11 chokerende øjeblikke i historien

Om morgenen den 19. maj 1536 blev Henrik VIII’s anden hustru, Anne Boleyn, den første engelske dronning, der blev henrettet offentligt. Anne blev anklaget for utroskab, incest og sammensværgelse om kongens død og blev halshugget på et stillads, der blev rejst på Tower Green, inden for Tower of Londons mure. Hendes død, siger historikeren Suzannah Lipscomb, “er så velkendt for os, at det er svært at forestille sig, hvor chokerende den ville have været”.

Anne og Henry havde været gift i lidt mere end tre år på tidspunktet for hendes død. For hendes skyld havde Henry forladt sin kone gennem næsten 24 år og moderen til sit barn (den kommende Mary I) og havde brudt med den katolske kirke. I foråret 1536 var Henrys hengivenhed imidlertid aftaget, og han var stærkt opsat på at forfølge Annes hofdame, Jane Seymour.

Langt sammen med fem hoffolk, herunder Annes bror George, blev Anne arresteret og fængslet i Tower of London i begyndelsen af maj 1536. Mark Smeaton, William Brereton, Francis Weston og Henry Norris blev stillet for retten og fundet skyldige i ægteskabsbrud med dronningen og i at have konspireret til kongens død, mens Anne og hendes bror blev fundet skyldige i højforræderi. Den 19. maj var alle seks dømte blevet henrettet.

I en rapport om Annes henrettelse i 1536 skrev Eustace Chapuys, den spanske ambassadør ved Henrys hof: “Ingen har nogensinde udvist mere mod eller større parathed til at møde døden end hun gjorde”.

I dag, næsten 500 år efter hendes henrettelse, er historikerne ikke enige om, hvorfor Anne måtte dø. Denne episode af Witness undersøger Annes sidste timer og overvejer, hvorfor hun blev henrettet…

Klik her for at lytte.

I næsten 30 år adskilte Berlinmuren Tysklands kommunistiske øst fra det USA-venlige vest. Muren blev opført natten mellem den 12.-13. august 1961 af Den Tyske Demokratiske Republik (Østtyskland) og havde officielt til formål at forhindre vestlige “fascister” i at trænge ind i Østtyskland og underminere opbygningen af en socialistisk stat. I virkeligheden tjente den imidlertid til at forhindre masseafhop fra øst til vest.

Berlinerne vågnede den 13. august for at finde sig afskåret fra familie, venner, arbejde og i nogle tilfælde endda deres hjem – det var nu umuligt at komme fra øst til vest. Den interimistiske mur blev snart erstattet af en 12 fod høj og 4 fod bred barriere af armeret beton, der var stærkt bevogtet og foret med fælder. I alt blev mindst 171 mennesker dræbt i forsøget på at komme over, under eller omkring Berlinmuren, som stod indtil den 9. november 1989.

Klik her for at få mere at vide.

Natten til den 14. april 1912 kolliderede det angiveligt usynlige RMS Titanic med et isbjerg og sank på sin jomfrurejse. Af de 2 208 personer om bord – verdens største skib på det tidspunkt – overlevede kun 712 af dem. Det tog kun to og en halv time for det enorme skib at synke, og i de kolde temperaturer døde mange mennesker sandsynligvis inden for få minutter efter at være gået i vandet.

Det var først flere dage senere, at man kendte omfanget af ødelæggelserne – i Daily Mail, der omtalte katastrofen den 16. april, lød overskriften “Titanic sunk. Ingen liv gået tabt”. Ifølge Titanic-ekspert Dr. Aidan McMichael blev tragedien først mødt “med chok og vantro og derefter med en enorm sorg over omfanget af tabet af menneskeliv”. Hvordan kunne et skib, der af medierne blev kaldt usynkeligt, få en så tragisk afslutning?”

Klik her for at høre historier fra overlevende fra katastrofen.

