(1)Timotheus skulle nu begynde at udføre sin mester Paulus’ store befaling – den befaling, som bad ham lære alle mennesker at sætte deres fulde, deres fuldkomne tillid til syndernes frelser – ved først og fremmest at instruere menigheden i Efesus i at bede konstant for alle slags mennesker og alle deres forhold. De detaljerede påbud om, hvordan påbuddet skulle gennemføres, indledes med den græske partikel oun, som i vores version er oversat med “derfor”; det kan omskrives således: “I henhold til min store befaling går jeg frem med særlige detaljer; for det første skal der af menigheden fremsættes bønner for alle.”
Supplikationer, bønner, forbønner og taksigelser: Mange forsøg, nogle af dem ikke særlig heldige, er blevet gjort af grammatikere og kommentatorer for at skelne mellem disse udtryk, som hver især betegner bøn. I det store og hele må man antage, at det græske ord, der oversættes med “bønner”, betyder en anmodning om særlige goder og er en særlig form af det mere generelle ord, der gengives med “bønner”. Det tredje udtryk i den engelske version, der er oversat med “intercessions”, antyder et tættere og mere intimt fællesskab med Gud fra den bedendes side. Det taler om at nærme sig Gud, om at gå ind i en fri og fortrolig tale med ham. Det græske ord antyder bøn i sin mest individuelle, presserende form. Det fjerde udtryk, “at takke”, udtrykker det, som aldrig bør mangle i nogen af vores andagter, nemlig taknemmelighed for tidligere nådegaver. Ærkebiskop Trench bemærker, hvordan denne særlige form for bøn vil bestå i himlen, når alle andre former for bøn i sagens natur vil være ophørt med den fuldstændige realisering af de ting, man beder om, for kun da vil de frelste vide, hvor meget de skylder deres Herre. Ordet eukaristien er afledt af det græske ord, der bruges på dette sted – eucharistia – for i den hellige nadver legemliggør Kirken sin højeste handling af taksigelse for de højeste modtagne goder.
For alle mennesker: – Professor Reynolds kommenterer godt den svære opgave, der stilles os her: “Det er svært for os altid at elske alle mennesker, at tænke på alle mennesker som lige dyrebare for Gud eller at betragte alle mennesker som lige gode til at blive velsignet. Efter at have læst dette brev gik Timotheus sandsynligvis langs marmorsøjlen i det store Artemistempel, eller han hørte summen fra omkring tyve tusinde asiatiske grækere, der var samlet i det store teater for at overvære gladiatorkampen, eller han mødte en procession af Bacchantes, eller han vendte sig ind i synagogen på siden af Coresias og så de afvisende blikke og følte det bitre had fra nogle gamle venner. Vi, der har et vist kendskab til den moderne verden, er nødt til at se ind i “helvedet” på jorden, at overskue guldfelter og slagmarker, de afrikanske slavejagter, trængslen og salonerne i Pekin, Calcutta og Paris, klostrene i Tibet, og vi skal også bede, bede, bede om forbøn og takke på vegne af alle mennesker. I begyndelsen af evangeliet fik Timotheus dette stille påbud fra apostlen Paulus. Nu lyder det engang hviskede ord som mange vands røst og mægtig torden over hele Guds kirke.”
Vers 1. – Først og fremmest, at for det, først og fremmest, A.V.; taksigelser for og taksigelser. A.V. Jeg formaner derfor. Indsættelsen af den forbindende partikel “derfor” markerer, at denne ordning af kirkens bønner er en del – ligesom de følgende ord, først og fremmest, markerer, at det er den første del – af den opgave eller administration, som nu blev overdraget til Timotheus. Bønner, bønner, forbønner, taksigelser (se Bønnen for den Militante Kirke). Man kan naturligvis spørge, om de første ord her – δεήσις προσευχάς og ἐντεύξεις – har nogen særlig betydning, eller om de blot er akkumuleret, ligesom synonymer m juridiske dokumenter eller forskellige vendinger i retoriske taler, for at sikre fuldstændighed og for at give mere kraft. Det er imod forestillingen om, at de har en særlig betydning, at en sådan skelnen ikke kan understøttes af den faktiske brug. I Filipperbrevet 4,6 bruges to af ordene (προσευχή og δέησις) sammen som her med εὐχαριστία, uden nogen tilsyneladende forskel, idet begge er den måde, hvorpå de fremsætter deres anmodninger til Gud (således også Efeserbrevet 6,18 og 1 Timotheus 5,5). Igen, i de gamle liturgier, bruges ordene δεέσθαι og προσεύχεσθαι konstant om den samme bøn. Det kan dog måske siges, at enhver δέησις er en προσευχή, selv om enhver προσευχή ikke er en δέησις. δέησις er en “bøn” – en distinkt anmodning om noget fra Gud, hvilket en προσευχή ikke nødvendigvis behøver at være. Det kan blot være en handling af tilbedelse, en bekendelse, en opremsning af Guds barmhjertighed osv. Således med hensyn til ἐντεύξεις, her gengivet som “forbønner”. Der er intet i etymologien/ eller i brugen af dette ord, som kun forekommer andetsteds i Det Nye Testamente i 1 Tim 4,5, der begrænser betydningen af det til “forbøn”. Det har heller ikke denne betydning i den passage, hvor det forekommer i Clemens’ liturgi, nær slutningen, hvor Gud tiltales som Ὁ καὶ τῶν σιωπώντων ἐπιστάμενος τὰς ἐντεύξεις, “som forstår bønnerne, selv hos dem, der er tavse.” I 2 Macc. 4:8 og Diod. Sic., 16:55 synes det at betyde “en anmodning, der foretrækkes i en personlig samtale”, hvilket er en udvidelse af dets almindelige betydning i klassisk græsk af “adgang”, “en samtale”, “socialt samvær” eller lignende. Men når vi vender os til brugen af verbet ἐντυγχχάνω i Det Nye Testamente, synes vi at få ideen om “mellemkomst”. Αντυγχάνειν er at gå til nogen for at bede ham om at handle mod eller til fordel for en tredjepart (se ApG 25:24; Rom 11:2; Rom 8:27, 28, 34; Hebr 7:25); og således Chrysostomos (citeret i Steph, ‘Thesaur.’) forklarer ἐντυχία som en handling fra den, der henvender sig til Gud for at få hævn over dem, der har gjort ham uret. Så måske er “forbønner” i det store og hele den bedste gengivelse her, om end den er ufuldkommen; den ville omfatte bønnerne for kejseren, for kirken, for de syge, rejsende, slaver, fanger osv. for biskopper, gejstlige og lægfolk osv. og sådanne bønner som “Vend fra os enhver sammensværgelse (ἐπιβουλήν) af onde mennesker” (Markusevangeliets liturgi).
