Forskere fra Københavns Universitet og biotekvirksomheden Gubra har udviklet et nyt insulinmolekyle, der i fremtiden skal sikre, at diabetikere får den helt rigtige mængde insulin.
Insulinen på markedet i dag er ikke i stand til at identificere, om en patient med type 1-diabetes har brug for en lille eller stor effekt af insulinen, der sænker blodsukkeret.
“Derfor har vi udviklet det første skridt i retning af en slags insulin, der kan justere sig selv efter patientens blodsukkerniveau. Det har et enormt potentiale til at forbedre livet for mennesker med type 1-diabetes betydeligt,” forklarer professor Knud J. Jensen fra Institut for Kemi på Københavns Universitet, der er en af forskerne bag et nyt studie om dette nye insulin.
Effektivt i rotter
Forskerne bag studiet har udviklet en type insulin med en indbygget molekylebinding, der kan mærke, hvor meget blodsukker der er i kroppen. Når blodsukkeret stiger, bliver molekylet mere aktivt og frigiver mere insulin. Når blodsukkeret falder, frigives mindre.
“Molekylet frigiver hele tiden en lille mængde insulin, men varierer efter behov,” siger Knud J. Jensen og fortsætter:
“Det vil give type 1-diabetespatienter en sikrere og nemmere behandling. I dag skal en person med type 1-diabetes injicere sig selv med insulin mange gange i løbet af dagen og hyppigt overvåge sit blodsukkerniveau ved at stikke sig i fingeren med en blodsukkermåler. Det her gør det muligt for en person at injicere det nye insulinmolekyle mindre ofte i løbet af en dag og dermed tænke mindre over det,” siger Knud J. Jensen.
Selv om det nye ‘automatiserede’ insulin er et stort fremskridt i retning af bedre diabetesbehandling, vil der gå et stykke tid, før det revolutionerende insulin bliver en del af diabetikernes hverdag.
“Vi har testet insulinmolekylet på rotter, og det har vist sig effektivt. Det næste skridt er at udvikle molekylet, så det virker hurtigere og mere præcist. Og endelig at teste det på mennesker – en proces, der kan tage mange år. Men det er bestemt værd at sætte sine forhåbninger til,” forklarer professor Jensen.
En idé, der spirede i USA
Ideen om at skabe en slags insulin, der selv tilpasser sig patientens behov, opstod for mange år siden, mens professor Jensen boede i USA. Her fortalte en af hans venner med type 1-diabetes ham en historie:
“Min forfatterven Jan Sonnergaard fortalte mig om et ægtepar, som havde været ude at danse en aften. Manden havde type 1-diabetes og følte sig utilpas. Konen tænkte på at stabilisere hans blodsukker ved at give ham insulin. Desværre resulterede insulinen i, at hendes mand døde. Jeg ville sikre mig, at den slags tragedier aldrig ville gentage sig,” siger Knud J. Jensen og slutter:
“Det vanskelige ved diabetes er, at insulin altid virker på samme måde. Det sænker blodsukkeret, selv om det måske ikke er det, som patienten har brug for. Det er det, vi forsøger at løse med vores nye molekyle.”