Interventioner til forebyggelse eller behandling af alkoholtømmermænd: Systematic Review of Randomised Controlled Trials
Pittler MH, Verster JC, Ernst E
BMJ. 2005;331;331:1515-1518
De fleste voksne bliver på et eller andet tidspunkt fortrolige med symptomerne på veisalgi (den medicinske betegnelse for alkoholtømmermænd), men mange er ikke klar over de større konsekvenser af denne velkendte sygdom. I en undersøgelse af 48 raske voksne, der blev randomiseret til at modtage ethanol 1,4 g/kg eller placebo i løbet af en aften, viste gruppen, der fik alkohol, dårligere resultater med hensyn til forsinket erindring af begivenheder fra den foregående aften. Målinger af umiddelbar erindring og generel årvågenhed var imidlertid ens om morgenen efter at have drukket, hvilket indikerer, at underskuddet i forsinket erindring i forbindelse med alkoholbrug ikke udelukkende skyldtes sedation.
Binge drinking har vigtige samfundsmæssige og dødelige konsekvenser. Undersøgelsesforfatterne bemærker, at omkostningerne ved tabt arbejdsfortjeneste på grund af alkoholforbrug i Storbritannien beløber sig til ca. 2 milliarder pund om året. I en undersøgelse af alkoholsalg og dødelighed i Finland mellem 1983 og 1999 fandt undersøgelsesforfatterne desuden, at dødelige alkoholforgiftninger var koncentreret omkring store helligdage, og at en stigning på 1 % i salget af spiritus var forbundet med en stigning på 0,4 % i antallet af dødelige alkoholforgiftninger.
I betragtning af konsekvenserne af storforbrug af alkohol har offentligheden en stor interesse i en kur mod de almindelige tømmermænd. Denne gennemgang fremhæver, at selv om der tilbydes mange behandlinger mod tømmermænd, er meget få af dem blevet afprøvet i randomiserede forsøg. Særligt bemærkelsesværdig var forskning med fokus på tolfenaminsyre, hvor en test af 30 raske frivillige, der blev behandlet med tolfenaminsyre 200 mg eller placebo før og efter alkoholindtagelse, viste en fordel for aktiv behandling med hensyn til at reducere hovedpine, kvalme, opkastning, irritation, rysten, tørst og mundtørhed sammenlignet med placebo. Tolfenaminsyre var også forbundet med reducerede niveauer af prostaglandiner i serum sammenlignet med placebo. I et andet forsøg med tørgær vs. placebo med 61 frivillige var behandling med 750 mg tørgær bedre end placebo med hensyn til ubehag, rastløshed og utålmodighed om morgenen efter at have drukket. Endelig fandt undersøgelsesforfatterne et forsøg med gamma-linolsyre fra Borago officinalis, som forbedrede den samlede score for tømmermændsymptomer sammenlignet med placebo blandt 40 personer. I dette sidste forsøg gennemførte kun 18 forsøgspersoner undersøgelsen.
En anden undersøgelse af en mulig kur mod alkoholtømmermænd blev offentliggjort sidste år. I denne undersøgelse sammenlignede forskerne Opuntia ficus-indica (OFI) med placebo til forebyggelse af tømmermænd. Selv om OFI reducerede den samlede score for tømmermændsymptomer med 18 % sammenlignet med placebo, var dette resultat ikke statistisk signifikant. Samtidig havde forsøgspersoner, der fik OFI, en betydelig forbedring af kvalme, anoreksi og mundtørhed sammenlignet med placebo. OFI var også effektiv med hensyn til at reducere niveauet af C-reaktivt protein om morgenen efter at have drukket.
Trods disse data om en vis effektivitet for forskellige tømmermændsbehandlinger konkluderede forfatterne af undersøgelsen, at der ikke er noget stærkt bevis for en kur mod den almindelige tømmermænd. Flere faktorer hjalp dem til at nå frem til denne konklusion, hvoraf den største er manglen på forskning til at følge op på disse små undersøgelser, der viste en symptomatisk fordel. De ovennævnte undersøgelser omfattede henholdsvis 30, 61, 40 og 64 frivillige. Mange af disse forsøg kunne tjene som pilotundersøgelser til større forsøg, hvor man bedre kunne belyse styrken til at påvise små forskelle mellem behandlinger. Disse mere kraftfulde undersøgelser er imidlertid endnu ikke blevet gennemført, og det er vanskeligt at fremsætte praksisanbefalinger, der er baseret på så begrænsede data. En anden begrænsning i forskning, der involverer behandling af tømmermænd, er manglende standardisering af resultater, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne forskellige undersøgelser.
Måske er den største begrænsning for forskning i behandling af tømmermænd en mangel på klar forståelse af den underliggende fysiologi i forbindelse med veisalgi. Forfatterne til undersøgelsen bemærker, at tømmermænd kan skyldes en række faktorer, herunder produktion af acetaldehyd og kongenere, såsom methanol, dehydrering, søvnforstyrrelser og forstyrrelser i immunforsvaret og det endokrine system. En belysning af tømmermænds fysiologi bør hjælpe forskerne med at målrette en effektiv kur, og veludførte, reproducerbare forsøg kan give lægerne mulighed for bedre at hjælpe patienter med tømmermænd.
Resumé