10 interessante fakta om Neptun

Neptun er en virkelig fascinerende verden. Men som det er, er der meget, som folk ikke ved om den. Måske er det fordi Neptun er den fjerneste planet fra vores sol, eller fordi så få udforskningsmissioner har vovet sig så langt ud i vores solsystem. Men uanset årsagen er Neptun en gas- (og is-)gigant, der er fuld af vidundere!

Nedenfor har vi samlet en liste med 10 interessante fakta om denne planet. Nogle af dem kender du måske allerede. Men andre vil helt sikkert overraske og måske endda forbløffe dig. God fornøjelse!

1. Neptun er den mest fjerntliggende planet:

Dette lyder måske som en ret simpel påstand, men det er faktisk ret kompliceret. Da den først blev opdaget af i 1846, blev Neptun den fjerneste planet i solsystemet. Men så i 1930 blev Pluto opdaget, og Neptun blev den næstmest fjerneste planet. Men Plutos bane er meget elliptisk, og derfor er der perioder, hvor Pluto faktisk kredser tættere på Solen end Neptun. Sidste gang det skete var i 1979, og det varede indtil 1999. I den periode var Neptun igen den fjerneste planet.

Derpå den XXVI. generalforsamling i Den Internationale Astronomiske Union – som fandt sted mellem den 14. og 25. august 2006 i Prag – blev spørgsmålet om, hvilken planet der var den fjerneste planet, endnu en gang taget op. I forbindelse med opdagelsen af mange legemer på størrelse med Pluto i Kuiperbæltet – dvs. Eris, Haumea, Sedna og Makemake – og den igangværende sag om Ceres, besluttede IAU, at det var på tide at udarbejde en klar definition af, hvad en planet er.

I det, der skulle vise sig at blive en meget kontroversiel beslutning, vedtog IAU’s en resolution, der definerede en planet som “et himmellegeme i kredsløb om en stjerne, der er massivt nok til at blive rundet af sin egen tyngdekraft, men som ikke har ryddet sit naboområde for planetesimaler og ikke er en satellit. Mere eksplicit skal den have tilstrækkelig masse til at overvinde sin kompressionskraft og opnå hydrostatisk ligevægt.”

Som følge heraf blev Pluto “degraderet” fra status som planet og herefter defineret som en “dværgplanet” i stedet. Og dermed er Neptun igen blevet den fjerneste planet. I hvert fald indtil videre…

Neptunus er den mindste af gasgiganterne:

Med en ækvatorialradius på kun 24.764 km er Neptunus mindre end alle de andre gasgiganter i solsystemet: Jupiter, Saturn og Uranus. Men her er det sjove: Neptun er faktisk mere massiv end Uranus med ca. 18 %. Da den er mindre, men mere massiv, har Neptun en meget højere massefylde end Uranus. Faktisk er Neptun med sine 1,638 g/cm3 den mest tætte gasgigant i solsystemet.

Neptuns overfladetyngdekraft er næsten jordlignende:

Neptun er en kugle af gas og is, sandsynligvis med en klippekerne. Man kan på ingen måde stå på overfladen af Neptun uden at synke ned i jorden. Men hvis du kunne stå på Neptuns overflade, ville du bemærke noget fantastisk. Tyngdekraften, der trækker dig ned, er næsten nøjagtig den samme som den tyngdekraft, du føler, når du går her på Jorden.

Tyngdekraften på Neptun er kun 17 % stærkere end tyngdekraften på Jorden. Det er faktisk den tyngdekraft, der er tættest på Jordens tyngdekraft (1 g) i solsystemet. Neptun har 17 gange Jordens masse, men har også næsten 4 gange større. Det betyder, at dens større masse er spredt ud over et større volumen, og nede ved overfladen ville tyngdekraftens tiltrækningskraft være næsten identisk. Bortset fra den del, hvor man ikke ville holde op med at synke!

Offentliggørelsen af Neptun er stadig kontroversiel:

Den første person, der har set Neptun, var sandsynligvis Galilei, der markerede den som en stjerne på en af sine tegninger. Men da han ikke identificerede den som en planet, bliver han ikke krediteret for opdagelsen. Den ære går til den franske matematiker Urbain Le Verrier og den engelske matematiker John Couch Adams, som begge forudsagde, at en ny planet – kendt som Planet X – ville blive opdaget i et bestemt område af himlen.

Da astronomen Johann Gottfried Galle rent faktisk fandt planeten i 1846, tog begge matematikere æren for opdagelsen. Engelske og franske astronomer kæmpede om, hvem der gjorde opdagelsen først, og der er stadig forsvarere af hver deres påstand den dag i dag. I dag er der enighed blandt astronomer om, at Le Verrier og Adams fortjener lige stor anerkendelse for opdagelsen.

Neptunus har de stærkeste vinde i solsystemet:

Tænker du, at en orkan er skræmmende? Forestil dig en orkan med vinde, der går op til 2.100 km/t. Som du sikkert kan forestille dig, er forskerne forundrede over, hvordan en iskold planet som Neptunus kan få sine skydække til at bevæge sig så hurtigt. En idé er, at de kolde temperaturer og strømmen af flydende gasser i planetens atmosfære kan reducere friktionen så meget, at det er let at skabe vinde, der bevæger sig så hurtigt.

Neptunus er den koldeste planet i solsystemet:

Oppe i toppen af skyerne kan temperaturen på Neptunus dykke ned til 51,7 Kelvin eller -221,45 grader Celsius (-366,6 °F). Det er næsten tre gange så koldt som den koldeste temperatur, der nogensinde er registreret her på Jorden (-89,2 °C; -129 °F), hvilket betyder, at et ubeskyttet menneske ville fryse lynhurtigt ihjel på et sekund! Pluto bliver koldere og oplever temperaturer helt ned til 33 K (-240 °C/-400 °F). Men Pluto er jo ikke længere en planet (husker du det?)

