Den nationale basketballforening (NBA) og den filippinske basketballforening (PBA) er begge velkendte basketballligaer, men der er verdener imellem dem. Den ene er den bedste i verden, en lukrativ virksomhed med 30 hold, der hver især er mindst en milliard dollars værd, med New York Knicks som NBA’s mest værdifulde franchise med 4 milliarder dollars. Det lavest rangerende hold, Memphis Grizzlies, er vurderet til 1,2 milliarder dollars. Så det er ikke underligt, at NBA er hjemsted for klodens største basketballspillere.
Det er derfor, at det at komme i NBA er enhver basketballspillers ultimative drøm. Det er en chance for at spille sporten på det højeste niveau og tjene livsforandrende penge i processen. Rookie-minimumsbeløbet i NBA er lige knap 900.000 dollars om måneden, mens veteraner tjener mellem 1,7 og 2,5 millioner dollars. De allerbedste, som LeBron James, tjener mere end 25 millioner dollars om året. Den 34-årige Laker er med på Ladbrokes liste over de bedst betalte spillere i verden, og er kun overgået af fodboldstormanden Cristiano Ronaldo. Disse tal illustrerer, hvorfor det er en stor sag for spillere over hele verden, herunder spillere i PBA, at komme i den store liga. Desværre for de basketballglade Filippiner har ingen PBA-spiller taget springet til NBA. Følgende spillere burde dog have gjort det:
Ricardo Brown
Brown havde en strålende toårig karriere i Pepperdine. I NBA-draften i 1979 blev han draftet som nummer 59 i alt af Houston Rockets. Men Brown fløj over til Filippinerne i 1982 og kom ind i PBA et år senere. Han blev udnævnt til MVP i 1985. På det tidspunkt var The Quick Brown Fox 28 år, og han så tilfreds ud med at spille i sit hjemland. Brown skulle gå hen og blive en af PBA’s største spillere. Alligevel er det rimeligt at spekulere på, hvad der kunne have været, hvis han havde fokuseret på at komme på Rockets’ holdliste i 1979.
Allan Caidic
Caidic er den største filippinske shooter nogensinde. Han ramte engang 17 treys i en PBA-kamp – ud af 27 forsøg. Der er ingen tvivl om, at The Triggerman også ville have været en fantastisk skytte i NBA – primært fordi skytter altid vil have en plads i NBA. Steve Kerr, Dell Curry og Jason Kapono var alle gode skyttere, men tilbød ikke meget andet. Alligevel spillede de hver især over 10 sæsoner i NBA. Skydning er en præmie i basketball, og Caidic burde have skudt lysene ud i NBA-arenaer i sin bedste alder.
Johnny Abarrientos
Johnny Abarrientos var kun 5-7 år, men han var Asiens bedste point guard i midten og slutningen af 90’erne. Han havde en uhyggelig fornemmelse for spillet og et næsten automatisk midrange jumper. Så blev Charlotte Hornets-konsulent Joe Bettancourt opmærksom på ham. Han scoutede The Flying A, og han var imponeret. Der var endda planer om, at Abarrientos skulle underskrive en 10-dages kontrakt med Hornets. Men den plan blev aldrig realiseret. Havde Abarrientos fået den 10-dages kontrakt, var der gode chancer for, at han ville gøre nok til at vinde en plads på holdet.
Mark Caguioa
Prime Caguioa var en naturlig scorer, med en god trepunktsrækkevidde. Han havde tidligere været en stjerne på Glendale Community College i USA, inden han kom til Filippinerne i PBA-draften i 2001. Siden da er han blevet en af ligaens bedste, idet han to gange nåede et gennemsnit på over 20 point i en sæson (20,6 i 2005-06 og 24,6 i 2006-07) og vandt MVP-prisen i 2012. Rygterne siger, at den mangeårige NBA-scout Jim Kelly var imponeret over Caguioas spil, men beklagede hans manglende højde på 1,80 meter.
Gabe Norwood
Norwood var som bekendt med til at hjælpe George Mason University med at nå frem til NCAA Final Four i 2005-06. Norwood mindede om den oplevelse over for Fox Sports Philippines og kaldte det “en bedrift i sig selv”. Og Norwood var en stor del af det som George Mason’s sjette mand. Med sine 6-5 år nærmer Norwood sig bedst størrelsen på Jordan Clarkson, en stolt Fil-Am, der er nået til NBA. Clarkson er den tredje NBA-spiller nogensinde med filippinsk blod, og Norwood burde have sluttet sig til ham på den liste. Men Norwood valgte sit hjem. Et skifte til NBA er diskutabelt nu, da Norwood snart fylder 35 år. Men hans vilde slag mod Argentina ved VM i 2014 minder om, at hr. præsident burde have spillet i NBA.
Kelly Williams
PBA har set sin del af atletiske spillere. Ingen var så atletisk som Williams. Han var solid i sine fire år som spiller på Oakland University, hvor han fremstod som en af holdets bedste reboundere. Med sine 6-6 år og sin eliteatletik lignede Williams en NBA-spiller. Men i 2004 accepterede Williams en invitation til at prøve at spille for det filippinske landshold. Og han har aldrig set sig tilbage. Alligevel burde Williams have bragt sit højspændte spil med sig til NBA, hvor han ville være en prototypisk wing.
Jayson Casto
I sine bedste dage var Castro Asiens pointgud. Træner Charlie Parker fra Chinese Taipei har set Castros storhed på tæt hold, og han mener, at The Blur er NBA-materiale. Desværre er Castro forbi sin bedste alder, men hans præstation ved VM i 2014 var noget helt særligt. Den efterlod heller ingen tvivl om, at han burde have været i NBA.
Asian Journal Media Center
Asian Journal Media Center kuraterer information, der formidles fra både den offentlige og private sektor i hele verden. Mediecentret udgiver en samling af verdens mest nyhedsværdige emner, der er fastlagt af vores redaktionelle bestyrelse. Historier, som vores hold af journalister mener er kritiske, vitale og underholdende oplysninger, der stræber efter at hjælpe det globale filippinske samfund med at træffe velinformerede beslutninger, meninger og handlinger. Vores mediecenter mener, at et velinformeret og velafrundet samfund er et blomstrende samfund.