Er I parat til at snyde, forfalske, afpresse, korrumpere børns sind, distribuere vanedannende stoffer, tilskynde til prostitution, sprede kønssygdomme – gøre alt, hvad der er egnet til at demoralisere og svække partiets magt? Hvis det f.eks. ville tjene vores interesser at kaste svovlsyre i ansigtet på et barn – er du parat til at gøre det?
O’Brien interviewer Winston og Julia, da de er kommet til hans lejlighed og afslører sig selv som fjender af partiet. De tror, at han tester grænserne for deres engagement i at vælte partiet, men Winston finder senere ud af, at O’Brien optager deres svar for at bruge det som et eksempel på, hvor fordærvede de er.
De fik mig for længe siden.
Da Winston første gang ser O’Brien i Kærlighedsministeriet, går Winston ud fra, at tankepolitiet har anholdt O’Brien. O’Briens svar, at de fik ham for længe siden, kan tolkes som om, at han simpelthen har tjent tankepolitiet i lang tid, eller at han engang selv var imod partiet, men at han vendte sig til dets tjeneste.
Jeg siger dig, Winston, at virkeligheden ikke er ydre. Virkeligheden eksisterer i det menneskelige sind og ingen andre steder. Ikke i det individuelle sind, som kan begå fejl, og som under alle omstændigheder snart forgår: kun i partiets sind, som er kollektivt og udødeligt. Alt, hvad partiet anser for at være sandheden, er sandheden. Det er umuligt at se virkeligheden undtagen ved at se gennem partiets øjne.
I dette citat udlægger O’Brien et af partiets kernebegreber mellem de sessioner, hvor han torturerer Winston. Winston havde altid forstået, at partiet søgte at kontrollere sandheden, men O’Brien gør det klart, at partiet ser sig selv som den eneste linse, gennem hvilken sandheden overhovedet kan defineres. Dette perspektiv gør det muligt for partiet at sige, at 2+2 = 5.
Den første ting, du skal forstå, er, at her på dette sted er der ingen martyrdomme.
Her sørger O’Brien for, at Winston forstår, at han ikke vil dø i sin modstand mod tankepolitiet og blive et symbol for andre oprørere. Tankepolitiet har lært, at de må omvende deres fjender til partiets tankegang, før de dræber dem, for at sikre, at andre ikke bliver inspireret af historier om tankeforbrydere, der aldrig opgiver deres tro.
Du vil aldrig mere være i stand til kærlighed, eller venskab, eller livsglæde, eller latter, eller nysgerrighed, eller mod, eller integritet. I vil være hule. Vi vil klemme jer tomme, og så vil vi fylde jer med os selv.
O’Brien beskriver tankepolitiets mål med at omvende tankeforbrydere. Ethvert aspekt af den menneskelige natur, der tillader modstand mod partiet, bliver systematisk elimineret gennem tortur. Det eneste, der er tilbage, er partiet og kærligheden til partiet. Denne tilstand beskriver præcist Winston, som læseren ser ham i bogens sidste kapitel.
Hvis du vil have et billede af fremtiden, så forestil dig en støvle, der tramper på et menneskeansigt – for evigt.
I dette citat er O’Brien ikke blot aggressiv eller fornærmende over for Winstons håb om en vellykket omstyrtelse af partiet. O’Brien forklarer også, at partiet er nødt til at have modstand for at kunne eksistere. Der vil altid være forrædere. Selv hvis folk holder op med at gøre oprør mod partiet, vil partiet fremstille nye forrædere, så man kan se, at det knuser dem. Denne handling med at knuse modstand er en del af den måde, hvorpå partiet definerer sig selv og opretholder sin magt.