5 Teorien om polarfronten og begyndelsen af synoptisk aerologi

Dette kapitel omhandler teorien om polarfronten og begyndelsen af synoptisk aerologi. Polarfrontteorien tjener som et væsentligt udgangspunkt for senere aerologiske undersøgelser. Endvidere viser denne teori klart den rolle, som forstyrrelser spiller i den globale atmosfæriske cirkulation. Polarfrontteorien blev hovedsagelig udarbejdet efter en omhyggelig analyse af vejrkort fra overfladen uden tilfredsstillende aerologiske observationer. Ved hjælp af den indirekte aerologiske metode blev det muligt til en vis grad at erstatte manglen på aerologiske målinger med konklusioner, der blev draget på grundlag af overfladeobservationer. Det var f.eks. muligt at udlede visse karakteristika for luftmasser fra de observerede typer af skyer og hydrometeorer. Ved at kombinere disse med de termodynamiske ændringer, som luftmasserne formodes at have undergået i løbet af deres forhistorie, kan man drage værdifulde konklusioner om den tredimensionelle struktur uden direkte observationer i den øvre luft. Trykændringerne i det øvre niveau blev derfor betragtet som “primære” og ændringerne i det nedre niveau som “sekundære” og forårsaget af de førstnævnte.