Ordet medfølelse på hebraisk er faktisk sagt i flertalsform. Medlidenhed er den faktiske brug af ordet. Hvorfor? Ifølge Rebbitzin Esther Jungreis:
Alle har deres egen version, deres egen fortolkning, af, hvad “medfølelse” betyder. På hebraisk er der imidlertid ikke et sådant spillerum. Toraen definerer betydningen gennem ordets rod. Rachamim – det hebraiske ord for medfølelse – giver ikke mulighed for vilkårlig fortolkning. Ordet er afledt af roden af det hebraiske ord “rechem”, livmoder, og det lærer os, at den måde, som en mor føler for det barn, hun bærer under sit hjerte, udgør medfølelse.
Nu ikke, vel at mærke, hvordan hun føler for sin søn eller datter, men snarere for det ufødte spædbarn, hun bærer i sig selv. Lige så meget som en mor elsker det barn, der står foran hende, er der tidspunkter, hvor barnet kan irritere hende og endda fremkalde vrede. Men hun kan aldrig blive irriteret over det lille barn, som endnu ikke er født. Det barn bliver vogtet og ventet med glæde. Og det er betydningen af “rachamim.”
Når man tænker over det, udvider betydningen, som den er defineret her, i forbindelse med livmoderen og barnet, sig til at omfatte nation og borger. Rachamim er det, som vores nation synes at mangle.
Når det kommer til politibrutalitet, har vi tilsyneladende ingen rachamim.
Når det kommer til fattigdom og sult, har vi tilsyneladende ingen rachamim.
Når det kommer til at skabe arbejdspladser og kompensere arbejdstagerne retfærdigt, har vi ingen rachamim.
Når det kommer til boliger og husly, har vi tilsyneladende ingen rachamim.
Når det kommer til sundhedspleje for alle vores borgere, har vi tilsyneladende kun nogle rachamim.
Rachamim er et ord, der er fælles i alle sprog. Barmhjertighed er et begreb, der er fælles for alle kulturer.
Har barmhjertighed noget at gøre med religiøsitet? Afhænger den af overensstemmelse med idealer eller overbevisninger? Er den betinget?
Jeg siger, at det er den frie vilje. Det er erkendelsen af, at vi alle betyder noget; at vi alle på en eller anden måde yder et stort bidrag i kraft af vores deltagelse, uanset i hvilken egenskab vi er.