmølle i drift der. Sporets rute fulgte for det meste langs den sydlige bred af Pescadero Creek fra møllepladsen til Jones Gulch. Selv om sporets nøjagtige rute ikke er sikker, tror og antager mange, at Old Haul Road, som begynder ved krydset mellem State Route 9 og State Route 236, mere eller mindre er jernbanens skråning. Det er lovligt at benytte denne vej, selv om den er meget afsidesliggende, og det anbefales at køre med firehjulstræk. Banen går ind i Portola Redwoods State Park, passerer ved siden af Pescadero Creek Park og slutter lige øst for krydset mellem Pescadero Creek Road og Wurr Road nær YMCA Camp Loma Mar.
Citationer & Credits:
- Ennis, Dwight. “The Real Santa Cruz Lumber Co”. The Santa Cruz Lumber Company Garden Railroad. Milpitas, CA: 2002.