Ron Rhodes, The Challenge of the Cults and New Religions: The Essential Guide to Their History, Their Doctrine, and Our Response (Grand Rapids: Zondervan, 2001), 31-34:
SOCIOLOGISKE KARAKTERISTIKER AF KULTER
Jeg bemærkede tidligere, at selv om kulter bør defineres ud fra et teologisk synspunkt, kan vi ikke desto mindre få værdifuld indsigt i visse aspekter af den kultiske mentalitet fra sociologien. …
Autoritært lederskab
Authoritarisme indebærer accept af en autoritetsfigur, der udøver overdreven kontrol over kultmedlemmerne. Som profet eller grundlægger anses denne leders ord for at være ultimativt og endeligt. …
Ofte indebærer denne autoritarisme legalistisk underkastelse under gruppens regler og bestemmelser, som kultlederen har fastsat (eller, som i Jehovas Vidners tilfælde, underkastelse under Vagttårnsselskabet). Kultmedlemmer forventes fuldt ud at underkaste sig, også selv om de ikke er enige i kravene. En ubetinget lydighed er obligatorisk.
Eksklusivisme
Kulter tror ofte, at de alene har sandheden. Sekten ser sig selv som det eneste middel til frelse på jorden; at forlade gruppen er at bringe sin sjæl i fare. …
Isolationisme
De mere ekstreme kulter skaber undertiden befæstede grænser, hvilket ofte fremskynder tragiske slutninger (vi har allerede nævnt tragedierne i Waco og Jonestown). Nogle kulter kræver, at medlemmerne giver afkald på og afbryder forbindelserne med forældre og søskende. …
Modstand mod selvstændig tænkning
Nogle kultiske grupper afskrækker medlemmerne fra at tænke selvstændigt. “Tænkningen” er så at sige allerede blevet gjort for dem af kultledelsen; den rette reaktion er blot at underkaste sig. …
Frygt for at blive “udelukket fra gruppen”
Det er ikke ualmindeligt i kulter, at folk opfordres til at forblive trofaste for at undgå at blive “udelukket fra gruppen” eller udelukket fra at være medlem af gruppen. Igen er Jehovas Vidner et glimrende eksempel, for en person kan blive udelukket fra en gruppe, blot fordi vedkommende sætter spørgsmålstegn ved en af Vagttårnets doktriner. . . .
Trusler om sataniske angreb
Slutteligt bruger nogle kulter frygt og intimidering for at holde medlemmerne i snor. Medlemmerne kan få at vide, at der vil ske noget forfærdeligt med dem, hvis de vælger at forlade gruppen. Andre kan få at vide, at Satan vil angribe dem og måske endda dræbe dem, for de vil have begået den utilgivelige synd. Sådanne frygttaktiske metoder har til formål at fremtvinge underkastelse. Selv når folk samler mod nok til at forlade gruppen, kan de lide under psykologiske konsekvenser og følelsesmæssig bagage i mange år fremover.
Der er desværre nogle kristne grupper, der i nogen grad deler disse karakteristika.
Relateret (opdatering 31/3/2017): Her er mit forsøg på at forklare, hvordan man fortolker og anvender Bibelen:
