Barbizon-skolen

Gruppe af franske malere med tilknytning til skoven i Fontainebleau nær Paris og især til landsbyen Barbizon. De vigtigste medlemmer af denne uformelle gruppe var Narcisse Diaz, Jules Dupré, Théodore Rousseau, Constant Troyon og Jean-François Millet; de dannede en genkendelig skole fra begyndelsen af 1830’erne til 1870’erne. De beskæftigede sig hovedsageligt med landskaber, men interesserede sig kun lidt for Claude og Poussins klassiske konventioner og var mere påvirket af det hollandske landskabsmaleri fra det 17. århundrede og af værker af John Constable, hvis The Haywain (1821; London, N.G.) var blevet udstillet på salonen i 1824. Da deres værker ikke ændrede sig radikalt i løbet af årtierne, er Barbizon-malerne ofte blevet behandlet primært som en overgangsgeneration, der bidrog til at bygge bro mellem det klassiske landskabsmaleri fra slutningen af det 18. århundrede og det tidlige 19. århundrede og impressionismen. Men som den første generation af franske landskabsmalere, der virkelig fokuserede på naturen, har de deres helt egen betydning og originalitet. De var romantiske i deres ønske om at bryde med konventionerne, deres anti-urbane følelser og frem for alt deres lyriske værdsættelse af naturen, men de var realistiske i deres undgåelse af det heroiske, deres præference for ydmyge temaer og nogle gange i deres teknik.