Jeg elsker mine bryster. Jeg elsker, at de er en smule skæve, og at de er lige store nok til at have en fantastisk kavalergang. Jeg kan bedst lide dem dækket af sorte blonder – men det er hverken her eller der. Det var min kærlighed til mine bryster, der fik mig til at få piercet mine brystvorter. Selv om jeg ikke går med mange smykker, og en tatovering er noget, jeg aldrig ville kunne binde mig til, virkede en brystvortepiercing som en sjov (hemmelig) måde at fremhæve mine DD’er på. Så da en af mine veninder ønskede at gøre noget særligt til sin fødselsdag, så jeg en mulighed. “Vi burde få vores brystvorter piercet!” Jeg udbrød. Hun var helt med på den. Utroligt nok endte det, der startede som en fest for min veninde, med at blive en varig og betydningsfuld fejring af min krop.
Det var en idé, jeg havde overvejet, lige siden en veninde fra college løftede sin skjorte op og afslørede to skinnende vægtstænger. Jeg blev hypnotiseret af de diskrete smykker. Men så sendte billedet af nåle, der blev skubbet gennem mine brystvorter, ideen i baghovedet. I løbet af de næste fem år nåede jeg en masse milepæle i mit liv. Jeg flyttede ind i min første solo-lejlighed. Jeg slog op med min college-kæreste. Jeg købte min første bh uden hjælp fra min mor. Jeg tog på min første Tinder-date. Jeg læste alle Fifty Shades of Grey-bøgerne (og grinede mig igennem begge film). Et eller andet sted undervejs gik det op for mig, at mine bryster var en følsom erogen zone for mig.
Jeg legede med tanken om at bruge brystvorteklemmer sammen med min partner for at øge nydelsen ved at lege med brystvorterne. (Du ved, et skridt op fra et kærlighedsbid.) Men hvad nu, hvis mit yndlingsvedhæng blev klemt af ved et forkert træk? Yikes. Så kom jeg i tanke om de der brystkugler fra college. Brystvortepiercinger virkede som en meget mere tam måde at øge mine brysters følsomhed på, hvilket er en rygtet fordel ved piercinger. Og i modsætning til klemmer ville jeg kunne holde dem i regelmæssigt.
Niple piercinger har længe været forbundet med BDSM (de kan bruges som et mærke for ejerskab eller som tilbehør i smertespil). “De har altid været en stor del af BDSM eller kink, og det har noget at gøre med det fællesskab og de aktiviteter, de er involveret i,” siger Miro Hernandez, der er PR-chef hos Association of Professional Piercers.
Relateret: 6 brystting, der er helt normale – og hvornår du bør bekymre dig
Men i dag har tendensen bredt sig ud over en subkultur og ind i mainstream. “Jeg har altid lavet en masse brystvortepiercinger, men jeg har bemærket, at demografien har ændret sig i de seneste år. Der er helt sikkert mange flere professionelle og endda fodboldmødre, der kommer ind”, fortæller Niki Masiello, professionel piercer og mikrodermal specialist, til SELF.
Hun tror, at bevægelsen for kropspositivitet har meget at gøre med stigningen. “Jeg har helt klart set mange flere kurvede kvinder, som er superglade for at vise deres krop og nye piercinger frem for deres kæreste. Jeg tror, at især kvinder er blevet mere åbne og accepterende over for deres kroppe,” siger hun. “Jeg tror, det har mere at gøre med, at kvinderne pynter de smukke kroppe, som de er kommet til at acceptere – på samme måde som man ville pynte en smuk halsudskæring med en halskæde.”
Hernandez er enig. “Lige fra mødre, der har ammet, og som er selvbevidste om deres brysters udseende til kvinder, der er selvudråbte småbrystede, er slutmålet at få det bedre med sig selv og forbedre deres generelle udseende,” siger han til SELF. “Der er også kvinder, der får det som en form for selvforstærkning. Det er noget, de har, men ingen ved, at de er der, medmindre de får lov til at se dem.”
Det er noget, jeg helt sikkert kan leve mig ind i. Men jeg var ikke på nogen måde på vagt over for det. Faktisk havde jeg lyst til at fortælle alle om mine brystvorter (deraf hele denne historie). Jeg har altid været en Goody Two-Shoes, når det kommer til, ja, alting. Det frækkeste, jeg har gjort, er at købe sexlegetøj hos Babeland. Mens det føltes som en dyb hemmelighed, var dette befriende.
Min befrielse startede ud af nødvendighed. Jeg fik begge brystvorter piercet på en gang, i en tatovør. Jeg øvede min yoga-åndedræt, mens pierceren førte en 2 tommer lang nål gennem den højre, og derefter den venstre. Det gjorde ondt i ca. 15 sekunder, og derefter dunede det i endnu en dag eller deromkring.
Relateret:
Alle professionelle piercere vil fortælle dig, at smerten ved brystvortepiercing ligger i efterbehandlingen. Det tager omkring seks måneder at helbrede helt, så i den tid skal du være rigtig forsigtig, især når du leger med en partner. Da smerten først var aftaget, nægtede jeg for at undgå at vride bøjlerne forkert og udløse et stik af smerte, at bære nogen form for top eller bh, når jeg ikke var nødt til det. Så snart jeg trådte ind i huset, blev mine bryster frigjort.
Snart blev det at have frie bryster mindre et spørgsmål om sikkerhed og mere et spørgsmål om at vise sig frem. Jeg sendte endda et par nøgenbilleder (fra taljen og opad, selvfølgelig) via sms til venner og min mor. Jeg var aldrig genert over at være nøgen i mit hjem. Men snart begyndte denne bryst-positive filosofi at bløde ud i det fri.
Jeg begyndte oftere at bære gennemsigtige toppe og blonde-bh’er for at fremhæve mine bryster – og måske endda vise et glimt af mine smykker. Jeg gik rundt splitternøgen i gymnastiksalens omklædningsrum og håbede, at nogen ville kommentere mine brystvorte-ringe. Og generelt følte jeg mig mere sexet og vovet, når jeg kiggede mig i spejlet.
Jeg er kommet langt siden min tid som selvbevidst præteenager, der sneg min kæreste ind på mit soveværelse. Jeg har i årenes løb gjort det til min mission at udforske min egen krop for at finde ud af, hvad der giver mig nydelse med og uden en partner. Mine brystvortepiercinger er en udvendig repræsentation af det, der sker indeni – selvopdagelse og accept. Jeg har fået det meget bedre med at vise mine kurver frem, uanset om det er i en bikini i to dele, der viser mine strækmærker, eller i en crop top, hvor min mave pibler frem. Og en brystvorte? Det sker måske bare med vilje.
Du vil måske også kunne lide: 6 ting, folk ikke ved om brystkræft
