At hjælpe børn med at håndtere separation og skilsmisse

Hvis du er ved at blive skilt, er du sikkert bekymret for, hvordan det påvirker dine børn. Det kan være en vanskelig tid for dem. Børns følelser kan gå gennem faser og ændre sig. Dit barn kan føle sig trist, forvirret, vred, vred, skyldig eller bekymret for, hvad der vil ske med dem. Det vil være vigtigt for dit barns trivsel, hvordan du håndterer forandringerne.

Hvad skal vi fortælle vores børn om vores separation/skilsmisse?

• Planlæg, hvordan du vil fortælle dine børn det. Hvis I kan, er det bedst, at begge forældre gør det sammen. Tænk over et godt sted og tidspunkt at tale sammen på. Vær ærlig, men husk også på jeres børns alder, når I beslutter, hvor meget I skal fortælle dem. Yngre børn vil have brug for færre detaljer. Større børn vil måske bede om flere oplysninger.
• Forsikre dine børn om, at du stadig elsker dem, og at I begge vil fortsætte med at tage jer af dem. Lad dem vide, at der vil være mange muligheder for at tilbringe tid sammen med begge forældre.
• Vær meget klar over, at de ikke er årsagen til separationen. Især små børn vil bekymre sig om, at de har skylden for separationen eller skilsmissen. Forklar, at dette er et voksenproblem, og at der ikke var noget, dine børn kunne gøre for at forhindre det. De skal også vide, at der ikke er noget, de (eller andre) kan gøre for at ændre det. Hjælp dem til at forstå, at skilsmissen er endelig.
• Opmuntre dine børn til at tale åbent om deres følelser. Når de taler, skal du lytte opmærksomt og forsøge ikke at afbryde dem. Det er normalt, at børn har svært ved at udtrykke deres følelser, så vær tålmodig. Selv om det kan være svært, er det vigtigt at lade dem være ærlige om deres frygt og bekymringer. Svar på eventuelle spørgsmål så ærligt som muligt.
• Hvis dit barn føler sig utryg ved at tale med dig, så hjælp det med at finde en person, som det kan stole på, f.eks. et andet familiemedlem, en læge, psykolog eller socialrådgiver.
• Fortæl kun dine børn det, de har brug for at vide. Diskuter ikke voksenbeslutninger og skændes ikke foran dine børn. De bør ikke deltage i møder, du har med en advokat eller andre, der er involveret i separationen eller skilsmissen.

Hvad kan vi gøre for at gøre overgangen lettere?

• Diskuter besøgsordninger med den anden forælder, før du foreslår en plan til dine børn.
• Når I har færdiggjort jeres planer, skal I tale åbent om, hvordan samværsordningerne vil ændre sig. Vær klar over, hvem dine børn skal bo hos og hvornår. De har ret til at vide, hvilke beslutninger der bliver truffet på deres vegne. Husk, at det kan blive nødvendigt at ændre planerne, efterhånden som de bliver ældre. Drøft boformerne med et ældre barn eller en teenager, og vær villig til at respektere deres følelser med hensyn til, hvor de ønsker at bo.
• Hold rutinerne så normale som muligt. Børn føler sig trygge og mere selvsikre, hvis de ved, hvad de kan forvente. Arbejd hen imod at skabe fælles rutiner, som begge husstande kan følge.
• Hvis du har mere end ét barn, så tilbring kvalitetstid alene med hvert barn.
• Tal ikke negativt om den anden forælder til dine børn, din udvidede familie eller venner. Hvis du kæmper med dine egne følelser og følelser, så find en støttende ven eller rådgiver, som du kan tale med. Du kan finde det nyttigt at opstille “grundregler”, når du taler med den anden forælder.
• Børnene kan føle, at de er alene i denne situation. Hvis det er muligt, så opsøg andre familier med “to hjem”, så dit barn kan se, at det ikke er det eneste barn, hvis forældre bor adskilt.
• Vær høflig, når dine børn bliver hentet eller afleveret. Hvis du er kærlig og beroligende, kan det hjælpe dem med at klare overgangen.
• Lad dit barn tale med den anden forælder, når det har brug for det. Prøv at vise interesse for den tid, de tilbringer sammen med den anden forælder. Lad ikke med ord eller handlinger antyde, at dit barn er illoyalt, hvis det nyder tiden væk fra dig.
• Respekter rimelige grænser, som den anden forælder har sat. Undergrave ikke den anden forælders autoritet og omgå ikke en beslutning, som han eller hun har truffet. Drøft regler og disciplin med den anden forælder, så I er så konsekvente som muligt i begge husstande.
• Kommunikér direkte med den anden forælder, og forvent ikke, at børnene skal fungere som budbringere. De skal ikke forventes at give dig oplysninger om den anden forælders aktiviteter, venner eller indkomst.
• Dine børn kan føle, at deres forhold til den udvidede familie, f.eks. tanter og onkler, også er ved at ændre sig. Anerkend disse følelser, og giv masser af muligheder for at bevare disse forbindelser.
• Hold andre vigtige voksne i dine børns liv (lærere, børnepassere, trænere) orienteret om, hvad der sker, så de kan holde øje med eventuelle advarselstegn på, at dit barn har svært ved at klare sig.
• Deltag vigtige medicinske og skolemæssige oplysninger med den anden forælder. Prøv at deltage i møder og aftaler sammen, så I begge kan være informeret.

Hvornår skal jeg ringe til lægen?

Det vil tage tid for dit barn at vænne sig til disse ændringer. Et yngre barn begynder måske at begynde adfærd, som det allerede var vokset fra. Det kan f.eks. bede om at få en sut. Større børn kan blive vrede eller føle sig overvældet af forandringen. Det er alle normale reaktioner, og de bør blive bedre med tiden.

Varslingstegn på, at dit barn har mere alvorlige problemer, kan omfatte:

• angst,
• sorg og depression,
• ændring i spise- eller søvnvaner,
• problemer i skolen eller
• aggressiv adfærd.

Hvis adfærden fortsætter eller forværres, skal du tale med din læge.

Der er mange kilder til støtte, der kan hjælpe dig og dine børn gennem denne svære tid. Hvis du har brug for det, kan du henvende dig til venner, familie og samfunds- eller trosgrupper for at bede om hjælp.

Det er også vigtigt at give dig tid til dig selv og give dig selv tid til at vænne dig til forandringen. Du skal være sund og udhvilet af hensyn til dine børn.

Hvad sker der, hvis der er et mere alvorligt problem?

Der er desværre nogle gange, hvor en separation eller skilsmisse kan være resultatet af misbrug i et forhold eller i dit hjem. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du finder et sikkert sted for dig og dine børn at bo. Et krisecenter kan være tilgængeligt i dit lokalsamfund og kan tilbyde den støtte, du har brug for.

Søg din læge eller kontakt det lokale børneforsorgskontor, hvis du tror, at dit barn bliver misbrugt eller forsømt.