September markerer 350-årsdagen for den store brand i London, en brand, der ødelagde mere end 65.000 hjem og 13.000 bygninger, herunder Royal Exchange og den oprindelige St Paul’s Cathedral.

Branden begyndte tidligt søndag den 2. september 1666 i huset tilhørende Thomas Farynor (alias Farrinor), kongens bager, i Pudding Lane nær London Bridge. Med hjælp fra en kraftig østenvind kombineret med tør og støvet luft rasede branden i tre dage, og ved udgangen af disse dage var 100.000 mennesker blevet hjemløse.

Officielt døde kun en håndfuld mennesker i branden, men det virkelige antal døde har sandsynligvis været meget højere.

Denne vidneepisode samler førstehåndsberetninger fra dagbogsforfatteren Samuel Pepys og skoledrengen William Taswell, der så branden hærge byen. Vi hører også Meriel Jeater, en ekspert fra Museum of London.

Klik her for at lytte.

Den 12. april 1961 blev den sovjetiske kosmonaut Yuri Gagarin det første menneske, der rejste ud i rummet, og foretog en 108 minutter lang kredsløbsrejse i sit Vostok 1 rumfartøj.

Iklædt i en lysende orange rumdragt og en hjelm med påskriften “CCCP” malet i rødt (som markerede ham som sovjetisk statsborger, så han ville blive genkendt efter at være faldskærmsudspringet i sikkerhed efter at være blevet kastet ud af rumfartøjet), tog den 27-årige Gagarin af sted med ordet “Poyekhali!” (Lad os komme af sted!).

Sergei Khrushchev, søn af Nikita Khrushchev, som var sovjetisk premierminister på tidspunktet for Gagarins flyvning, fortalte BBC News i 2010: “Når vi ser på Moskovitternes reaktion, hvor alle var på gaderne, på bygningernes tage og i vinduerne, vil jeg sammenligne denne fejring med 9. maj-sejrdagen (afslutningen på Anden Verdenskrig for Sovjetunionen)”.

I denne episode undersøger Witness, hvordan den unge kosmonaut blev en øjeblikkelig verdenskendthed og en plakatdreng for sovjetiske teknologiske landvindinger.

Klik her for at lytte.

Mellem juni og september 1692 blev omkring 19 mænd og kvinder fundet skyldige i hekseri og henrettet i det lille religiøse samfund i Salem, Massachusetts, i det nordøstlige USA. Salems hekseprocesser var en rædsel, der chokerede verden, og de har affødt hundredvis af film, bøger, videnskabelige artikler og skuespil, herunder Arthur Millers anerkendte værk The Crucible fra 1953.

De henrettede mænd og kvinder blev dømt på baggrund af falske beviser fra en gruppe unge landsbypiger, der hævdede at være blevet forhekset. Paranoia, der blev næret af igangværende familiefejder og angreb fra indianske indianere, udviklede sig til en bølge af hysteri, der hurtigt spredte sig i hele det koloniale Massachusetts. Yderligere 150 mænd, kvinder og børn blev anklaget i foråret 1692, og de blev kun skånet for galgen ved at tilstå.

For at finde ud af mere, klik her.

Den Første Verdenskrig, der blev udkæmpet af mere end 30 nationer i et geografisk omfang, der aldrig var set før, var vel nok den første virkelig globale konflikt. Den kostede mere end ni millioner soldater og et ukendt antal civile livet, og ifølge Imperial War Museum “ændrede den for altid verdens sociale og politiske landskab”.

Britanien erklærede Tyskland krig den 4. august 1914 efter flere ugers spænding efter mordet på Franz Ferdinand, den østrig-ungarske tronfølger, i Sarajevo den 28. juni. I løbet af de kommende måneder, hvor Europa gik ind i krigen, blev det klart, at krigen ikke ville blive “vundet inden jul”.

Med arkivoptagelser af øjenvidner fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Belgien fortæller denne episode af Witness historien om starten på en krig, der ville ødelægge en hel generation.

Klik her for at lytte.

