Center for Unge Kvinders Sundhed

PMS står for præmenstruelt syndrom; “pre” betyder “før”, og “menstruation” henviser til menstruationscyklus eller menstruationer. Det er ikke alle piger, der får PMS. De fleste piger og kvinder med PMS har symptomer i ugen før deres menstruation, som aftager eller forsvinder inden for 1-2 dage efter, at deres menstruation starter. Symptomerne kan normalt behandles med livsstilsændringer som f.eks. motion og afslapningsterapi og håndkøbsmedicin. Hvis disse ikke er effektive, ordineres der undertiden receptpligtig medicin.

PMDD står for Premenstrual Dysphoric Disorder (præmenstruel dysforisk lidelse). Denne diagnose er forbeholdt unge og voksne kvinder, som har: fem eller flere af de mest almindelige PMS-symptomer i ugen før deres menstruation i mindst to menstruationscyklusser i træk, og symptomerne skyldes ikke en medicinsk tilstand som f.eks. en sygdom i skjoldbruskkirtlen. Symptomer som humørsvingninger, irritabilitet, depression og træthed er normalt så alvorlige, at den unge/voksne kvinde går glip af skole, arbejde og/eller undgår sine almindelige sociale aktiviteter.

Hvordan ved jeg, om jeg har PMS-symptomer?

PMS-symptomer opstår normalt 5-7 dage før en piges/kvindes menstruation. Der er faktisk i alt 150 kendte symptomer på PMS. De mest almindelige symptomer omfatter: humørsvingninger, ømhed i brysterne, oppustethed, akne, trang til visse fødevarer, øget sult og tørst samt træthed. Andre symptomer kan omfatte forstoppelse eller diarré, irritabilitet, og at føle sig blå eller nedtrykt. Hvis du har nogle af disse symptomer, og de opstår i ugen før din menstruation begynder og forsvinder, når din menstruation kommer eller et par dage senere, kan du have PMS. Hvis du føler dig blå eller nedtrykt, og disse følelser varer længere end ugen før din menstruation, er det sandsynligvis ikke relateret til PMS. I denne situation er det især vigtigt at spørge din primære behandler, om du bør tale med en rådgiver eller terapeut.

Da der er så mange mulige symptomer på PMS, er det en god idé at holde styr på dem. Husk at notere, om symptomerne er milde, moderate eller alvorlige. Brug en menstruations- og symptomtracker i 2-3 måneder, og tag den derefter med til din næste lægeaftale. En registrering af dine symptomer kan hjælpe din læge med at finde ud af de bedste behandlingsmuligheder for dig.

Min månedlige menstruation & Symptom Tracker

Min månedlige menstruation & Symptom Tracker er en nem måde at holde styr på din menstruationsstrøm, og det er også en måde at holde styr på kramper og/eller PMS- og menstruationssymptomer (hvis du har dem) hver måned Der findes andre måder at spore din menstruation og dine symptomer på, herunder apps, der fås til iPhones og Android-telefoner – tal med din sundhedspersonale for at finde ud af, hvilken metode der vil fungere bedst for dig.

• Se eksemplet Månedlig menstruation & Symptom Tracker.
• Udskriv kopier af Min månedlige menstruation & Symptom Tracker.
• Sæt et flueben i den relevante boks (eller bokse) for hver dag i måneden. Hvis du ikke har nogen udflåd eller symptomer på en given dag, skal du lade feltet være tomt. Se Blodgennemstrømningsnøglen nederst for definitioner af “Flow”.
• Datoerne øverst er de samme som datoerne i en måned. Hver måned har 30 eller 31 dage (undtagen februar, som har 28 eller 29 afhængigt, medmindre det er et skudår).
• Husk at medbringe My Monthly Period & Symptom Tracker til dine lægebesøg.

Sample Monthly Period and Symptom Tracker

My Monthly Period and Symptom Tracker

Hvad forårsager PMS?

