ROTEM
Da roterende tromboelastometri er en videreudvikling af principperne for tromboelastografi, genererer ROTEM-instrumentet en koagelsporing, der morfologisk set ligner TEG-instrumentets. Der er imidlertid kvantitative forskelle, som forhindrer en direkte sammenligning af de numeriske værdier. CT-værdien repræsenterer tiden fra indførelsen af aktivatoren, indtil der måles en afbøjning med en amplitude på 2 mm, og den kan sammenlignes med R-værdien på TEG-instrumentet. Den tangentielle vinkel, når koagelsporet er ved 2 mm amplitude, er alfavinklen. CFT, eller koageldannelsestiden, er den tid, der måles fra en afbøjning på 2 mm til en amplitude på 20 mm, og er kendt som k på TEG-systemet. Amplituden af afbøjningen ved 10 minutter betegnes A10, og afbøjningen ved maksimal amplitude kaldes MCF.
De fem hovedassays, der anvendes med ROTEM-instrumentet, kaldes INTEM-, HEPTEM-, EXTEM-, FIBTEM- og APTEM-assays.61 INTEM-testen anvender ellaginsyre til at initiere koagulering via den intrinsiske vej, mens HEPTEM-assayet anvender heparinase ud over ellaginsyre. EXTEM anvender vævsfaktor til at igangsætte den ekstrinsiske koagulationskaskade. FIBTEM anvender cytochalasin D til at hæmme trombocytaktiviteten og give en koagelsporing, der afspejler tilstedeværelsen af fibrinogen. Denne test anvendes i vid udstrækning i hjerte- og leverundersøgelser til overvågning af fibrinogenniveauerne.61,63 APTEM er en modificeret EXTEM-test, der inkorporerer aprotinin til stabilisering af blodproppen mod hyperfibrinolyse. FIBTEM- og APTEM-testene er unikke for ROTEM-instrumentet og har drevet mange undersøgelser i stor skala, som ikke er mulige med TEG-instrumentet.61 Desuden har Scharbert og kolleger vist potentialet for trombocytkortlægningsassayet på ROTEM-instrumentet såvel som på TEG-enheden.29
Den voksende litteratur omkring roterende tromboelastometri har været fokuseret på dens anvendelse hos patienter med enten allerede eksisterende komplekse koagulopatier eller kirurgisk induceret koagulopati, som det primært ses i forbindelse med hjertekirurgi, levertransplantation og massive traumer.61,72-75 Undersøgelser med hjertepatienter har valideret korrelationen mellem FIBTEM-sporinger og fibrinogenstatus og har anvendt resultaterne af dette assay til at styre transfusionsbehandling, primært med fibrinogenkoncentrat. Der er også fundet en god korrelation mellem resultaterne af EXTEM- og FIBTEM-analyserne og henholdsvis trombocytopeni og hypofibrinogenæmi hos patienter, der gennemgår ortotopisk levertransplantation.72 ROTEM-instrumentet kan hurtigt identificere hyperfibrinolyse, hvilket giver mulighed for forbedret håndtering af blodprodukter og færre transfusioner ved ortotopisk levertransplantation. Hyperfibrinolyse ses også ofte i forbindelse med traumer og er forbundet med en høj dødelighed.73 FIBTEM-testen er blevet sammenlignet med euglobulinlysetiden og har vist sig at have høj sensitivitet og specificitet ved identifikation af patienter med hyperfibrinolyse.73 Massive transfusioner er en anden klinisk tilstand, der kræver hurtig vurdering af koagulopati. FIBTEM-assayet er blevet undersøgt og har vist sig at fungere godt i sammenligning med traditionelle laboratorieundersøgelser med hensyn til at forudsige behovet for massiv transfusion, og dets resultater var hurtigere tilgængelige.74 Fortolkning af koagulationsundersøgelser hos spædbørn er en udfordring med de tilgængelige laboratorieundersøgelser. Der har været interesse for at anvende ROTEM-instrumentet under pædiatrisk hjertekirurgi med nogle lovende resultater.75 Andre specialer er også begyndt at anvende denne POC-teknologi.
Anvendelse af ROTEM-systemet har vist sig at reducere transfusion af allogene blodprodukter, når det anvendes som en del af transfusionsalgoritmen i Europa, hvor transfusionspraksis og tilgængelige blodprodukter er forskellige.76 Markante reduktioner i brugen af blodprodukter har potentiale til at generere betydelige omkostningsbesparelser for hospitalssystemer. En årlig gennemgang, der blev foretaget før og efter indførelsen af roterende tromboelastometri til brug ved hjertekirurgi, fremhævede en reduktion på 44 % i det månedlige forbrug af blodprodukter og koagulationsfaktorer.76 Anvendeligheden af disse data er dog begrænset, fordi mange af undersøgelserne af roterende tromboelastometri anvender fibrinogenkoncentrat og protrombinkomplekskoncentrat (PCC) til korrektion af koagulopati, produkter, der ikke er let tilgængelige i USA. Der er behov for undersøgelser i USA for at fastslå ROTEM-systemets effektivitet med hensyn til at reducere brugen af blodprodukter.