Formål: At fastslå prævalensen og fordelingen af uterusanomalier i den almindelige befolkning og at opregne dem blandt septate, bicornuate, didelphic, unicornuate, hypoplastiske/aplastiske og solide former.
Undersøgelsesdesign: Der blev anvendt en Medline-søgning og standard referenceopsporing for at finde 47 undersøgelser fra 14 lande vedrørende prævalens og fordeling af uterine anomalier. 22 undersøgelser med 573 138 kvinder, der gennemgik universel screening for uterusmisdannelser, blev analyseret med henblik på at fastslå prævalensen af uterusanomalier blandt fertile kvinder. Der blev også foretaget en separat analyse af uterusanomalier blandt 6 512 infertile kvinder. 19 undersøgelser, der omfattede 1 092 fertile og 456 infertile kvinder med uselekterede uterine anomalier, blev gennemgået for at fastslå fordelingen af mülleriske misdannelser på de vigtigste undertyper. 17 undersøgelser, der omfattede 161 kvinder med unicornuate uteri, blev analyseret for at fastslå fordelingen af unicornuate mülleriske defekter blandt forskellige undertyper, herunder dem med og uden cavitære kontralaterale uterinhorn.
Resultater: Uterusanomalier blev identificeret hos 1 ud af 594 fertile kvinder (0,17%) og hos 1 ud af 29 infertile kvinder (3,5%). Denne forskel var statistisk signifikant (chi 2 = 3,424, df = 1, P < .00001). Prævalensen af uterine anomalier i den generelle befolkning var 1 ud af 201 kvinder (0,50 %). Deres fordeling var: 7 % buede, 34 % septate, 39 % bicornuate, 11 % didelphic, 5 % unicornuate og 4 % hypoplastiske/aplastiske/solide og andre former.
Konklusion: Medfødte uterin misdannelser er mere almindelige end almindeligt anerkendt. Viden om deres prævalens og varianter er vigtig for at kunne genkende og håndtere de obstetriske og gynækologiske komplikationer, der kan opstå som følge heraf.