Det er ofte blevet sagt, at visdom er kunsten at vide, at man ikke er klog.
Den store filosof Sokrates benægtede for mere end to tusind år siden, at han var klog, og siden da har vi taget ham på ordet.
Der ligger en sandhed i det, men den definition er ikke særlig nyttig. Jeg mener, jeg er helt enig i at respektere usikkerhed, tvivle på sig selv og indse begrænsningerne i mit sind, men jeg tror, vi kan gøre det bedre. Måske endda tage et par skridt fremad.
Mere vigtigt er det, at jeg tror, at vi kan skabe vores egen definition, der adskiller det fra blot intelligens, og derefter bruge den definition til at illustrere, hvorfor forskellen er vigtig, og hvordan vi praktisk kan inddrage den i hverdagen.
Intelligens forbindes almindeligvis med at vide noget. Ofte betyder det også, at vi trygt kan anvende det, vi ved, i en bestemt sammenhæng.
Visdom er for mig noget andet. Den er anderledes, fordi den har flere dimensioner. Visdom ved ikke kun, men den forstår også. Og det er forskellen mellem at vide og forstå, der gør tingene interessante.
Viden er generelt faktuel. Du har lært en bestemt form for viden, og du kender dens sandhed, som den gælder for et bestemt problem.
Forståelse er derimod mere flydende. Du har lært en bestemt form for viden, men du ser den ikke som en kendsgerning eller en sandhed, der anvendes stift på én ting. I stedet forstår du denne videns essens, og du kan se, hvordan den hænger sammen med alt andet, med nuancer og modsætninger inkluderet.
Den forskel er subtil, men potent. Mens intelligens giver dig specifik anvendelighed, inspirerer visdom til fleksibel alsidighed. Den giver en mere struktureret linse til at interagere med virkeligheden og ændrer i høj grad den måde, du tænker på.
Opbygning af relationel viden
Hver gang du har et perspektivskifte, stort eller lille, får du viden.
Du lærer noget nyt, som du måske ikke vidste før, og som et resultat heraf ændrer dit sind sig selv med hensyn til det, som denne viden vedrører i fremtiden. Næste gang er der en ekstra klarhed.
Hvis den erhvervede viden er forstået, snarere end blot kendt, er der imidlertid endnu et skridt, der sker, hver gang dit sind skifter.
Hvis du f.eks. er studerende, og du skriver en eksamen, og det er en svær eksamen, lad os sige, at du beslutter dig for at snyde. Nu er det desværre sådan, at når du snyder, bliver du taget. Det fører til en dumpet karakter i kurset.
Den ting, du kan lære af denne oplevelse, som ville føje til din intelligens, ville være det faktum, at snyd ved en eksamen har konsekvenser, og disse konsekvenser, selv om de er usandsynlige, har en uforholdsmæssig negativ indvirkning på dit liv. Det er simpelthen ikke det værd i fremtiden.
Det ekstra skridt, der ville omsætte intelligensen i dette særlige scenarie til en bredt anvendelig visdom, ville være at indse, at det ikke kun ikke er værd at snyde til en eksamen på grund af de barske konsekvenser, men at de fleste ting i verden, der indebærer uforholdsmæssigt dyre risici, bør gribes med forsigtighed an, uanset om det er økonomiske beslutninger eller personlige livsvalg.
Dette er naturligvis et meget forenklet scenarie, men pointen er, at viden er relationel, og forståelsen af visdom anerkender dette i stedet for blot at behandle det som et isoleret informationspunkt.
I stedet for at læren er, at det er dårligt at snyde, kombinerer du essensen af den viden, du har lært af denne oplevelse, med dit eksisterende gitterværk af tidligere viden for virkelig at slå det underliggende princip fast.
På denne måde forstår du, hvordan det at tage genveje kan skade dine personlige relationer, hvordan din nye forståelse af risiko kan informere din forretningspraksis, og hvordan det, du siger, har betydning ud over hvorfor du siger det.
