Lever vi i en tid med overfladiske sociale bånd, der er ude af stand til at skabe ægte menneskelige forbindelser? Vores Facebook-venner synes måske ikke at gøre meget mere end at bombardere os med trivielle statusopdateringer. Sms’er, chats og tweets synes at have gjort vores samtaler mindre relevante og hurtige, overfladiske udvekslinger.
Der er ingen tvivl om, at den digitale tidsalder har ændret den måde, som vi har relationer til hinanden på, nogle gange til vores skade, som MIT-psykologen Sherry Turkle har argumenteret for i sin bog Alone Together. Selv om mange af os kan tælle Facebook-venner i tusindvis, viser forskning, at ensomhed er udbredt i USA – vi har færre nære venner, end vi havde for en generation siden – og at det går hårdt ud over vores helbred.
Men vi har altid bygget vores liv op på tværs af en række sociale bånd, fra løse bekendtskaber til livslange partnere. Hver af disse typer bånd, stærke og svage, har potentiale til at hjælpe os såvel som at skade os, og hver af dem kan vi nyde eller misbruge. Disse bånd er byggestenene i “social kapital”, som forskere definerer som de håndgribelige og uhåndgribelige fordele, vi får fra vores netværk af kontakter, kolleger, venskaber, familie med mere.
Hvordan kan vi få mest muligt ud af de mange dimensioner af vores sociale verden? Lad os se på fire lag af sociale forbindelser, fra det svageste til det stærkeste, for at undersøge, hvad de er gode til, hvornår de er begrænsede, og hvordan vi kan bruge dem til at opbygge social kapital.
Onlinekontakter
Hvad er de gode til? For ivrige brugere af sociale medier, især dem, hvis levebrød afhænger af hurtig informationsdeling eller selvpromovering, kan det virke som en selvfølge, at forbindelser på sociale medier er værdifulde – men fordelene er måske ikke klare for resten af os. Vi kan endda skamme os over vores onlineforbindelser på grund af den fremherskende følelse af, at disse forbindelser er mindre “ægte” end andre, og at det at samle for mange onlinekontakter kan få os til at virke narcissistiske (hvilket det faktisk kan, ifølge nyere forskning).
Men ligesom onlinekontakter kan bruges egoistisk til at forbedre vores selvopfattelse, kan de også bruges pro-socialt som et middel til at give og modtage praktiske råd og følelsesmæssig støtte. Undersøgelser tyder på, at onlinekommunikation især kan være til gavn for mindre udadvendte personer ved at give dem mulighed for at yde støtte til andre i et ikke-truende miljø, en oplevelse, som igen kan øge selvværdet og mindske depression. I modsætning til den populære opfattelse viser forskning også, at brugen af Facebook kan være med til at tilfredsstille vores behov for kontakt.
Hvad er deres begrænsninger? Facebook er ingen kur mod ensomhed, og de positive følelser, der opnås, kan være kortvarige. Selv om onlinekontakter kan være gode, når det gælder om at dele hverdagens glæder og udfordringer, er der tidspunkter, hvor ingen sympatiske emoticons kan erstatte den trøst, som en elsket persons fysiske tilstedeværelse giver. En effektiv brug af sociale medier kræver, at man kender deres begrænsninger, og at man ikke forventer mere af dem, end de kan give, ligesom man ikke forventer mere af en ustabil ven.
Opbygning af social kapital med sociale medier. For at udnytte denne ressource kan det være nyttigt at opsøge tjenester, der er relevante for vigtige personlige mål og interesser, og ikke blot generelle netværkssteder. Du kan også give dig selv en vis mængde tid hver dag til at engagere dig aktivt i andre via disse tjenester (f.eks. sende beskeder, svare på kommentarstrenge, tilbyde idéer) i stedet for blot at vente på feedback. Kort sagt kan det betale sig at være en giver på de sociale medier og ikke blot en lurer eller en tager.
