12 hemmeligheder fra designere af majslabyrinter

Næste gang du finder dig selv håbløst fortabt i en majslabyrint, så tag dig tid til at værdsætte designeren, der fik dig derhen. Design af majslabyrinter er et relativt nyt erhverv, idet sæsonbestemte majslabyrinter, som vi kender dem, først har vundet indpas i de sidste par årtier eller deromkring – men det har allerede udviklet sig til en kunstform. Vi talte med designere med baggrund i kunst, landbrug og teater om, hvad der skal til for at skabe en mindeværdig labyrint.

1. EN BAGGRUND I KUNST – ELLER TEATER – KAN VÆRE HJÆLPELIG.

Jimmy Golub, der driver Our Farm lige uden for Syracuse, New York, sammen med sin kone Janine, vil ikke kalde sig selv for kunstner. Men han kan ikke lade være med at sammenligne det, han har gjort i sin majsmark hvert år siden 1999, med at komponere et maleri. “Marken er mit lærred, planteavlen er min pensel, og frøene er min maling”, siger han til Mental Floss.

Hvad enten designere af majslabyrinter planter deres majs i form af labyrinten, som Jimmy gør, eller følger den almindelige praksis med at skære stierne ud, når afgrøden har haft en chance for at vokse et par centimeter i højden, er opgaven til gavn for et kunstnerisk øje. Megan Hurd-Dean er den kreative i sin familie, og hun har haft ansvaret for at designe labyrinten på Hurd Family Farm i Hudson Valley i New York – som drives af hendes forældre – siden high school. Hun hjælper med mange aspekter af gården, men som hun siger til Mental Floss, “majslabyrinten har altid været min baby.”

Grundlæggeren af Amazing Maize Maze Maze, Don Frantz, er ikke landmand – han kom til at designe majslabyrinter fra en kreativ baggrund. Efter musicals på Broadway og i Disneyland besluttede han, at en majslabyrint ville være hans næste projekt. Siden da har han designet labyrinter rundt om i verden, fra Kina til Pennsylvania. Chayce Whitworth, der er chefdesigner for MazePlay, kom også ind i branchen med en baggrund inden for kunst, ikke landbrug. Da han var kunststuderende på college, satte en ven ham i kontakt med en landmand, der ledte efter tegninger. “Jeg vidste ikke engang, hvad han skulle bruge dem til”, fortæller han til Mental Floss. “Da jeg så blev færdig med college, ringede han til mig og spurgte, om jeg ville gå lidt videre og lave disse tegninger om til majslabyrintdesigns Jeg har været majslabyrintdesigner lige siden.”

2. DET KAN BLEVE TEKNISK.

Det er ikke det eneste, der kræves af majslabyrintdesignere, at de har talent for kunst. Efter at have skitseret deres design på millimeterpapir skal designerne beregne, hvor mange majsrækker hver blok svarer til, og derefter genskabe formen i marken – enten med en traktor eller i hånden. I nogle tilfælde bruger designerne GPS-værktøjer (som f.eks. en GPS-styret plæneklipper) for at sikre, at hvert element i labyrinten er på det rigtige sted. Jimmy Golub bliver kreativ med sin almindelige kort-app ved at tape et papir med sit skitserede design over sin telefon. “Så går jeg rundt, så den blå prik følger omridset”, siger han. Denne metode er især nyttig med mere indviklede designs, som Golubs labyrint i form af USA.

3. DE PLANLÆGGER TIDLIGT.

De fleste mennesker begynder ikke at tænke på majslabyrinter før efteråret, men designere af majslabyrinter skal begynde arbejdet meget tidligere. Ifølge Frantz begynder han at brainstorme på ideer før jul. “Landmændene pløjer marken ned i november og høster den, og så kan de godt lide at begynde at tale om, hvad temaet skal være næste år”, siger han. Tidligere labyrintdesigns, som han har produceret gennem Amazing Maize Maze, har omfattet solsystemet, “det største levende solur” og en genskabelse af Washington, der krydser Delaware.

Det er ikke det tidskrævende at skære labyrinten: Det er at blive enige om et endeligt design. “Der er en masse frem og tilbage med landmanden om foreløbige skitser og om at få de korrekte markdimensioner”, siger Whitworth. “Så designprocessen kan virkelig bestå af flere trin, der strækker sig over et par måneder for at få det helt rigtige resultat.”

