Har du nogensinde været til et bryllup, hvor nogens tøj fik mere opmærksomhed end det par, der blev gift? Eller hvor et uheld med brudens kjole skabte en helt uplanlagt distraktion? Det har disse mennesker gjort – og de har fortalt os deres mest skandaløse historier om bryllupsklædning. Vi har fjernet deres navne for at være sikre på, at vi ikke får nogen i problemer.
“Min tante dyrker konkurrencebaseret selskabsdans, hvilket normalt indebærer outfits, der tiltrækker en masse opmærksomhed. En af hendes kjoler er lyserød med pailletter og er meget afslørende foroven og forneden. Hun mente, at det var et godt valg til min brors bryllup, da hun skulle danse. Det var så pinligt!”
“Jeg var engang til et bryllup, hvor en kvindelig gæst ikke kun var klædt i hvidt – hun havde en rigtig brudekjole på.”
“Til min bedste venindes bryllup havde hendes svigerinde en laksefarvet kjole på, der lignede et kunstskøjteløberkostume. Den var for kort, stropløs, og bare i det hele taget helt upassende til deres bryllup.”
“Fire uindbudte gæster dukkede op til min søsters bryllup — et par med deres to børn (de var slægtninge til en fjern fætter). Datteren, som var omkring 10 år, var klædt i et komplet prinsessekostume, komplet med diadem. Under receptionen ville hun ikke vige fra min søsters side, så denne lille pige i dette mærkelige prinsessekostume (som min søster ikke engang kendte) var med på næsten alle billeder fra brylluppet.”
“Jeg var med til et bryllup sidste sommer, hvor vi havde lyserøde J.Crew brudepigekjoler på. Nå, men bruden havde en veninde, som gerne ville være med til brylluppet, men bruden forsøgte at holde bryllupsfesten lille, så hun kunne ikke have hende med. Pigen ville åbenbart ikke acceptere et nej som et svar: Hun mødte op til brylluppet iført nøjagtig den samme lyserøde J.Crew-kjole, som brudepigerne havde på! Bruden blev skuffet!”
“Min veninde havde en smuk (dyr) brudekjole på, som hun havde fået lavet af en meget velrenommeret butik, men ikke engang halvvejs gennem receptionen begyndte blondebåndene at rive sig i stykker. På badeværelset tapede vi stropperne på hendes kjole med gaffatape og gemte gaffatapen under kappen. Det holdt i en time eller to, men til sidst begyndte resten af blonderne over hendes skuldre også at blive revet i stykker. Vi havde stadig hendes grønne jumpsuit, som hun havde gjort sig klar i tidligere på dagen ved receptionen, så bruden skiftede til sin jumpsuit og rockede den med sit slør under resten af receptionen!”
“Jeg var til et bryllup, hvor der stod ‘formelt’ på invitationen, men en af brudgommens venner troede, at der stod ‘skovhugger’ på den. Han var skrabet og havde falmede blå jeans på og en ternet langærmet skjorte. Brudeparret var ret oprørt.”
“Da min kusine blev gift, valgte hun meget afdæmpede brune og cremefarvede farver – jeg tror ikke, at gommens mor fik besked om det. Hun dukkede op i en skinnende, lys lavendelfarvet dragt. Hendes nederdel var fyldt med pailletter og perler, og hendes overdel var en skjorte med en krave, der kom op til hendes overdrevne frisure!”
“Jeg deltog i et bryllup, hvor en kvindelig gæst mødte op iført en lilla minikjole i slangeskindsplet læder. Det er overflødigt at sige, at hun ikke er med på nogen af billederne!”
“Ved min brors bryllup var præsten en svedig, nervøs rod, klædt i en sort jakke, marineblå bukser og brune sko, hvor de lyserøde sokker tittede frem, hvor hans bukser ikke mødte hans sko. Wow. Hvor har de fundet den fyr?”
“Jeg var brudepige til et bryllup sidste sommer, og da vi startede processionen med brudens mor forrest i køen, var hun iført en gul chiffonkjole med hot pink Crocs! Jeg kunne ikke tro, at jeg skulle have disse ubehagelige sølvhæl på, og at brudens mor havde Crocs på.”