Professionelle netværk
Hvad er de gode til? Professionelle kontakter kan spille en afgørende rolle for at hjælpe os med at starte eller fremme vores karriere. Du får måske at vide, at din drømmearbejdsgiver ansætter via et opslag fra en tilsyneladende tilfældig LinkedIn-kontakt, eller du møder din fremtidige forretningspartner via en kollega på en konference.
Forskere har omtalt disse former for bånd samt andre typer af løsere forbindelser som f.eks. bekendtskaber i nabolaget som brobyggende kapital. Brobyggende kapital kan involvere svagere bånd, men bredden og mangfoldigheden af disse bånd kan eksponere os for nye idéer og muligheder ud over det, der er tilgængeligt i vores snævrere inderkredse.
Forskning tyder på, at jobsøgere, der har brede svage bånd, faktisk har større sandsynlighed for at få succes med deres søgning end dem, der har stærkere tætte relationer. Desuden viser undersøgelser, at personer med en stor mængde brobyggende kapital har en større følelse af tilknytning til det bredere samfund, en mere åben holdning og en større evne til at mobilisere støtte til en sag.
Hvad er deres begrænsninger? Professionelle netværk er gode til praktiske mål som at finde et job, promovere et produkt eller indgå en forretningsaftale, men ligesom andre svage bånd har de en tendens til at være mindre nyttige, når det drejer sig om intimitet og følelsesmæssig støtte. Hvis vi altid er i netværksmode og kun betragter nye kontakter som potentielle kontakter eller referencer, går vi måske glip af mulighederne for at komme i kontakt med folk på et dybere plan, og vi kan undlade at værdsætte værdien af vores interaktioner med dem ud over det, de kan tilbyde os professionelt.
Opbygning af social kapital med professionelle netværk. Her gælder de samme principper som i forbindelse med sociale medier, og de to ting hænger ofte sammen. Hvis du melder dig ind i organisationer, der er relevante for dine interesser, og tager aktive skridt til at blive mere engageret i dit faglige fællesskab, f.eks. ved at deltage i et udvalg eller arrangere et arrangement, kan du få mest muligt ud af denne form for social kapital.
Det kan også være nyttigt at tænke på kvaliteten af disse forbindelser. Selv hvis dine interaktioner med nogen er begrænsede, kan du maksimere den begrænsede tid ved at fokusere på meningsfulde snarere end mere overfladiske udvekslinger – og ved at tilbyde dine egne idéer og ressourcer frem for blot at overveje, hvad du har at vinde. Det er mere sandsynligt, at folk har lyst til at gå til kamp for dig, hvis de føler sig værdsat af dig og ser forholdet som gensidigt fordelagtigt.
Nære venner
Hvad er de gode til? Venskab hjælper os med at opfylde vores behov for at høre til og vores behov for at føle os kendt og værdsat for den, vi er. Det giver os også mulighed for at kende og forstå andre mere dybt, end vi kan kende fremmede mennesker: Forskning tyder på, at vores venner bringer det bedste frem i os, når det gælder empatisk nøjagtighed, eller evnen til at kende og forstå en anden persons tanker og følelser.
Dertil kommer, at forskning udført af Greater Good-medarbejder Elizabeth Page-Gould og kolleger har vist, at venskaber, der går på tværs af etniske gruppegrænser, kan bidrage til at reducere angst og potentielt endda forbedre det fysiske helbred blandt mennesker, der har tendens til at føle sig ængstelige i intergruppemiljøer.
Hvad er deres begrænsninger? Til tider kan venskaber imidlertid være en kilde til jalousi og konkurrence. Ifølge en psykologisk teori kaldet modellen for vedligeholdelse af selvvurdering har vi en tendens til at være glade for vores vens succes, men kun hvis succesen ikke er inden for et område, der også er vigtigt for os, og kun hvis vennen ikke er for tæt på os. Hvis vores vens succes truer vores eget selvværd, kan vi tage afstand fra dem eller endda forsøge at sabotere dem. Venskab kan også være en belastning, hvis vi baserer vores selvværd på vores venners anerkendelse: For personer med et højt venskabsbetinget selvværd kan en for stor afhængighed af vennerne gøre vores selvværd ustabilt og øge symptomerne på depression.