Viden udnyttes altid bedst, når den er forbundet med anden viden.
Skabelse af et informationsnetværk
I netværksvidenskaben findes der en nu berømt effekt kaldet Metcalfes lov.
Den blev først brugt til at beskrive væksten i telekommunikationsnetværk, men med tiden er anvendelsen blevet udvidet ud over dette. Den siger grundlæggende, at værdien af et netværk stiger med antallet af tilsluttede brugere.
I ethvert netværk er hver ting af interesse en knude, og forbindelsen mellem sådanne ting er et link. Antallet af knuder i sig selv afspejler ikke nødvendigvis værdien af et netværk, men det gør antallet af forbindelser mellem disse knuder.
For eksempel er ti uafhængige telefoner i sig selv ikke særlig nyttige. Det, der gør dem nyttige, er den forbindelse, som de har til andre telefoner. Og jo mere de er forbundet med andre telefoner, jo mere nyttige er de, fordi jo mere adgang de har til hinanden.
Jamen, forholdet mellem forskellige former for viden i vores sind fungerer på samme måde. Jo mere forbundet de er med hinanden, jo mere værdifuldt er det informationsnetværk, vi har i vores hjerne.
Hver gang du tilegner dig viden, isolerer du den enten inden for en snæver kontekst, hvor den adresserer et bestemt problem, eller du nedbryder den lidt yderligere, så du kan forbinde den viden med den allerede eksisterende information, du hidtil har akkumuleret.
I dette scenarie findes intelligens i en lomme af information for sig selv. Visdom akkumuleres derimod i processen med at skabe nye forbindelser.
Hvert knudepunkt af viden i dit sind er en mental model af et eller andet aspekt af virkeligheden, men denne mentale model er ikke helt komplet, før den er blevet skilt ad og rekontekstualiseret i lyset af de oplysninger, der er indeholdt i de andre mentale vidensmodeller omkring den.
Den eneste måde at opnå visdom på er at tænke i hele informationsnetværket snarere end i de enkelte knuder, det indeholder.
Det er der, hvor nuancering tages i betragtning; det er der, hvor respekten for kompleksitet kommer ind; og det er der, hvor specialiserede informationer finder deres fleksibilitet.
Styrken af dit sind afhænger af værdien af dit informationsnetværk.
Det at tage med sig
Søgningen efter visdom er en ældgammel bestræbelse. Det er en, som mange har anbefalet.
Det er blevet sagt, at den er lige så nyttig til at finde indre tilfredshed som til at give næring til ydre succeser. Det er en mere forsigtig måde at interagere med virkeligheden på.
Selv om ikke alle har den samme definition af visdom, synes det ikke for langt ude at skelne den ved en måde at forstå dybere på. En, der går ud over blot den viden, som vi almindeligvis forbinder med intelligens.
Når vi tænker på tilegnelse af intelligens, tænker vi på ny information inspireret af et perspektivskifte, der fortæller os en sandhed om et aspekt af virkeligheden.
Visdom går videre end det. Den skiller den samme information ad til sin essens, så den kan relatere det underliggende princip for denne viden til det eksisterende informationsnetværk, der findes i sindet.
Det er dette netværks forbundethed, der adskiller det fra ren intelligens.
Desto flere forbindelser mellem hver enkelt lomme af information, jo mere værdifuldt vil hele netværket være, når man tager fat på ethvert andet problem. Det tilføjer en ekstra dimension til hver mental model, der er indeholdt i sindet.
Den simple viden om dette gør ikke en person bedre rustet til at suge visdom til sig, men med bevidsthed og øvelse kan der skabes nye tankemønstre.
Den måde du gør dette på, former alt andet. Det er værd at arbejde på.
Vil du tænke og leve klogere? Zat Rana udgiver et gratis ugentligt nyhedsbrev til 30.000+ læsere på Design Luck.
Dette indlæg blev oprindeligt offentliggjort på Medium.