4. DE PRØVER AT TILFØJE INTERAKTIVE ELEMENTER.

Frantz griber hver eneste labyrint, han designer, an på samme måde som han griber et show i en forlystelsespark eller en musical an. “Det, jeg elsker at have, er et publikum, der er fanget,” siger han. “Det betyder, at det eneste, jeg skal gøre, er at underholde dem, når de er derinde.” Han gjorde den første labyrint, han designede, til et show ved at tilføje interaktive elementer langs stien, f.eks. farvede flag, kasser med beskeder og rør, som gæsterne kunne bruge til at tale med folk i forskellige dele af labyrinten. Efterhånden som de kom videre, kunne de samle brikker, der tilsammen udgjorde et kort. “Teorien er, at spilleren hvert tredje minut får noget, som han kan reagere på”, siger Frantz.

Frantz ved også fra produktionen af musicals, at musik er en fantastisk måde at skabe stemning på. “Det stod klart for mig fra starten, at jeg ville have musikken til at flyde over majsmarken, og for mig er den bedste sang, du nogensinde kan spille i en majsmark, temaet fra Jurassic Park.” Formen på hans første labyrint var en dinosaur (specifikt “Cobosaurus”, som i majskolber), så sangvalget var passende.

I dag er det normen at gøre majslabyrinter interaktive for gæsterne: Det er en måde at holde gæsterne engagerede på, uanset om de kæmper med labyrinten eller suser igennem den. “Jeg ved, at familier gerne vil have et spil”, siger Dean-Hurd. “At have noget andet at lave end at fare vild.”

5. DE BRUGER TRICKS TIL AT SLÅ DIG AF DEN RIGTIGE VEJ …

Hvis du vil klare dig igennem en majslabyrint uden at fare vild, skal du holde øje med dette trick, som nogle designere bruger til at sende folk i den forkerte retning. “Lige når der er et sving, som det er indlysende, at alle vil tage, lægger man noget sjovt ned ad den modsatte vej”, siger Frantz. “Så hvis der er en postkasse eller et talende rør eller noget i den stil, kan man lokke folk væk fra den rigtige vej, og det føles ikke som snyd for dem, fordi de bliver belønnet for det.”

6. … MEN DE PRØVER IKKE AT VÆRE FOR MÆNDIGT.

Designere af majslabyrinter ønsker, at deres labyrinter skal være udfordrende – men ikke så udfordrende, at det går ud over familiens tid til græskarplukning. Frantz siger, at en måde at afskrække gæsterne fra en labyrint på er ved at få dem til at føle sig dumme. “Man ønsker ikke at få spilleren til at føle sig som et fjols, som om han er blevet udnyttet.” En måde, hvorpå en designer kan gøre dette, er ved at gøre en blindgyde for lang. “Hvis man går for langt, før man opdager, at det er en blindgyde, så er det bare ledt,” siger Frantz.

På Golubs gård, hvor labyrinterne henvender sig til mange yngre skolebørn, er det også vigtigt at være retfærdig. “Folk, der kommer til os, ønsker ikke at tilbringe to timer i en majslabyrint”, siger Golub. “Vi ønsker, at de, der kommer her, skal gå lige igennem. Vi ønsker ikke, at de skal dreje forkert, fordi vi har tidspres.”

På Hurd Family Farm kan gæsterne vælge mellem den større, mere vanskelige labyrint eller en enklere minilabyrint i labyrinten. “Vi har sådan en blandet flok af mennesker, der kommer til gården,” sagde Hurd-Dean. “Vi ønskede at gøre det lettere for folk.” Og hvis gæsterne af en eller anden grund alligevel farer vild, er der placeret medarbejdere rundt omkring i labyrinten, som de kan ringe til for at få hjælp.

7. KORNET SAMARBEJDER IKKE ALTID.

Få kunstnere er tvunget til at tilpasse sig naturen så meget som designere af majslabyrinter. Efter at have brugt måneder på at lægge sidste hånd på et design, skal de være forberedt på at foretage ændringer i sidste øjeblik baseret på, hvordan majsafgrøden faldt ud i det pågældende år. “En ting, som jeg aldrig havde tænkt på inden for kunst, er, hvor meget vejret ville påvirke mine designs”, siger Whitworth. “Hvis der er tørke, vokser noget af majsen sporadisk i visse områder, og jeg er nødt til at justere designet, så det stadig ser godt ud, men så jeg undgår det område med dårlig majs.” I mange tilfælde er han nødt til at foretage disse justeringer samme dag, som majsen er klar til at blive hakket ned. “Det er en udfordring at designe noget fantastisk, og så skal man i løbet af et par timer ødelægge det og lave det om til noget andet, som forhåbentlig stadig er fantastisk.”