Opbygning af social kapital med venner. Hvordan kan vi få mest muligt ud af vores venskaber? En tilgang er at være opmærksom på de subtile måder, hvorpå jalousi kan udhule venskabet, og at finde måder at omformulere venners potentielt truende succeser på en måde, der fremhæver fælles fordele (f.eks. at din ven måske kan hjælpe dig med at forbedre dig og nå dine egne mål), og som indebærer, at du tager dine venners perspektiv. Venner har ifølge forskning lige så meget brug for vores støtte og opmuntring, når de har det godt, som når de har det dårligt.
Desto mere vi kan flytte vores fokus fra at opretholde vores eget selvbillede til at huske vores oprigtige bekymring for vores venners velbefindende, jo lykkeligere og sundere vil vores venskaber være.
Signifikante andre
Hvad er de gode til? For mange mennesker er der en særlig person, som de føler sig tættest knyttet til – ofte en romantisk partner, men nogle gange også en bedste ven eller et familiemedlem. De betydningsfulde andre er de første mennesker, vi henvender os til, når vi lider, og deres støtte kan ikke kun gavne vores mentale sundhed, men også vores fysiske sundhed: Forskning tyder på, at social støtte giver os mulighed for at håndtere stress bedre og giver vores immunsystem et boost, så vi kan bekæmpe infektioner mere effektivt.
Støtte i nødsituationer er en af de store fordele ved det, som forskerne kalder bonding capital. Bonding capital giver os måske ikke den bredde og mangfoldighed, som løsere brobygningsfokuserede bånd giver os, men den giver os den nærhed og intimitet, som selv 10.000 Twitter-følgere måske ikke kan give os.
Ud over de fordele, vi får direkte fra vores betydningsfulde andre i form af støtte og tryghed, har vores betydningsfulde andre også potentialet til at introducere os til et helt nyt socialt netværk, nemlig de venskaber og andre forbindelser, som vores partner har udviklet gennem årene. Når vi indgår et partnerskab, fordobles vores netværk – vores partners forbindelser bliver også vores og omvendt.
-
Hvor sunde er dine sociale netværk? Tag quizzen!
Opdag sammenhængen mellem lykke og sociale forbindelser.
Læs om, hvordan mobile enheder kan opbygge social kapital.
Læs om, hvordan børnepasningscentre kan øge en mors sociale kapital.
Udforsk de sundhedsmæssige fordele ved sociale forbindelser her og her.
Hvad er deres begrænsninger? Signifikante andre kan uddybe og udvide vores sociale verdener, men de indebærer også en risiko for at skabe en følelse af insularitet og afbrydelse af forbindelsen til andre dele af vores sociale liv. At blive hjemme og se en film sammen med vores partner kan virke meget mere afslappende efter en lang arbejdsuge end at deltage i et socialt arrangement, men hvis vi gør det uge efter uge, kan vores andre relationer begynde at erodere, hvilket mindsker vores samlede sociale kapital. Uanset hvor højt vi elsker vores partner, er det usandsynligt, at de alene kan opfylde alle vores sociale behov, og at forvente, at de skal gøre det, kan være skadeligt for forholdet med tiden.
Dertil kommer, at fordelene ved denne form for social kapital nogle gange har deres egne omkostninger. For eksempel føles det ikke altid godt at modtage støtte – det kan nogle gange få os til at føle os hjælpeløse, inkompetente og trængende, især når vi føler, at vi får mere, end vi kan give tilbage til gengæld. Selv om vores tætteste relationer ofte er en kilde til lykke og trøst, kan de også forårsage smerte og skuffelse. Der er mange ting, du kan gøre for at forsøge at holde dine nærmeste relationer stærke, men der er også tidspunkter, hvor relationer mislykkes eller går tabt på trods af vores bedste indsats.
