Udviklingsmæssig stamning rammer 1 procent af befolkningen og over 3 millioner mennesker i USA. Der findes imidlertid andre, mindre kendte fluency-forstyrrelser, som omfatter neurogen stottering og cluttering. At skelne mellem stottering og cluttering er ofte et punkt, der skaber forvirring, så vi ser her nærmere på, hvad cluttering helt præcist er – og hvordan man identificerer og behandler det.
The International Cluttering Association definerer cluttering som “…en flydende forstyrrelse, der er karakteriseret ved et tempo, der opfattes som unormalt hurtigt, uregelmæssigt eller begge dele for den talende. Disse hastighedsanormaliteter manifesterer sig endvidere i et eller flere af følgende symptomer: et overdrevent antal disfluencies, hvoraf de fleste ikke er typiske for personer, der stammer; hyppig placering af pauser og brug af prosodiske mønstre, der ikke er i overensstemmelse med syntaktiske og semantiske begrænsninger; og uhensigtsmæssige (normalt overdrevne) grader af samartikulation mellem lyde, især i flerstavelsesord. “
Så hvordan ser og lyder cluttering ud?
1. Ofte har folk, der clutter, det, som jeg (og mange andre talepædagoger) betegner som “maskinpistol-tale”. Deres tale kommer ud i hurtige udbrud, hvilket er beskrevet ovenfor som “uregelmæssig hastighed”, og kan indeholde pauser, hvor det ikke føles hensigtsmæssigt.
2. En person, der clutter, kan også udvise disfluenser, der ikke ligner det, vi ser hos personer, der stammer. Nogle eksempler på disfluenser, der er mere typiske for en person, der stammer, er overdrevne gentagelser af hele ord, ufærdige ord og interjektioner (som f.eks. um og well). Jeg har også bemærket mere atypiske disfluencies, såsom gentagelser af sidste delord (chair-air, bike-ike).
3. Koartikulation henviser til, når en person kollapser eller udelader en stavelse i et ord (f.eks. “wuffel” for “vidunderlig”).
Der er en hel del variabilitet i symptomerne samt samtidig eksisterende tilstande, der gør dette til en endnu mere forvirrende diagnose. Nedenfor er en liste over karakteristika og co-morbide tilstande, der er blevet set hos personer, der roder. (Bemærk: Nogle mennesker, der clutter, kan have flere af nedenstående symptomer/medeksisterende tilstande; nogle har måske kun et enkelt; og nogle har måske slet ingen.)
- Begrænset eller ingen bevidsthed om deres uregelmæssige talemønster, medmindre nogen henleder deres opmærksomhed på det (meget forskelligt fra det, vi ser ved stottering).
- Sløsset håndskrift.
- Svært ved at organisere tanker; lytterne bliver let “tabt”.
- Læringsvanskeligheder.
- Attentionsvanskeligheder (dvs, ADHD).
- Auditory Processing Disorders.
- Asperger’s Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelse.
- Stuttering (en person kan både stamme og stamme).
Hvis du føler, at denne diagnose er svær at forstå, så er du ikke alene. Som følge heraf bliver denne tilstand i vid udstrækning fejldiagnosticeret (som udviklingsstotteri) eller udiagnosticeret (“Jeg taler bare for hurtigt! Jeg har ikke et “rigtigt” taleproblem!”). En nyttig oversigt, der viser lighederne og forskellene mellem stottering og cluttering, findes i denne brochure, der er udarbejdet af Kathleen Scaler Scott for National Stuttering Association.
Så hvad gør du, hvis du tror, at dit barn clutter?
Da dette er en relativt mindre kendt diagnose, er det bedst at finde en talepædagog, der har erfaring med at arbejde med flydende forstyrrelser. Som du har lært, er cluttering en meget variabel lidelse. Vi kan ikke foreskrive en “one size fits all”-behandlingsplan. Der skal foretages en omhyggelig og løbende observation for at kunne udarbejde en behandlingsplan, der er specifik for de symptomer, som dit barn udviser. Her er nogle almindelige behandlingsmål:
-
- Selvovervågning. Et fælles kendetegn blandt mennesker, der roder, er begrænset bevidsthed om deres egen tale. Det er vigtigt at øge klientens evne til at overvåge sine disfluenser, sit tempo og/eller fejlformuleringer. For en person, der stammer, kan det, selv om det nogle gange er nødvendigt at henlede opmærksomheden på stammen, i begyndelsen medføre en forøgelse af mislyde. Men for personer, der stammer, hjælper det at gøre opmærksom på deres tale dem ofte til at forbedre deres tempo og generelle klarhed (i det mindste for en kort stund).
- Overartikulation. Et andet fælles træk blandt mennesker, der roder, er sammenfald eller udeladelse af stavelser. Ved at øve sig i overartikulation af lyde gør man en person opmærksom på alle stavelser i et ord, både betonede og ubetonede. Talen hos personer, der roder, kan være monoton eller “robotagtig”. Der kan arbejdes med at øve sig i overartikulation i forbindelse med overdrivelse af betonede stavelser og bøjning. Her er en nyttig video af en SLP, der diskuterer talen hos et barn, der roder. Denne særlige sprogprøve fremhæver, hvordan det lyder, når et barn kollapser og udelader stavelser:http://youtu.be/2AFygz-bxwQ
- Pausering og frasering. Ved hjælp af denne teknik øver en person sig i at indsætte flere pauser i sin tale, med opmærksomhed på den rette placering af disse pauser. For yngre børn vil jeg få dem til at placere pauser hvert et til tre ord, men efterhånden som de bliver ældre, vil der blive lagt mere vægt på at indsætte pauser baseret på korrekt frasering. Jeg vil ofte transskribere en klients sprogprøve for at medtage både de ord, de siger, og placeringen af deres pauser. Jeg får dem derefter til at markere på papiret, hvor pauserne skulle have været placeret. At have en visuel repræsentation af talen er en god måde at identificere, når der bliver sagt alt for mange ord mellem pauserne (maskinkanon-tale). Pauser er også en anden for brugt til at lære folk at sænke deres tempo, hvilket er meget mere effektivt og konstruktivt sammenlignet med at sige “sæt farten ned.”
- Giv strategier for “typiske” mislyde. Som nævnt ovenfor vil nogle mennesker udvise stutter-lignende disfluenser ud over deres klumme-karakteristika. I dette tilfælde bør der tages fat på standardteknikker til stottering. Disse omfatter annulleringer, pull-outs og lignende. SLP diskuterer talen hos et barn, der stammer. Denne særlige sprogprøve fremhæver, hvordan det lyder, når et barn kollapser og udelader stavelser.