9 spørgsmål til Dan Buettner: Lektioner om lykke fra de lykkeligste steder i verden

Blue Zones-stifter Dan Buettner har brugt de sidste to år på at arbejde på The Blue Zones of Happiness. Han valgte en fremgangsmåde, der ligner tidligere forskning om de blå zoners levetid: Først identificerede han de statistisk set lykkeligste befolkninger, og derefter destillerede han gennem regressionsanalyse og skomagerjournalistik de erfaringer, de har at tilbyde resten af os.

Buettner rejste til lykke-“hotspots” i Sydamerika, Asien, Europa og USA og opstillede profiler af lykkens forbilleder i Danmark, Singapore, Costa Rica og Boulder, Colorado. I bogen beskriver han tre målbare facetter af lykke (livstilfredshed, positiv affekt og formål) og beskriver, hvordan disse steder har opnået større velvære for deres befolkninger. Historien og forskningen pryder også forsiden af november 2017-udgaven af National Geographic.

Vi satte os for nylig ned for at sludre om bogen, lykkeforskning, og hvad folk kan gøre for at øge deres lykke.

1: Hvordan har du fundet frem til de lykkeligste steder i verden? Er der ikke nogle udsving alt efter, hvilken liste man bruger?

Dan Buettner: Jeg startede kun med de facetter af lykke, som man kan måle. Den første form for lykke peger på livstilfredshed og bestemmes ved at bede folk om at vurdere deres liv på en skala fra 1 til 10. Den anden form for lykke er formålet, og den måles ved at folk vurderer, hvor engagerede de er i deres liv, og om de gør meningsfulde ting hver dag. Den tredje måde at måle lykke på er, hvor meget folk nyder deres liv fra dag til dag eller fra øjeblik til øjeblik. Det bestemmes ved at bede folk om at huske deres sidste 24 timer og rapportere, hvor mange gange de har følt glæde, grinet eller smilet.

Du rejste til globale lykkehotspots i din forskning til denne bog. Hvor tog du hen?

DB: Jeg besøgte mange områder, men tilbragte mest tid i Singapore, Costa Rica og Danmark, som er destinationer, der konsekvent ligger i toppen af listerne over verdens lykkeligste steder.

Hvad overraskede dig mest i din research til denne bog?

DB: Jeg blev mest overrasket i min research over at opdage, at der findes tre forskellige former for lykke. Og jeg rejste til steder, der var indbegrebet af hver af dem.

Singapore er det lykkeligste land i Asien, og det er indbegrebet af den form for lykke, der kommer af livstilfredshed. Folk der kan lide en klar og nem vej til succes, og de har ikke noget imod at arbejde hårdt. De foretrækker sikkerhed frem for frihed, og de ønsker at udleve overvejende konservative værdier.

Mennesker oplever livet bedst i Costa Rica. Det er grønt, der er let adgang til naturen, og der er en følelse af lighed, da alle har deres basale behov dækket. De prioriterer det sociale samvær, og de vil næsten aldrig arbejde ekstra, hvis det betyder, at de må give afkald på en god fest. De prioriterer også familien – søndag eftermiddage bliver brugt med familien og store lange frokoster. De er også religiøse, og forskning viser, at religiøse/spirituelle mennesker er lykkeligere.

I Danmark lever folk med mere målrettet end noget andet sted. Alle deres sundhedsydelser, socialsikring og uddannelse er dækket. De har næsten alle deres daglige behov dækket, så de har ikke brug for at “følge med Joneses”. Det får folk til at vælge en karriere, som de elsker. Danskerne arbejder 37 timer om ugen, er medlem af klubber og er i stand til at forfølge deres passioner og bruge deres styrker.

En interessant sidebemærkning til at relatere vores resultater til dagens overskrifter: På steder, hvor der er ligestilling mellem kønnene, er mænd og kvinder alle sammen lykkeligere over hele linjen. Så det er i mænds (og samfundets) bedste interesse at behandle kvinder retfærdigt i alle henseender.

Du har også undersøgt nogle lykkehotspots i USA, selv om USA generelt set ikke ligger i toppen af lykkechartotekerne. Hvad gjorde disse byer anderledes?

DB: Den første store ting er, at oplyste borgerlige og statslige ledere traf beslutningen om at sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske væksts ubestridte dyd. I stedet for at tillade uhæmmet udvikling gik de over til politikker, der fremmer livskvalitet. Når disse politikker er blevet indført, er økonomisk udvikling naturligvis ikke en dårlig ting at forfølge. Nogle af erfaringerne fra de lykkeligste byer og steder i USA (og rundt om i verden):

1. Byer, hvor man kan cykle og gå til fods, er næsten altid lykkeligere.
2. Access to parks and green spaces makes for happier residents.
3. Reducing fast food and junk food consumption and making fruits and vegetables cheaper and more accessible makes for happier, healthier residents.

