Vindhya-bjergkæden

Vindhyas udgør ikke en enkelt bjergkæde i egentlig geologisk forstand: de bakker, der kollektivt er kendt som Vindhyas, ligger ikke langs en anticlinal eller synklinal højderyg. Vindhya-kæden er faktisk en gruppe af diskontinuerlige kæder af bjergrygge, bjergkæder, højlandsområder og plateauskråninger. Udtrykket “Vindhyas” er defineret ved en konvention, og derfor har den nøjagtige definition af Vindhya-bjergkæden varieret på forskellige tidspunkter i historien.

Historiske definitionerRediger

Vindhya-bjergkæden set fra Mandav, Madhya Pradesh

Førhen blev udtrykket “Vindhyas” brugt i en bredere betydning og omfattede en række bjergkæder mellem den indo-gangetiske slette og Deccan-plateauet. Ifølge de forskellige definitioner, der er nævnt i de ældre tekster, strækker Vindhyas sig op til Godavari i syd og Ganges i nord.

I visse puranaer dækker udtrykket Vindhya specifikt den bjergkæde, der ligger mellem floderne Narmada og Tapti; det vil sige den, der i dag er kendt som Satpura-bjergkæden. Varaha Purana bruger navnet “Vindhya-pada” (“Vindhyas fod”) for Satpura-bjergkæden.

Flere gamle indiske tekster og inskriptioner (f.eks. Nasik Prasasti af Gautamiputra Satakarni) nævner tre bjergkæder i det centrale Indien: Vindhya (eller “Vindhya proper”), Rksa (også Rksavat eller Riksha) og Pariyatra (eller Paripatra). De tre bjergkæder er inkluderet i de syv Kula Parvatas (“klanbjerge”) i Bharatavarsha, dvs. Indien. Den nøjagtige identifikation af disse tre bjergkæder er vanskelig på grund af de kontrasterende beskrivelser i de forskellige tekster. For eksempel nævner Kurma-, Matsya- og Brahmanda-puranaerne Vindhya som Taptis kilde, mens Vishnu- og Brahma-puranaerne nævner Rksa som dens kilde. Nogle tekster bruger udtrykket Vindhyas til at beskrive alle bakkerne i det centrale Indien.

I en passage beskriver Valmikis Ramayana Vindhya som værende beliggende syd for Kishkindha (Ramayana IV-46. 17), som identificeres med en del af det nuværende Karnataka. Det antyder endvidere, at havet lå lige syd for Vindhyas, og at Lanka lå på den anden side af dette hav. Mange forskere har forsøgt at forklare denne uregelmæssighed på forskellige måder. Ifølge en teori dækkede udtrykket “Vindhyas” en række bjerge syd for de indo-ariske områder på det tidspunkt, hvor Ramayana blev skrevet. Andre, såsom Frederick Eden Pargiter, mener, at der fandtes et andet bjerg i Sydindien med samme navn. Madhav Vinayak Kibe placerede placeringen af Lanka i det centrale Indien.

Maukhari Anantavarmans indskrift fra Barabar-hulen nævner Nagarjuni-bjerget i Bihar som en del af Vindhyas.

Nutidens definitionRediger

Kort over fremtrædende bjergkæder i Indien, der viser Vindhyas i det centrale Indien

I dag er definitionen af Vindhyas primært begrænset til de centralindiske skråninger, bakker og højlandsområder, der ligger nord for Narmada-floden. Nogle af disse er faktisk særskilte bakkesystemer.

Den vestlige ende af Vindhya-bjergkæden ligger i delstaten Gujarat, nær delstatens grænse til Rajasthan og Madhya Pradesh, på den østlige side af Gujarat-halvøen. En række bakker forbinder Vindhya-udvidelsen med Aravalli-kæden nær Champaner. Vindhya-bjergkæden stiger i højden øst for Chhota Udaipur.

Den vigtigste Vindhya-bjergkæde danner den sydlige skråning i det centralindiske højland. Den løber nogenlunde parallelt med Naramada-floden i øst-vestlig retning og danner den sydlige væg af Malwa-plateauet i Madhya Pradesh.

Den østlige del af Vindhyas omfatter flere kæder, da kæden deler sig i grene øst for Malwa. En sydlig kæde af Vindhyas løber mellem de øvre løb af floderne Son og Narmada for at mødes med Satpura Range i Maikal Hills nær Amarkantak. En nordlig kæde af Vindhyas fortsætter mod øst som Bhander-plateauet og Kaimur-kæden, som løber nord for Son-floden. Denne udvidede kæde løber gennem det, der engang var Vindhya Pradesh, og når op til Kaimur-distriktet i Bihar. Den gren af Vindhya-bjergkæden, der strækker sig over Bundelkhand, er kendt som Panna-bjergkæden. En anden nordlig forlængelse (kendt som Vindhyachal-bjergene) løber op til Uttar Pradesh og stopper før Ganges bredder flere steder, bl.a. Vindhyachal og Chunar (Mirzapur-distriktet), nær Varanasi.

Den Vindhyanske højslette er et plateau, der ligger nord for den centrale del af bjergkæden. Rewa-Panna-plateauerne er også samlet set kendt som Vindhya-plateauet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.