1000 Ways to Die har en ironisk mørk humoristisk tilgang til døden gennem sin præsentation af historier, der stammer fra både myter og videnskab, og showet gør rigelig brug af kunstnerisk frihed til at forskønne eller ændre omstændighederne ved virkelige hændelser, der resulterede i døden, for at øge underholdningsværdien. Ikke kun navnene er ændret, men også en stor del af stederne, datoerne og sammenhængen. Fire bemærkelsesværdige undtagelser er de nøjagtige beskrivelser af Harry Houdinis, Jack Daniels, Mary Mallons og Sigurd Eysteinssons død, selv om sidstnævntes død blev beskrevet som værende sket i Norge, men i virkeligheden fandt den sted i Skotland.
Et ofte tilbagevendende motiv er, at usympatiske eller uintelligente personers valg giver bagslag for dem og resulterer i døden.
Nogle af dødsfaldene ligner virkelige begivenheder, som de er baseret på, f.eks. død nr. 197 – “Dead Eye” var baseret på Jon Desboroughs virkelige død.
Nogle tager enormt poetisk frihed med sandheden. For eksempel er dødsfald nr. 692 – “Gone Fission”, en historie om to ulykkelige terrorister fra Yemen i 2009, der på usandsynlig vis forsøger at bygge en atombombe, baseret på den virkelige Demon Core-ulykke, som involverede den amerikanske videnskabsmand Harry Daghlian i 1945.
Nogle af historierne indeholder elementer af sandhed, f.eks. nr. 396 – “Onesie & Donesie”, hvor en uheldsramt vært på et tv-shoppingnetværk bliver såret af en sammenstyrtende stige, stukket af spidsen af en knækket katana og til sidst brændt ihjel, da en onesie, som han har på, bryder i brand. Stigen kollapsede for Harold McCoo på Cable Value Network i 1988, men han blev dog ikke såret. Katana-hændelsen skete for Shawn Leflar i The Knife Collector’s Show på Shop at Home Network i 2001. Den tredje del af historien er dog opdigtet.
Showet er fyldt med sort humor (især i fortællingen), som mildner det ellers dystre tema om døden. Det skildrer dødsfaldene ved hjælp af live-action-genoptagelser af begivenhederne sammen med ekspert- og undertiden vidneudsagn, og det bruger også grafiske computergenererede billedanimationer, der ligner dem, der bruges i det populære tv-program CSI, til at illustrere de måder, hvorpå folk er døde, svarende til “X-Ray moves” i 2011-rebootet af Mortal Kombat og Mortal Kombat X, fordi de viser knogler, der bliver brækket, og organer, der bliver beskadiget. En fortælling giver baggrundsoplysninger inden for hver dødshistorie, som alle slutter med titler, der er ordspil på populære talemåder.