- 14.11.2020
- Brasilianerne skal vælge nye borgmestre og byrådsmedlemmer på søndag. Tre gange så mange transkandidater stiller op som i 2016, og der er også flere ikke-hvide kandidater.
- Mere kvinder, flere ikke-hvide
- Trans-kandidater fra venstre og højre
- “Bolsonaro har homoseksuelle venner”
- Mere evangeliske kandidater
- Politisering gennem vold
- Hvorfor politivold er udbredt i Latinamerika
14.11.2020
Brasilianerne skal vælge nye borgmestre og byrådsmedlemmer på søndag. Tre gange så mange transkandidater stiller op som i 2016, og der er også flere ikke-hvide kandidater.
Brasilien er et af de mest dødbringende lande i verden for LGBTQI-personer. Selv om homofobi og transfobi betragtes som forbrydelser, er ægteskab mellem personer af samme køn tilladt, homoseksuelle par har lov til at adoptere børn, og transpersoner kan ændre deres køn i deres pas, er tolerancen for alternative roller og kønsidentiteter lav, især uden for de store byer.
Hvert år bliver hundredvis af LGBTQI-personer dræbt i landet, hvor machokulturen og ultrakonservative evangeliske kirker stadig har stor magt. Ifølge flere menneskerettighedsgrupper gør det Brasilien til en af verdens førende lande med hensyn til sådanne dødsfald, i hvert fald blandt de lande, hvor der er data til rådighed.
Derfor er ligestillingsaktivister og -forkæmpere så meget desto mere glade for, at tre gange så mange transkønnede kandidater – mennesker, der slet ikke eller kun delvist identificerer sig med deres biologiske køn – stiller op til de kommende lokalvalg som for fire år siden.
Ifølge tal fra National Association of Travestis* and Transsexuals (ANTRA) stiller 281 transpersoner op til lokale politiske poster, herunder to til borgmesterposten og en til viceborgmesterposten. I 2016 stillede kun 89 transpersoner op som kandidater, oplyser ANTRA.
Læs mere: Frihed i Brasilien gradvist udhulet
Mere kvinder, flere ikke-hvide
Brasiliens øverste valgdomstol skelner selv kun mellem kvinder og mænd i de oplysninger, den giver om kandidater. Den siger, at godt en tredjedel af de 557.000 kandidater er (biologisk) kvinder og to tredjedele er (biologisk) mænd. Det betyder, at andelen af kvinder, der deltager i disse lokalvalg, er 1,7 procentpoint højere end ved valget i 2016.
En anden forskel denne gang har noget at gøre med hudfarve eller etnicitet. Ifølge tribunalet definerer 51,3 % af kandidaterne sig selv som “pardo” (brun), “preto” (sort), “indigena” (indfødt) eller “amarelo” (asiatisk). Det er mere end i de foregående år – og ifølge medierne er det første gang, at ikke-hvide kandidater er i flertal. I et land, hvor 51 % af befolkningen har afrikanske rødder, og hvor racismen stadig er meget udbredt, er dette meget betydningsfuldt.
Læs mere: Racistisk politivold varer ved i Jair Bolsonaros Brasilien
Trans-kandidater fra venstre og højre
En af de to transpersoner, der stiller op til borgmesterposten, er Leticia Lanz, som ønsker at lede Brasiliens ottende største by, Curitiba, i den sydlige del af landet. På Facebook udtaler Lanz, en 68-årig transkvinde, som er gift med en kvinde, følgende på Facebook: “Jeg ønsker ikke kun at vinde jeres stemmer, men også jeres hjerner, jeres hjerter og jeres hænder.”
Mens Lanz er kandidat for venstrefløjspartiet Socialisme og Frihed (PSOL), er der også transkandidater fra den anden ende af det politiske spektrum. Den anden transperson, der stiller op til borgmesterkandidatur, er Bianca Biancardi fra den brasilianske kvindes parti (PMB). Dette parti er ikke, som navnet antyder, et feministisk parti, men et parti, der hælder til højre. Biancari, der driver en skønhedssalon i den sydøstlige by Cariacica, sagde i et interview for nylig, at hun var kristen og gik ind for konservative holdninger.
Læs mere: Europæiske nationer advarer Brasilien om skovrydning i Amazonas
“Bolsonaro har homoseksuelle venner”
Spørgsmålet om de fordomme, som mange konservative, og især den højrepopulistiske præsident Jair Bolsonaro, har over for transpersoner, sagde Biancari, der er transkvinde: “Det er flere år siden, at Bolsonaro har fremsat kritiske kommentarer, hvis han nogensinde har gjort det. Hvis han virkelig havde problemer med transpersoner, ville han ikke have ladet familieminister Damares Alves gennemføre et nationalt projekt for at forbedre LGBTQI-personers chancer på arbejdsmarkedet.”
Dette projekt findes faktisk – men det står som det eneste, som den kontroversielle minister har gjort for LGBTQI-samfundet. Før det havde Alves, der er evangelisk præst, tendens til at skabe opmærksomhed for kommentarer som, at piger bør gå i lyserødt og drenge i blåt.
Alves, der har ansvaret for at beskytte minoriteter, forsvarer også Bolsonaro mod beskyldninger om homofobi og transfobi. “De kalder ham homofobisk, men han har homoseksuelle venner. Og han værdsætter dette ministerium, som har en LGBT-afdeling”, sagde hun sidste år. Men det er fortsat et åbent spørgsmål, om hun overbeviste nogen med disse argumenter.
Læs mere: Indonesiens første transkønnede embedsmand bryder den konservative form
Mere evangeliske kandidater
Lokalvalg i Brasilien finder altid sted to år efter præsidentvalget og betragtes som en lakmusprøve for vælgernes stemning på nationalt plan. Og det er også rigtigt, at der ved dette års valg vil være 34 % flere evangelikale kandidater på stemmesedlen end for fire år siden.
Trods dette forudsiger mange, at den fundamentalistiske kristne lejr vil lide et nederlag. Vigtige kandidater fra Republikanerne – den politiske gren af den evangeliske “Verdenskirke” – som Celso Russomanno i Sao Paulo vil sandsynligvis få modgang. Rio de Janeiros ultrakonservative borgmester, den evangeliske biskop Marcelo Crivella, vil sandsynligvis også miste sin stilling efter en række korruptionsskandaler og administrative overgreb.
Politisering gennem vold
Disse lokalvalg er første gang, at transkandidater får lov til at stille op under deres “sociale navne” – den måde, de ønsker at blive navngivet på i henhold til deres kønsidentitet. I alt 171 kandidater har gjort brug af denne mulighed.
Keila Simpson, formand for ngo’en ANTRA, mener, at en del af grunden til, at så mange flere transpersoner end tidligere stiller op til valget i 2020, er den vold, de udsættes for. Alene i maj blev 38 transpersoner myrdet i Brasilien, sagde Simpson til den spanske avis El Pais.
“Det er derfor, der er en politisk opvågnen i samfundet. Transkroppe er politiske i sig selv, men at stille op som kandidat er en erklæring mod alle dem, der ønsker at henvise dem til samfundets randområder”, sagde Simpson.
*Travesti er en transkønnet identitet med regionale og kontekstuelle særpræg i hele Brasilien og Latinamerika (Note fra ANTRA-webstedet)
Denne artikel er oversat fra tysk.
Hvorfor politivold er udbredt i Latinamerika
Ines Eisele