Denne dejlige salme eksploderer i en takkesang til Gud, fordi hans barmhjertighed og kærlighed varer til evig tid. Men det er en salme, som vers for vers fortsætter med at bygge op til et crescendo af taknemmelig tak, mens den opregner de mange ting, som Gud har gjort for sit folk – Israel, og de mange måder, hvorpå han har reageret på deres råb om hjælp. Selv om det er en salme, der opregner de mange måder, hvorpå Gud har reageret på deres nød og beskyttet dem mod deres fjender – så er den også rettet mod sandheden om Guds urokkelige kærlighed –
Gud forløste Israel fra deres fjender; han hørte og besvarede deres råb, når de var alene i ørkenen eller langt væk efter deres hjem og deres kære. Han gav dem mad, når de var sultne, gav dem at drikke, når de var tørstige, og opfriskede deres trætte sjæle, når deres hjerter var besvimet. Han svarede på deres råb og udgød nådig godhed over dem – selv når de gjorde oprør mod Guds ord eller stolt gik deres egne veje. I denne smukke lovsang erkendte Israel, at Guds godhed ikke var afhængig af dem selv – men af hans evige trofasthed – hans evige nåde – hans uendelige godhed. De forstod, at Herren hører hvert eneste af deres hjertes råb, og at han alene svarer på deres bønner og bringer dem gennem deres trængsler og prøvelser.
Dette er ikke kun en salme fra fortiden, der fejrer Israels taknemmelige tak til deres trofaste Gud, hvis urokkelige kærlighed varede evigt – men det er en lovsang for nutiden – det er en takkesang, som kirkealderen kan synge med lige så stor glæde og taknemmelige hjerter. Ikke alene eksploderer denne dejlige salme i en takkesang, men den slutter også med en erklæring om, at alle kloge vil se, at Guds urokkelige kærlighed til Israels – er den samme trofaste kærlighed, i går, i dag og til evig tid.
Det var Paulus, der opfordrede os til at takke i alting – så lad vores hjerter og stemmer eksplodere i en stor lovsang og taksigelse til Herren, for han er god – hans urokkelige kærlighed varer evigt, for hans trofasthed strækker sig gennem tiden og ind i evighedens fjerne egne.