Blodtryk

Definition

Blodtrykket er en måling af den kraft, der påføres arteriernes vægge, når hjertet pumper blodet gennem kroppen. Trykket bestemmes af kraften og mængden af blod, der pumpes, samt arteriernes størrelse og fleksibilitet.

Blodtrykket ændrer sig hele tiden afhængigt af aktivitet, temperatur, kost, følelsesmæssig tilstand, kropsholdning, fysisk tilstand og medicinforbrug.

Alternative navne

Diastolisk blodtryk; Systolisk blodtryk

Hvordan testen udføres

Blodtrykket måles normalt, mens du sidder ned med armen hvilende på et bord. Din arm skal være let bøjet, så den er i samme højde som dit hjerte. Din overarm skal være nøgen, med dit ærme behageligt oprullet.

Blodtryksmålinger måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives som to tal. For eksempel 110 over 70 (skrevet som 110/70).

• Det øverste tal er den systoliske blodtryksmåling. Det repræsenterer det maksimale tryk, der udøves, når hjertet trækker sig sammen.
• Det nederste tal er den diastoliske blodtryksmåling. Det repræsenterer det mindste tryk i arterierne, når hjertet er i hvile.

For at opnå din blodtryksmåling vil din læge vikle blodtryksmanchetten stramt om din overarm og placere den, så den nederste kant af manchetten er 1 tomme over albuebøjningen.

Sundhedspersonalet lokaliserer den store arterie på indersiden af albuen ved at føle efter pulsen og placerer stetoskopets hoved over denne arterie under manchetten. Det må ikke gnide mod manchetten eller noget tøj, da disse lyde kan blokere for pulslydene. Korrekt placering af stetoskopet er vigtig for at få en nøjagtig optagelse.

Din sundhedsplejerske lukker ventilen på gummipæren til oppustning og trykker derefter hurtigt på den for at puste manchetten op, indtil urskiven eller kviksølvsøjlen viser 30 mmHg højere end det sædvanlige systoliske tryk. Hvis det sædvanlige systoliske tryk er ukendt, pustes manchetten op til ca. 210 mmHg.

Dernæst åbnes ventilen en smule, så trykket falder gradvist (2 til 3 mmHg pr. sekund). Efterhånden som trykket falder, registreres det niveau på skiven eller kviksølvrøret, hvor lyden af pulserende blod først høres. Dette er det systoliske tryk.

Da luften fortsat slippes ud, vil lydene forsvinde. Det punkt, hvor lyden forsvinder, registreres. Dette er det diastoliske tryk (det laveste tryk i arterierne, når hjertet hviler).

Proceduren kan udføres to eller flere gange.

Hvordan man forbereder sig til testen

Testen kan udføres når som helst med armen understøttet og holdt i niveau med hjertet. Når din læge har brug for at sammenligne den aktuelle måling med tidligere målinger, udføres testen normalt, efter at du har hvilet i mindst 5 minutter.

Det eneste, du skal bruge til at foretage en blodtryksmåling, er en manchet og et apparat (stetoskop eller mikrofon) til at registrere lyden af pulsen i pulsåren.

Hvordan testen føles

Du vil mærke trykket fra manchetten på din arm. Hvis testen gentages et par gange, kan du føle midlertidig følelsesløshed eller prikken i hånden.

Hvorfor testen udføres

The Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure anbefaler screening af voksne for forhøjet blodtryk hvert andet år, hvis deres blodtryk normalt er mindre end 120/80 mmHg.

Voksne med højt blodtryk eller præhypertension bør få kontrolleret deres blodtryk hvert år eller oftere.

De fleste mennesker kan ikke se, om deres blodtryk er højt, fordi der normalt ikke er nogen symptomer.

Højt blodtryk øger risikoen for hjertesvigt, hjerteanfald, slagtilfælde og nyresvigt.

Hvis du har forhøjet blodtryk, kan blodtryksmålinger hjælpe med at afgøre, om din medicin og dine kostændringer virker.

Lavt blodtryk kan være et tegn på en række sygdomme, herunder hjertesvigt, infektion, kirtelforstyrrelser og dehydrering.

Normale værdier

For voksne bør det ideelle toptal (systolisk tryk) være mindre end 120 mmHg. Det nederste tal (diastolisk tryk) bør være mindre end 80 mmHg.

Hvad unormale resultater betyder

Præhypertension:

• Top-tallet er konsekvent 120 til 139 eller det nederste tal lyder 80 til 89.

Stadie 1: Let forhøjet blodtryk:

• Overste tal er konsekvent 140 til 159, eller det nederste tal lyder 90 til 99.

Stadie 2: Moderat til alvorligt forhøjet blodtryk:

• Overste tal er konsekvent 160 eller derover, eller det nederste tal lyder 100 eller derover.

Lavt blodtryk (hypotension):

• Overste tal læses lavere end 90 eller trykket er 25 mmHg lavere end normalt

Blodtryksmålinger kan påvirkes af mange forskellige tilstande, herunder:

• Hjerte- og kredsløbssygdomme
• Neurologiske tilstande
• Nyre- og urologiske sygdomme
• Preeklampsi hos gravide kvinder
• Psykologiske faktorer såsom stress, vrede, eller frygt
• Flere typer medicin
• “White coat hypertension” kan forekomme, hvis selve lægebesøget giver angst

Hvad er risiciene

Der er ingen væsentlige risici forbundet med kontrol af blodtrykket.

Hvis du har karadgang (shunt) til nyredialyse på din arm, bør du ikke få kontrolleret dit blodtryk i den arm.

Særlige overvejelser

Det er vigtigt at gentage målingerne. En enkelt høj måling betyder ikke nødvendigvis, at du har et højt blodtryk. På den anden side betyder en enkelt normal måling ikke nødvendigvis, at du ikke har højt blodtryk.

Blodtryksmålinger, der foretages i hjemmet, kan give vigtige oplysninger til din læge. Sådanne målinger kan være et bedre mål for dit aktuelle blodtryk end de målinger, der foretages på lægens kontor, så længe du sørger for, at din maskine er nøjagtig. Du kan bede din læge om at sammenligne målingerne på kontoret. Mange mennesker bliver nervøse på lægens kontor og får højere målinger, end de normalt ville få derhjemme. Dette kaldes white coat hypertension.

Konsulter din læge, hvis dine blodtryksmålinger konsekvent er høje eller lave, eller hvis du har symptomer samtidig med den høje eller lave måling.

Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure (JNC 7) (Syvende rapport fra Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure (JNC 7). Rockville, Md. National Heart, Lung, and Blood Institute, US Department of Health and Human Services; 2004. National Institutes of Health Publication No. 04-5230.

Victor RG. Arteriel hypertension. In: Goldman L, Ausiello D, eds. Cecil Medicine. 23rd ed. Philadelphia, Pa: Saunders Elsevier; 2007:chap 66.

Review Date: 5/23/2010

Informationerne heri bør ikke anvendes i forbindelse med medicinske nødsituationer eller til diagnosticering eller behandling af en medicinsk tilstand. En autoriseret læge bør konsulteres for diagnose og behandling af alle medicinske tilstande. Ring 911 ved alle medicinske nødsituationer. Links til andre websteder gives kun til information — de udgør ikke nogen anbefaling af disse andre websteder. Copyright ©2003 A.D.A.M., Inc. som ændret af University of California San Francisco. Enhver kopiering eller distribution af de heri indeholdte oplysninger er strengt forbudt.