Parallelkommentarer …
Først
πρῶτον (prōton)
Adverb – Superlativ
Strong’s Greek 4412: Først, i første række, før, før, tidligere. Neutrum af protos som adverbium; først.
af alle,
πάντων (pantōn)
Adjektiv – Genitiv Neutrum Plural
Strong’s Greek 3956: Alle, det hele, enhver slags af. Inklusive alle deklinationens former; tilsyneladende et primærord; alle, enhver, alle, det hele.
så,
οὖν (oun)
Konjunktion
Strong’s græsk 3767: Derfor, så. Tilsyneladende et primært ord; sikkert, eller i overensstemmelse hermed.
Jeg opfordrer indtrængende til, at
Παρακαλῶ (Parakalō)
Verb – Present Indicative Active – 1st Person Singular
Strong’s Greek 3870: Af para og kaleo; at kalde nær, dvs. at invitere, påkalde.
Petitioner,
δεήσεις (deēseis)
Navn – Akkusativ Feminin Plural
Strong’s Greek 1162: Bøn, bøn, bønfald. Af deomai; en bøn.
Bønner,
προσευχάς (proseuchas)
Noun – Akkusativ Feminin Plural
Strong’s Greek 4335: Af proseuchomai; bøn; underforstået et oratorium.
intercessioner,
ἐντεύξεις (enteuxeis)
Noun – Accusative Feminin Plural
Strong’s Greek 1783: Af entugchano; en samtale, dvs. en bøn.
taksigelse
εὐχαριστίας (eucharistias)
Navn – Akkusativ Feminin Plural
Strongs græsk 2169: Taknemmelighed, taknemmelighed; at takke, taksigelse. Fra eucharistos; taknemmelighed; aktivt, taknemmeligt sprog.
blive tilbudt
ποιεῖσθαι (poieisthai)
Verb – Present Infinitive Middle eller Passiv
Strong’s Greek 4160: (a) jeg laver, fremstiller, konstruerer, (b) jeg gør, handler, forårsager. Tilsyneladende en forlænget form af en forældet primærform; at lave eller gøre.
på vegne af
ὑπὲρ (hyper)
Preposition
Strong’s græsk 5228: Gen: på vegne af; acc: over.
alle
πάντων (pantōn)
Adjektiv – Genitiv maskulint flertal
Strong’s Greek 3956: Alle, det hele, enhver slags af. Inklusive alle deklinationens former; tilsyneladende et primærord; alle, enhver, enhver, det hele.
men
ἀνθρώπων (anthrōpōn)
Navn – Genitiv maskulin flertal
Strong’s Greek 444: En mand, en af den menneskelige race. Af aner og ops; menneskeskikkelse, dvs. et menneske.
Behalf Desire Entreaties Exhort First Givings Intercession Intercessions Offered Petitions Praise Prayers Requests Supplications Thanks Thanksgiving Thanksgivings Urge
Behalf Desire Entreaties Exhort First Givings Intercession Intercessions Offered Petitions Praise Prayers Requests Supplications Thanksgiving Thanksgivings Urge
1 Timothy 2:1 NIV
1 Timotheus 2:1 NLT
1 Timotheus 2:1 ESV
1 Timotheus 2:1 NASB
1 Timotheus 2:1 KJV
1 Timotheus 2:1 BibleApps.com
1 Timotheus 2:1 Biblia Paralela
1 Timotheus 2:1 Kinesisk Bibel
1 Timotheus 2:1 Fransk Bibel
1 Timotheus 2:1 Clyx-citater
NT Breve: 1 Timotheus 2:1 Jeg formaner derfor først og fremmest, at (1 Tim. 1Ti iTi iTi 1tim i Tm)