I løbet af få uger i 1888 lemlæstede og dræbte en seriemorder, der blev døbt ‘Jack the Ripper’, fem prostituerede i Londons East End. Panik greb byen, mens politiet jagtede morderen, og der blev spekuleret i hans – eller hendes – identitet. Var Jack en læge, en jøde, en udlænding, en slagter? Var Jack i virkeligheden Jill? En teori forbandt endda mordene med dronning Victorias barnebarn, prins Albert Victor.

Men på trods af at politiet afhørte snesevis af mistænkte, lykkedes det ikke at dømme nogen for mordene, og den dag i dag er morderens identitet stadig et mysterium.

Her beskriver Simon Watts ved hjælp af samtidige beretninger, hvordan Jack the Ripper sneg sig rundt i det victorianske Londons gader.

For at lytte, klik her.

Jack the Ripper avisudklip fra 1888. (© Mim Friday/Alamy Stock Photo)

Den måske største arkæologiske opdagelse nogensinde fandt den britiske arkæolog Howard Carter og hans hold i 1922 den intakte grav fra en egyptisk farao fra det 18. dynasti: Tutankhamon.

Graven var den eneste upløjede grav af en farao, der endnu er fundet i Kongernes Dal, og den var fyldt med genstande, herunder statuer og kunstværker – faktisk så mange, at det tog 10 år at katalogisere dem.

Fundet i 1922 udløste, ifølge kunstkritiker Alastair Sooke, en verdensomspændende begejstring for det gamle Egypten. “En begejstring for egyptisk eksotisme rystede Vesten og infiltrerede både høj- og lavkultur inden for musik, kunst, mode, film og møbeldesign.”
Carter blev en verdensomspændende berømthed og turnerede i 1924 rundt i USA for at holde foredrag om sine fund.

Dette Witness-episode udforsker Carters detaljerede optegnelser om sin opdagelse.

Klik her for at lytte.

Den engelske egyptolog Howard Carter og Mr Mace åbner væggen i det indre kammer i Tutankhamons grav, 1922. (Foto af Hulton Archive/Getty Images)

Den 6. august 1945 kastede USA en atombombe over den japanske by Hiroshima, hvorved omkring 135.000 mennesker blev dræbt. Inden for de første tre sekunder, siger ekspert Stephen Walker, blev tusindvis af mennesker forbrændt, da temperaturen i sprængpunktet nåede op på 60 millioner grader celsius – 10.000 gange varmere end solens overflade.

Angrebet blev tre dage senere fulgt op af en anden atombombe, der blev kastet over byen Nagasaki, som dræbte mindst 50.000 mennesker, selv om der ifølge nogle skøn er helt op til 74.000 døde.

Mange af de overlevende fik symptomer på strålesyge, som omfatter opkastning, feber, træthed, blødning fra tandkødet, tyndt hår, diarré og i de værste tilfælde døden.

Her præsenterer Witness en førstepersonsberetning fra BBC’s arkiver, fra en ung japansk skolepige, der overlevede Hiroshima-angrebet.

For at lytte, klik her.

Som et af de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i historien blev Oliver Cromwells lig i 1661 opgravet fra Westminster Abbey for at blive ‘henrettet’ for forræderi.

Bare to og et halvt år tidligere, i november 1658, havde Cromwell fået en statsbegravelse i Westminster. Cromwell, der var officer i Roundheads (den parlamentariske hær) ved borgerkrigens udbrud i sommeren 1642, blev en af konfliktens nøglepersoner og spillede en ledende rolle i retssagen mod Charles I og hans efterfølgende halshugning. Efter kongens henrettelse blev der udråbt en republik, kendt som Commonwealth of England.

Hvordan kom det så til, at Cromwells lig blev gravet op og symbolsk henrettet? Witness undersøger….

For at lytte, klik her.

Witness fra BBC World Service er tilgængelig på BBC iPlayer. For at finde ud af mere, klik her.

Denne artikel blev første gang offentliggjort af History Extra i maj 2016