ALL STAR GAME: 1972 OLYMPISKE SPIL: 1996 PEACH BOWLS: 1971-1991
WORLD SERIES: 1991, 1992, 1995, 1996 (1 W, 3 L)
VI HAR VÆRET DER (FOR SENT): 1991, 1992, 1995, 1996 (1 W, 3 L)
Før en Braves-kamp på Turner Field i 2001 gik jeg over til parkeringspladsen, hvor dette stadion engang stod.
Det var et af de stadioner, der blev bygget “på spekulation”, betalt af skatteyderne som led i en plan for at lokke en baseballkoncession fra en anden by. Byggeriet begyndte i 1964, efter at ejeren af Milwaukee Braves havde lovet at flytte sit hold til Atlanta. Efter at byggeriet var afsluttet i 1965, spillede Atlanta Crackers, der er en mindre liga, på Atlanta Stadium (som det hed indtil 1975), mens de juridiske stridigheder om Braves’ flytning fortsatte. Dette var det fjerde cirkulære hybridstadion, der blev brugt i baseball (det åbnede en måned før Busch Stadium II), men det var det første af disse stadioner uden store flytbare sektioner. (For baseballfans, altså.) I denne enkle, omkostningsbesparende konfiguration (som senere også blev brugt i Oakland Coliseum) blev fodboldbanen lagt på tværs, med målstolperne i nærheden af hjørnerne i venstre og højre felt i stedet for i nærheden af hjemmeplade og midtbane, som i de fleste andre cirkulære stadions. Under fodboldkampe blev der opstillet ca. 25 ekstra sæderækker på udebane. De ca. 7 000 ekstra pladser bragte den samlede kapacitet til fodboldkampe op på lidt over 60 000 pladser. Alle sæderne var arrangeret cirkulært, med det resultat, at tusindvis af fans sad langt væk fra begivenhederne, både under baseballkampe og fodboldkampe.
Afstanden ned langs foul-linjerne var angiveligt 325 fod, da stadionet åbnede i 1966 (jeg har dog endnu ikke set nogen fotos, der viser dette), og har siden 1967 været 330 fod. Som det oprindeligt blev bygget, var der en enorm mængde foulområde, der blev kunstigt reduceret af et indre hegn, der omsluttede bullpens. I 1969 blev outfieldhegnet flyttet ind, hvilket reducerede afstanden til power alleys med ti fod; afstanden til center field blev kun reduceret med to fod. Fem år senere (i 1974) blev de tidligere dimensioner genoprettet. Samme år blev der bygget yderligere seks rækker af sæderækker og nye bænke, hvilket reducerede mængden af foul territory, som havde været på ca. 39 700 kvadratfod, betydeligt. Med en ubetydelig hældning og med en afslutning næsten i jordhøjde var disse sæder imidlertid ubrugelige til fodboldkampe. Dette skabte et “hak” bag home plate i lighed med det, der findes i Oakland Coliseum. Desuden blev der tilføjet ca. seks rækker sæder (nogle af de flytbare sektioner, der blev brugt til fodboldkampe) i nærheden af højre og venstre hjørne af banen. Disse ændringer øgede pladskapaciteten med ca. 2 000 pladser. Af en eller anden grund var der et hul på ca. 6 meter mellem hegnet og “tribunen”.
Et særpræg ved dette stadion var, at der stort set ikke var noget overhæng mellem det øverste og nederste dæk. Dette sparede formentlig på byggeomkostningerne.fOlump En indiansk tipi og “Høvding Noc-A-Homa” (støn) indtog en del af denne ledige plads på venstre felt fra 1967, og i 1978 blev tipi’en flyttet til en højere og mere fremtrædende placering på tribunen. Selv om powerbanerne var ret dybe (undtagen i 1969-1972), havde dette stadion et ry for at være venligt over for slagmænd, til dels fordi det var det højest beliggende major league baseballstadion (over 1.000 fod), indtil Colorado Rockies begyndte at spille på Mile High Stadium i 1993. Mens resten af nationen “svælgede” i Watergate-skandalen, gjorde Hank Aaron dette ellers forglemmelige stadion udødelig den 8. april 1974, da han slog sit 715. homerun i karrieren og dermed overgik Babe Ruth.
KINO: Flere scener fra filmen The Slugger’s Wife (1985), med Michael O’Keefe og Rebecca De Mornay i hovedrollerne, blev optaget her.
Under ejerskab af den ultraambitiøse kabel-tv-magnat Ted Turner fik Braves fordelene af landsdækkende omtale og som følge heraf en rigelig lønsum finansieret af reklameindtægter. Mens Turner var gift med Jane Fonda, tiltrak holdet sig endnu mere glamour og hype – plus kontroverser om “tomahawk chop”, som den politisk korrekte fru Fonda fulgte med stor respekt.
Atlanta Falcons spillede fodbold på dette stadion fra 1966 til 1991, hvorefter de flyttede ind i Georgia Dome. Ironisk nok var det netop på dette tidspunkt, at Braves endelig forlod deres evindelige taberstil og begyndte deres fænomenale serie af divisionsmesterskaber i National League — de vandt West Division fra 1991 til 1993 og efter ralignment og strejken i 1994 vandt de East Division fra 1995 til i dag. I 1991 vandt Braves for første gang, siden de flyttede til Atlanta, vimpelen i National League, og det samme gjorde de året efter, i 1995 og i 1996. Der var kun ét andet stadion, hvis hold gik til World Series i fire af de seks sidste år, det var i drift: Ebbets Field. I 1995 vandt Braves endelig World Series og blev verdensmestre for første gang siden 1957. I 1993, den dag hvor slugger Fred McGriff skulle spille sin første kamp som Brave, brød en brand ud i mezzanineniveauet, som hurtigt opslugte flere luksussuiter og beskadigede de nærliggende pressebokse.
Atlanta Stadium var vært for en Beatles-koncert den 18. august 1965 – før Braves nogensinde havde spillet der. Desuden blev Peach Bowl afholdt her hvert år fra 1971 til 1991.
Braves’ program blev alvorligt forstyrret af Centennial Olympic Games i Atlanta i 1996, der blev spillet ved siden af i det, der skulle blive til Turner Field. Da arbejderne begyndte at omdanne Olympic Stadium til et baseballanlæg det efterår, nåede Braves endnu en gang til World Series, ligesom Yankees for første gang siden 1981. Det var en mærkelig affære, hvor de første fem kampe blev vundet af det gæstende hold, herunder de sidste tre kampe, der nogensinde blev spillet på Atlanta-Fulton County Stadium. (Yankees vandt den afgørende 6. kamp hjemme i Bronx.) Braves’ tidligere hjem blev revet ned den 2. august 1997, og der er nu en parkeringsplads på stedet. Diamanten og foul-linjerne er markeret med mursten, og bronzeplader angiver, hvor baserne engang var. Desuden er det tidligere hegn på udebane blevet genskabt som et monument over “Hammerin’ Hank” Aaron’s storhedstid. Der er et monument med påskriften “715”, der viser, hvor hans rekordhomerun landede, foran et blåt hegn, der markerer det gamle stadions omkreds.