ADVERTISEMENTS:
Nogle af de vigtige karakteristika ved bysamfundet er som følger:
En sociologisk analyse af bysamfundet indeholder flere fremtrædende træk. De er som følger:
ADVERTISEMENTS:
1. Størrelse:
Som regel er størrelsen af et bysamfund i samme land og i samme periode meget større end størrelsen af et landsamfund. Med andre ord er urbanitet og størrelsen af et samfund positivt korreleret.
Image Courtesy : upload.wikimedia.org/wikipedia/wikipedia/commons/0/08/Ginza_area_at_Tower.jpg
2. Befolkningstæthed:
ADVERTISEMENTS:
Befolkningstætheden i byområder er større end i landkommuner. Urbanitet og tæthed er positivt korreleret.
3. Familie:
Så vidt angår bysamfundet, lægges der større vægt på individet end på familien. Kernefamilier er mere populære i byområder.
4. Ægteskab:
ADVERTISERINGER:
For bysamfundets vedkommende er der en overvægt af kærlighedsægteskaber og ægteskaber mellem kaster. Man støder også på et større antal skilsmisser. Sønner og døtre har stor frihed til at vælge deres livspartnere.
5. Beskæftigelse:
I byområderne er de vigtigste erhverv af industriel, administrativ og professionel karakter. Arbejdsdeling og erhvervsspecialisering er meget udbredt i byer/byer/metropoler.
6. Klasseekstremer:
ADVERTISERINGER:
Med Bogardus’ ord: “Klasseekstremer karakteriserer byen”. En by og en by huser både de rigeste og de fattigste mennesker. I en by eksisterer de fattiges slumkvarterer ved siden af de riges paladslignende bungalows, midt i middelklassens medlemmers lejligheder. De mest civiliserede adfærdsformer såvel som den værste afpresning findes i byerne.
7. Social heterogenitet:
Hvis landsbyerne er symbolet på kulturel homogenitet, symboliserer byerne den kulturelle heterogenitet. Byerne er præget af forskellige folkeslag, racer og kulturer. Der er stor variation med hensyn til byboernes madvaner, tøjvaner, levevilkår, religiøse overbevisninger, kultursyn, skikke og traditioner.
8. Social distance:
ADVERTISERING:
Social distance er et resultat af anonymitet og heterogenitet. De fleste af ens rutinemæssige sociale kontakter i en by er upersonlige og segmentære af karakter. I bysamfundet er de sociale reaktioner ufuldstændige og halvhjertede. Der er fuldstændig mangel på personlig involvering i andres anliggender.
9. Interaktionssystem:
Georg Simmel mente, at den sociale struktur i bysamfund er baseret på interessegrupper. De sociale omgangskredse er bredere i byen end på landet. Der er et større område af interaktionssystemet pr. menneske og pr. aggregat. Dette gør bylivet mere komplekst og varieret. Bylivet er kendetegnet ved, at sekundære kontakter, upersonlige, tilfældige og kortvarige relationer er fremherskende. Mennesket, i hvert fald manden på gaden, mister praktisk talt sin identitet, idet det behandles som et “nummer” med en bestemt “adresse”.
10. Mobilitet:
ADVERTISEMENTS:
Det vigtigste træk ved bysamfundet er dets sociale mobilitet. I byområder bestemmes en persons sociale status ikke af arvelighed eller fødsel, men af hans fortjeneste, intelligens og udholdenhed. Bymæssighed og mobilitet er positivt korreleret.
11. Materialisme:
I bysamfundet drejer menneskets sociale eksistens sig om rigdom og materielle besiddelser. En byboers værdi bliver i dag ikke bedømt ud fra, hvad han er, men ud fra, hvad han har. Statussymboler i form af finansielle aktiver, lønninger, dyre husholdningsapparater tæller meget for byboerne.
12. Individualisme:
ADVERTISEMENTS:
Storbyboerne lægger den største vægt på deres egen velfærd og lykke. De tøver med at tænke eller handle til gavn for andre.
13. Rationalitet:
I bysamfundet lægges der vægt på rationalitet. Folk er tilbøjelige til at ræsonnere og argumentere. Deres forhold til andre er for det meste styret af hensynet til gevinst eller tab. Forholdet finder sted på et kontraktmæssigt grundlag. Når kontrakten er overstået, afsluttes det menneskelige forhold automatisk.
14. Anonymitet:
Som Bogardus bemærker, har de “urbane grupper et ry for navnløshed”. I kraft af sin størrelse og befolkningstal kan bysamfundet ikke være en primær gruppe. Her er der ingen, der kender nogen, og ingen bekymrer sig om nogen. Byboerne er ligeglade med deres naboer og har intet at gøre med deres elendigheder eller fornøjelser.
15. Norm- og social rollekonflikt:
ADVERTISEMENTS:
Samfundet i byerne er præget af norm- og social rollekonflikt. Faktorer som befolkningens størrelse, tæthed og heterogenitet, den ekstreme erhvervsspecialisering og den klassestruktur, der er fremherskende i den urbane kontekst, fører til en sådan tilstand.
I mangel af ensartede og faste sociale normer søger enkeltpersoner eller grupper ofte divergerende mål. Dette har en betydelig andel i at forårsage social uorganisering.
16. Hurtige sociale og kulturelle forandringer:
Hurtige sociale og kulturelle forandringer kendetegner bylivet. Den betydning, der blev tillagt traditionelle eller hellige elementer, er blevet sat i baggrunden. Fordelene ved bylivet har bevirket ændringer med hensyn til normer, ideologier og adfærdsmønstre.
17. Frivillige foreninger:
Samfundet i byerne er kendetegnet ved de upersonlige, mekaniske og formelle sociale kontakter, der opstår mellem folk. Naturligvis har de et stærkt ønske om at udvikle ægte sociale relationer for at tilfredsstille deres hunger efter følelsesmæssig varme og tryghedsfølelse. De danner foreninger, klubber, selskaber og andre sekundære grupper.
ADVERTISERINGER:
18. Formel social kontrol:
Social kontrol i bysamfundet er i det væsentlige af formel karakter. Individets adfærd reguleres af sådanne instanser som politi, fængsler, domstole osv.
19. Sekularisering af livssynet:
I byerne er rituelle og slægtskabsforpligtelser udvandet. Kaste- og samfundsbetragtninger viger for økonomisk logik. Dette resulterer i en sekularisering af livssynet.
20. Byområderne giver impulser til modernisering af samfundet som helhed.