8. Nogen labyrinter tager hele dagen at løse.

Den gennemsnitlige labyrint tager måske 20 minutter at navigere i, men nogle tager meget længere tid. Frantz siger, at det tager de fleste mennesker et sted mellem 90 minutter og to timer at klare sig igennem en af hans større labyrinter. I en labyrint, som han har designet i Ventura i Californien, tog det en gruppe seks en halv time at nå til slutningen – en rekord for en af hans labyrinter. “De fik leveret pizzaer,” siger han.

9. STØRRE ER IKKE ALTID BEDRE.

Majs labyrinter var ikke meget af en ting i USA, da Frantz først blev involveret i agroturisme i begyndelsen af 1990’erne, og den første labyrint, han designede, slog rekorden for verdens største på tre acres. I dag anses en labyrint på tre acres for at være lille, og en typisk labyrint er i gennemsnit på mellem fem og otte acres. I et kapløb om at slå nye rekorder er designerne blevet stadig mere ambitiøse med deres majslabyrintdesigns, hvilket toppede i 2014 med en 63 hektar stor labyrint nær Sacramento, der gav anledning til adskillige 9-11-opkald fra folk, der sad fast indenfor. (Ingen gård har forsøgt at slå rekorden siden da, måske af respekt for de lokale politiafdelinger.)

Oven i at skabe en sikkerhedsrisiko siger Frantz, at forsøget på at nå et bestemt areal kan føre til sjusket design. “Man ønsker, at gæsterne skal spille mest muligt i labyrinten, mens de går mindst muligt – for at gøre den så kompakt som muligt”, siger han. For ham er fem hektar det perfekte antal: “Jeg har fundet ud af, at der ikke er nogen forskel på publikumsglæden mellem seks hektar og fem hektar. Og det er bare endnu en acre, som landmanden skal passe og vedligeholde.”

10. MAZES ER EN MULIGHED FOR BRANDING.

Selv om gæsterne ikke kan se en labyrints overordnede design fra jorden, betyder det ikke, at den aldrig bliver set. Gårde kan godt lide at vise billeder af deres labyrinter taget fra oven på postkort og reklamemateriale. De fleste designere af majs labyrinter baserer deres labyrinter på et billede, der vil se godt ud på et luftfoto. Det kan være noget, som alle kan genkende, f.eks. en figur fra popkulturen, men ofte er det et budskab, som er specifikt for gården. Frantz siger: “Det er noget, som folk ønsker at sige til lokalsamfundet, enten i forbindelse med markedsføring, direkte reklame eller fællesskabsånd.” Og hvis designet indeholder gårdens navn, betyder det gratis reklame for dem, hver gang et billede af labyrinten bliver delt.

11. KOMPLICEREDE DESIGNER ER DERES UDFÆRD.

Bønder kan bede designere om at gå all-out med deres labyrinter, men en erfaren designer ved bedre end at gå med til dette. “Nummer et er at få folk til at forenkle deres designidé”, siger Whitworth. “De fleste mennesker vil have så mange objekter og ting i designet som muligt.” Ikke alene er indviklede designs vanskelige at udføre, de springer også ikke så meget ud af luften som et enklere billede. “Hvis man ikke kan genkende, hvad designet er ved første øjekast, har man ligesom fejlet med designet.”

12. DE ER MINDRE OM OPHOVSRETTIGHEDER.

Ophavsretsloven nævner ikke specifikt reproduktion af billeder i form af majslabyrinter, men Golub tager ingen chancer. Det år, hvor han designede en labyrint i form af en Stratocaster-guitar, tog han kontakt til Fender for at bede om tilladelse. “De var nødt til at holde møder om det,” husker han. Til sidst fik han grønt lys til at lave labyrinten – så længe den indeholdt det registrerede varemærke – men han hører ikke altid fra indehaverne af ophavsretten. I de tilfælde tager han ekstra forholdsregler. “Da vi lavede Bugs Bunny, skrev vi til Warner Bros. og hørte aldrig tilbage fra dem. Vi laver et postkort hvert år, og jeg skrev ‘en berømt kanin’.”