Neptunus har ringe:

Når folk tænker på ringsystemer, er Saturn normalt den planet, de kommer til at tænke på. Men ville det overraske dig at vide, at Neptun også har et ringsystem? Desværre er det ret svært at observere sammenlignet med Saturns lyse, fede ring; det er derfor, at det ikke er så velkendt. I alt har Neptun fem ringe, som alle er opkaldt efter astronomer, der har gjort vigtige opdagelser om Neptun – Galle, Le Verrier, Lassell, Arago og Adams.

Disse ringe består af mindst 20 % støv (nogle indeholder helt op til 70 %), som er mikrometerstore, svarende til de partikler, som Jupiters ringe består af. Resten af ringmaterialerne består af små klipper. Planetens ringe er svære at se, fordi de er mørke, hvilket sandsynligvis skyldes tilstedeværelsen af organiske forbindelser, der er blevet ændret på grund af udsættelse for kosmisk stråling. Dette ligner Uranus’ ringe, men er meget forskelligt fra de isede ringe omkring Saturn.

Det menes, at Neptuns ringe er relativt unge – meget yngre end Solsystemets alder og meget yngre end Uranus’ ringe. I overensstemmelse med teorien om, at Triton var et Kuiperbælteobjekt (KBO), der blev grebet af Neptuns tyngdekraft (se nedenfor), menes de at være resultatet af en kollision mellem nogle af planetens oprindelige måner.

Neptun har sandsynligvis grebet sin største måne, Triton:

Neptuns største måne, Triton, kredser om Neptun i en retrograd bane. Det betyder, at den kredser om planeten baglæns i forhold til Neptuns andre måner. Dette ses som et tegn på, at Neptun sandsynligvis har fanget Triton – dvs. at månen ikke er dannet på stedet som resten af Neptuns måner. Triton er låst fast i en synkron rotation med Neptun og er langsomt i en spiral indad mod planeten.

På et tidspunkt, om milliarder af år, vil Triton sandsynligvis blive revet fra hinanden af Neptuns tyngdekræfter og blive til en storslået ring omkring planeten. Denne ring vil blive trukket indad og styrte ind i planeten. Det er ærgerligt, at en sådan begivenhed vil ske om så lang tid, for det ville være fantastisk at se!

Neptun er kun blevet besøgt tæt på én gang:

Det eneste rumfartøj, der nogensinde har besøgt Neptun, var NASA’s Voyager 2-rumfartøj, som besøgte planeten under sin store tur rundt i solsystemet. Voyager 2 passerede Neptun den 25. august 1989, hvor den passerede inden for 3.000 km fra planetens nordpol. Det var den tætteste indflyvning til et objekt, som Voyager 2 foretog, siden den blev opsendt fra Jorden.

Under sin forbiflyvning studerede Voyager 2 Neptuns atmosfære, dens ringe og magnetosfære og foretog også en tæt forbiflyvning af Triton. Voyager 2 så også Neptuns “store mørke plet”, det roterende stormsystem, som siden er forsvundet ifølge observationer fra Hubble-rumteleskopet. Oprindeligt troede man, at det i sig selv var en stor sky, men de oplysninger, som Voyager indsamlede, var med til at kaste lys over fænomenets sande natur.

Der er ingen planer om at besøge Neptun igen:

Voyager 2’s fantastiske fotografier af Neptun er måske det eneste, vi får i årtier, da der ikke er nogen faste planer om at vende tilbage til Neptunsystemet. NASA har dog forestillet sig en mulig flagskibsmission, som skal finde sted engang i slutningen af 2020’erne eller begyndelsen af 2030’erne. I 2003 annoncerede NASA f.eks. foreløbige planer om at sende en ny Cassini-Huygens-lignende mission til Neptun, kaldet Neptune Orbiter.

Også beskrevet som en “Neptune Orbiter with Probes”, havde dette rumfartøj en foreslået opsendelsesdato i 2016 og ville ankomme omkring Neptun i 2030. Den foreslåede mission skulle gå i kredsløb om planeten og studere dens vejr, magnetosfære, ringsystem og måner. Der er imidlertid ikke kommet nogen oplysninger om dette projekt i de seneste år, og det ser ud til at være blevet skrottet.

Et andet, nyere forslag fra NASA var Argo – et flyby-rumfartøj, der skulle opsendes i 2019, og som skulle besøge Jupiter, Saturn, Neptun og et Kuiperbælte-objekt. Fokus ville være på Neptun og dens største måne Triton, som ville blive undersøgt omkring 2029.

Og det er blot nogle af de ting, der gør Neptun til en så fascinerende planet og en, der er værd at studere. Man kan kun håbe, at der vil blive sendt fremtidige missioner til det ydre solsystem, som vil være i stand til at grave dybere i dens mange mysterier.

Vi har mange interessante artikler om Neptun her på Universe Today. Her er en om Neptuns ringe, Neptuns måner, Hvem opdagede Neptun? og Er der oceaner på Neptun?

Hvis du gerne vil have flere oplysninger om Neptun, så tag et kig på Hubblesites nyhedsudsendelser om Neptun, og her er et link til NASA’s Solar System Exploration Guide to Neptune.

Astronomy Cast har nogle interessante episoder om Neptun. Du kan lytte her, Episode 63: Episode 63: Neptune og Episode 199: The Voyager Program.