Der var også andre finurlige ting som f.eks. fraværet af billboards. Lykkelige byer afskaffer reklameskilte – de eneste, der kan lide dem, er annoncørerne. Lykkelige byer tager sig også af nødlidende mennesker: overalt i verden har lykkelige samfund god sundhedspleje, god uddannelse og sociale ydelser af høj kvalitet.

Som en del af dette projekt rekrutterede jeg også 15 af verdens bedste akademikere inden for dette forskningsområde og organiserede en Delphi-konsensus for at identificere de mest effektive og gennemførlige politikker, der kan give livstilfredshed i nationerne.

Hvor vigtig er rigdom og penge for lykken?

DB: Når man evaluerer sit liv samlet set, er penge vigtige. Millionærer er generelt lykkeligere end folk, der tjener 30.000 dollars om året. Men 75.000 dollars er ca. loftet. Hvis du tjener mere end det, så bliver din oplevelse i hverdagen ikke bedre – du har bare flere ting. Denne 75.000-markør er et gennemsnit og er også på en glidende skala baseret på, hvor du bor (75.000 i NYC betyder ikke det samme som i et landligt samfund).

Hvor vigtig er sundhed for lykken?

DB: Sundhed og lykke går hånd i hånd. Man kan ikke trække de to fra hinanden, og det ene eksisterer ikke uden det andet. Hvis man er blandt de lykkeligste 20 procent af befolkningen, lever man omkring otte år længere end de mest triste. Så en rigtig strategi for at leve længere er at blive lykkeligere.

I de oprindelige regioner i de blå zoner, hvor folk lever længst og sundest, havde folk en tendens til at være lykkelige. Deres miljø og kultur skubbede beboerne til positiv adfærd, der forbedrede livstilfredsheden.

Hvor meget tror du, at en persons individuelle temperament påvirker hans eller hendes lykke?

DB: Generne bestemmer en bestemt rækkevidde af lykke i modsætning til et bestemt punkt.

Når vi opdeler, hvor meget kontrol vi har over vores egen lykke:

• 40 procent er dikteret af generne
• 15 procent er bestemt af held (kroniske sygdomme som klinisk depression og kroniske smerter vil naturligvis tage hårdt på lykken)
• 40-50 procent er bestemt af individet

Det betyder, at vi har stor indflydelse på vores egen lykke. I The Blue Zones of Happiness (Lykkens blå zoner) opdeler jeg evidensbaserede måder at forbedre forskellige lykkefremmende områder i livet på.

Hvem mener du, der gør en forskel i lykkeforskningen i dag?

DB: Jeg koordinerede verdens bedste lykke- og trivselsforskere for at samle dataene og forskningen i bogen, og hver eneste af dem udfører et utroligt arbejde på området.

Han er blandt andet Johannes Eichstaedt, en af de klareste stjerner, der måler den psykologiske tilstand hos store befolkninger ved hjælp af sociale medier. Det er f.eks. bevist, at folk, der bruger ord med høj energi, er lykkeligere end folk, der bruger ord som “bummer” eller “træt”. Dan Witters hos Gallup gør det bedste stykke arbejde med at måle lykke og fortolke data i realtid. John Helliwell i Canada udfører et fascinerende arbejde om velvære: Han har vist, at når indvandrere flytter til Canada, får de et betydeligt lykkeboost. Hvis man bor et ulykkeligt sted og flytter til et lykkeligt sted, kan det i høj grad fremme ens lykke.

Hvad er noget, der gør dig personligt lykkelig med jævne mellemrum?

DB: Jeg elsker at udforske traditionelle folkeslag i verden og destillere deres visdom. Intet gør mig lykkeligere end at bruge denne visdom i amerikanske byer.

9.5 Hvad kan nogen gøre lige nu for at øge deres lykke?

DB: Få en ny glad ven – det er noget af det bedste, man kan gøre. Din lykke vil stige med 15 procent. Og meld dig frivilligt, selv om du tror, du ikke har tid til det. Folk, der finder meningsfulde måder at give noget tilbage på, er lykkeligere. Gør også dit bedste for altid at sove 7,5 timer om natten. Folk, der sover 6 timer om natten, er 30 procent mindre lykkelige end folk, der sover mere.

Lær flere hemmeligheder om verdens lykkeligste mennesker og steder i The Blue Zones of Happiness.