Nabots vingård
21 En tid senere skete der en hændelse med en vingård, der tilhørte Nabot(A) fra Jizreelit. Vingården lå i Jizreel,(B) tæt på Akabs kong af Samarias palads. 2 Akab sagde til Nabot: “Giv mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave, for den ligger jo tæt på mit palads. Til gengæld vil jeg give dig en bedre vingård, eller hvis du foretrækker det, vil jeg betale dig, hvad den er værd.”
3 Men Nabot svarede: “Herren forbyder mig at give dig mine forfædres arv(C).”
4 Så Akab gik hjem, sur og vred(D), fordi jizreeliten Nabot havde sagt: “Jeg vil ikke give dig mine forfædres arv(C).” Han lå på sin seng og surmulede og nægtede(E) at spise.
5 Hans kone Jizabel kom ind og spurgte ham: “Hvorfor er du så sur? Hvorfor vil du ikke spise?”
6 Han svarede hende: “Fordi jeg sagde til jizreeliten Nabot: ‘Sælg mig din vingård, eller hvis du foretrækker det, vil jeg give dig en anden vingård i dens sted. Men han sagde: ‘Jeg vil ikke give dig min vingård.'”
7 Hans hustru Jesabel sagde: “Er det sådan, du opfører dig som konge over Israel? Rejs dig op og spis! Op med humøret! Jeg skal skaffe dig jizreeliten Nabots vingård(F).”
8 Så skrev hun breve(G) i Akabs navn, satte hans segl(H) på dem og sendte dem til de ældste og adelsmænd, der boede i Nabots by sammen med ham. 9 I disse breve skrev hun:
“Udråb en fastedag og sæt Nabot på en fremtrædende plads blandt folket. 10 Men sæt to slyngler(I) over for ham og lad dem anklage ham for, at han har forbandet(J) både Gud og kongen. Så tag ham ud og sten ham til døde.”
11 Så de ældste og adelige, der boede i Nabots by, gjorde som Jizabel havde befalet i de breve, hun havde skrevet til dem. 12 De udråbte en faste(K) og satte Nabot på en fremtrædende plads blandt folket. 13. Da kom to slyngler og satte sig over for ham og fremførte anklager mod Nabot for folket og sagde: “Nabot har forbandet både Gud og kongen.” Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde.(L) 14 Derefter sendte de besked til Jizabel: “Nabot er blevet stenet til døde.”
15 Da Jesabel hørte, at Nabot var blevet stenet til døde, sagde hun til Akab: “Rejs dig op og tag den vingård(M) i besiddelse, som jizreeliten Nabot havde nægtet at sælge dig. Han er ikke længere i live, men død.” 16 Da Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned for at tage Nabots vingård i besiddelse.
17 Da kom Herrens ord til Tisjbiten Elias: 18 “Gå ned for at møde Kong Akab af Israel, som hersker i Samaria. Han er nu i Nabots vingård, hvor han er gået hen for at tage den i besiddelse. 19 Sig til ham: “Dette er, hvad Herren siger: Har du ikke myrdet en mand og beslaglagt hans ejendom?”(N) Sig til ham: “Dette er, hvad Herren siger: Hvor hunde slikkede Nabots blod op,(O) skal hunde(P) også slikke dit blod op – ja, dit blod!'”
20 Akab sagde til Elias: “Så du har altså fundet mig, min fjende!”(Q)
“Jeg har fundet dig,” svarede han, “fordi du har solgt(R) dig selv for at gøre ondt i Herrens øjne. 21 Han siger: ‘Jeg vil bringe ulykke over dig. Jeg vil udslette dine efterkommere og udrydde fra Akab hver eneste mandlige(S) i Israel – slave eller fri.(T) 22 Jeg vil gøre dit hus(U) som Jeroboam, Nebats søn, og Baasha, Ahijas søn, fordi du har vakt min vrede og fået Israel til at synde.”(V)
23 “Og også om Jizabel siger Herren: ‘Hunde(W) skal æde Jizabel ved Jizreels mur.’
24 “Hunde(X) skal æde dem, der tilhører Akab, og som dør i byen, og fuglene(Y) skal æde dem, der dør på landet.”
25 (Der var aldrig(Z) nogen som Akab, der solgte sig selv til at gøre ondt i Herrens øjne, tilskyndet af hans hustru Jesabel. 26 Han opførte sig på den mest modbydelige måde ved at gå efter afguder, ligesom amoritterne(AA), som Herren havde fordrevet foran Israel.)
27 Da Akab hørte disse ord, rev han sine klæder i stykker, tog sæk(AB) på og fastede. Han lagde sig i sæk og gik ydmygt rundt.(AC)
28 Da kom Herrens ord til Tisjbiten Elias: 29 “Har du bemærket, hvordan Akab har ydmyget sig for mig? Fordi han har ydmyget(AD) sig selv, vil jeg ikke bringe denne ulykke i hans dage(AE), men jeg vil bringe den over hans hus i hans søns dage.”(AF)