Opbygning af social kapital med betydningsfulde andre. Stephanie Coontz, forfatter til Marriage, a History, har argumenteret for, at den bedste måde at opretholde et stærkt og sundt ægteskab på er at have et stærkt netværk af venner, som vi deler fælles interesser med og kan henvende os til, når vi har brug for det. Selv om det kan være fristende at være jaloux på den tid, din partner tilbringer med venner, eller at være besidderisk på hans eller hendes tid, er det sundere at se din partners venner som et aktiv for jeres forhold. De er en vigtig psykologisk støtte for din partner og en mulighed for at udleve interesser, som I måske ikke deler. Men din partners venskaber er også en form for social kapital for dig – og det vil betale sig at hjælpe din partner med at holde disse netværk i gang.
Inden for forholdet er det afgørende at fremme opfattelsen af, at der er støtte til rådighed, hvis der er behov for det. Da støtte ofte kan blive ulige og dermed skabe utaknemmelighed og bitterhed, er den mest effektive støtte nogle gange usynlig – det vil sige, at den ikke opleves som støtte i sig selv, men snarere som en gestus af omsorg, der ikke er dyr eller besværlig for den, der giver den.
For eksempel kan en person vælge at ofre arbejdstid for at tilbringe en romantisk aften med sin partner, der har haft en hård uge, men denne form for støtte vil sandsynligvis blive bedre modtaget, hvis personen ikke fremhæver sit offer, men snarere kommunikerer et ægte ønske om at tilbringe tid med sin partner. Samtidig viser Greater Good-medarbejder Amie Gordons forskning dog, at påskønnelse er en vigtig ingrediens i sunde forhold, så det er ikke altid en dårlig ting at lægge mærke til din partners ofre eller at sørge for, at han/hun ved, at du sætter ham/hende først.
Hvordan hænger svage bånd og stærke bånd sammen?
De sociologiske udtryk “svage bånd” og “stærke bånd” antyder, at den ene type er bedre end den anden, og i hverdagen nedvurderer vi ofte svagere sociale forbindelser som Facebook-venner.
Men det er en falsk dikotomi: Lige så vigtige som tætte relationer er, lige så vigtige er de svagere bånd, men de har også deres plads. Forskning viser, at mennesker, der har en bred vifte af forskellige former for sociale roller, har tendens til at være sundere og har større sandsynlighed for at opnå professionel succes. At indtage forskellige roller på tværs af flere områder kan skabe et psykologisk sikkerhedsnet, der beskytter os mod opfattede trusler mod vores følelse af selvværd, og til gengæld er der større sandsynlighed for, at vi lider mindre af stress og stressrelaterede sygdomme.
Dertil kommer, at vores netværk med de moderne fremskridt inden for kommunikation og teknologi har potentiale til at strække sig bredere end nogensinde før på tværs af rum og tid, hvilket giver os mulighed for at leve i vores venners rejser og hjælpe os med at opspore længe savnede fætre og kusiner.
Men vores brede netværk kan nogle gange være overvældende, og vi kan føle, at vi bliver spredt for tyndt ud, idet vi jonglerer med e-mails og Twitter-udvekslinger ud over at holde trit med arbejde og familieforhold. Det kan være svært at styre forventningerne og undgå at lade andre føle sig forsømt – eller at vi selv føler os forsømt. Nogle finder måske ud af, at den bedste løsning er at skære et lag eller to af de svageste bånd væk, ved at gå på en stribe af venner på Facebook eller ved at lukke netværkskonti for altid. For andre er det måske nok at sætte klare grænser og prioritere visse relationer frem for andre, når det er nødvendigt, og huske på, at dybde er lige så værdifuldt som bredde.
De stærke og svage bånd, som udgør vores sociale kapital, lige fra vores nærmeste venner til vores fjerneste kontakter på de sociale medier, danner grundlaget for vores sociale og professionelle liv og har potentiale til at forme vores sundhed og lykke på dramatiske måder.
Men det er vigtigt at huske, at social kapital, i modsætning til økonomisk kapital, ikke er en konkret enhed, som vi har i vores besiddelse, men snarere et flydende og evigt skiftende netværk af relationer, der skal plejes kontinuerligt. Den sande værdi af vores sociale kapital ligger måske mindre i det, vi personligt får ud af den, og mere i det, den giver os mulighed for at opbygge og skabe i samarbejde med andre.