Topic Overview
Efter et slagtilfælde kan hjerneskaden medføre, at musklerne trækker sig sammen eller bøjer af sig selv, når du prøver at bruge en arm eller et ben. Fornemmelsen kan være smertefuld. Det er blevet beskrevet som en “ond charley horse”. Fordi musklen ikke kan bevæge sig i sit fulde bevægelsesområde, kan senerne og det bløde væv, der omgiver musklen, stramme sig sammen eller blive kortere. Hvis den ikke behandles, kan spasticitet medføre, at musklen “fryser” i en unormal stilling, hvilket kan være meget smertefuldt.
I armen kan spasticitet medføre en sammenbøjet knytnæve, en bøjet albue eller en arm presset mod brystet. Spasticitet i benet kan forårsage en spids fod, en krøllet tå eller et stift knæ. Spasticitet kan have en dybtgående effekt på livskvaliteten og gøre det svært at gå eller udføre daglige aktiviteter.
Behandling
Træning og udstrækning er vigtige behandlinger for spasticitet. Terapeuterne vil arbejde sammen med dig for at øge dit bevægelsesområde og hjælpe med at forhindre permanent muskelforkortelse. Du skal bevæge det berørte lem igen og igen, enten på egen hånd eller med hjælp fra en terapeut eller en særlig maskine.
Hvis leddene i dit berørte lem ikke bevæges gennem hele deres bevægelsesområde, kan de blive stive i en sådan grad, at de ikke længere kan rettes op. Her er nogle tips til at forebygge stive led:
- Byt stilling hver anden time i løbet af dagen.
- Positioner din berørte arm eller dit berørte ben, så du bevarer dets bevægelighed. Læg f.eks. en rullet vaskeklud i hånden for at forhindre stivhed i hånden.
- Træner alle dine led mindst to gange om dagen.
- Lad ikke din berørte arm eller dit berørte ben være under din krop, når du ligger ned.
- Lad ikke din berørte arm eller dit berørte ben falde ned fra siden af din seng eller kørestolen.
I nogle tilfælde anvendes elektrisk stimulering af musklerne. Der kan anvendes gips eller skinner til at holde musklerne i deres normale stilling. Dette hjælper med at forhindre, at musklerne forkortes, så den kan fungere normalt.
Medicin
I mange år har man brugt oral medicin, der hjælper med at forhindre spasmer (antispasmodika), såsom baclofen, dantrolen (Dantrium) og tizanidin (Zanaflex), til at behandle spasticitet efter slagtilfælde. Disse lægemidler afslapper stramme muskler og stopper muskelspasmer. Men de forårsager søvnighed og svaghed og kan i nogle tilfælde forårsage hallucinationer og søvnproblemer.
Botulinumtoksin- eller phenolinjektioner direkte ind i den spastiske muskel blokerer de budskaber, der får musklen til at trække sig sammen.
Intratekal baclofen er den samme medicin, der anvendes oralt, men i dette tilfælde gives medicinen direkte til rygmarven gennem et lille rør. Slangen implanteres i rygmarven af en kirurg, som også implanterer en lille pumpe under huden i personens mave for at afgive medicinen. Fordi medicinen er så målrettet, undgår man problemerne med søvnighed. Denne behandling bruges mest til personer, der har alvorlig spasticitet.
Kirurgi
Nogle personer kan have brug for kirurgi for at behandle spasticitet. Der kan f.eks. være behov for operation for at forlænge eller frigøre muskler, der er for stramme i armen eller benet. Kirurgi kan også være i stand til at hjælpe en person med at genvinde bevægelse i muskler, der er svage eller lammet.