Videnskabsfolk forsøger stadig at finde ud af, hvad der forårsager PMS. Vi ved, at i anden halvdel af menstruationscyklussen stiger progesteronniveauet (kvindeligt hormon). Derefter, lige før menstruationen kommer, falder progesteron- og østrogenniveauet (et andet kvindeligt hormon). Man mener, at ændringer i hormonniveauerne resulterer i PMS-symptomer. Andre faktorer kan have en indvirkning på PMS-symptomer; du kan f.eks. bemærke, at dine symptomer er bedre, hvis du får masser af søvn og dyrker regelmæssig motion. Selv om PMS kan være frustrerende, er der ting, du kan gøre, som kan hjælpe dig med at lindre dine symptomer.

Er der nogen test til at undersøge for PMS?

Der findes ingen specifikke tests som f.eks. en blodprøve til at diagnosticere PMS. Diagnosen er baseret på specifikke symptomer. Din sundhedsplejerske (HCP)vil sandsynligvis stille dig en masse spørgsmål. Nogle spørgsmål vil handle om din menstruation, og hvornår du har symptomer, hvor længe de varer osv., og om dine symptomer bliver bedre eller forsvinder, når din menstruation begynder. Din sundhedsplejerske vil også spørge om, hvilken medicin du tager, herunder om medicin i håndkøb, vitaminer og kosttilskud. De kan bestille prøver for at sikre, at dine symptomer ikke skyldes en anden tilstand som f.eks. et problem med din skjoldbruskkirtel. Din sundhedsplejerske kan også spørge dig, om du nogensinde er blevet behandlet for en humør- eller angstlidelse, stofmisbrug, hovedpine, kronisk træthed eller andre medicinske tilstande, som nogle gange kan blive værre et par dage før en menstruation.

Er der noget, jeg kan gøre for at behandle mine PMS-symptomer?

Nærings- og livsstilsændringer er et første skridt. Følgende forslag er sunde anbefalinger for alle og er ifølge forskning særligt nyttige for unge kvinder med PMS-symptomer.

Næringsændringer:

• Spis fuldkorn med et højt fiberindhold (f.eks. fuldkornsbrød, fuldkornspasta og kornprodukter med højt fiberindhold i stedet for hvidt brød, hvid pasta og sukkerholdige kornprodukter). Fuldkorn er med til at holde blodsukkeret mere stabilt sammenlignet med raffinerede kornsorter som hvidt brød, hvilket kan holde trangen under kontrol og forhindre humørsvingninger i forbindelse med PMS.
• Skær ned på sukker og fedt. Selvom din krop måske har lyst til slik eller fastfood med et højt fedtindhold, så prøv at begrænse disse fødevarer, da de kan forværre dine PMS-symptomer såsom oppustethed.
• Begræns fødevarer med et højt indhold af salt (natrium) i de få dage før din menstruation. Undgå f.eks.: supper på dåse, kinesisk mad, hotdogs, chips og pizza, som har et meget højt natriumindhold. At skære ned på natrium kan hjælpe med at kontrollere oppustethed ved at sænke den mængde væske, som din krop tilbageholder.
• Hold dig hydreret. Drik rigeligt med vand for at reducere oppustethed og hjælpe med fordøjelsen.
• Skær ned på koffein. Hvis du reducerer mængden af koffein, du spiser og drikker (sodavand, kaffedrikke og chokolade), kan det hjælpe dig med at føle dig mindre anspændt og kan også lette irritabilitet og brystømhed.
• Prøv at spise op til 6 små måltider om dagen i stedet for 3 store, og inkluder en balance af fødevarer og næringsstoffer (magert protein, fuldkornskulhydrater, frugt/grøntsager og sunde fedtstoffer som olivenolie eller avocado) ved hvert lille måltid. Dette vil hjælpe med at holde dit blodsukkerniveau jævnt, hvilket vil give dig energi, der varer ved.
• Glem ikke calcium! Forskningsundersøgelser har vist, at det kan hjælpe på PMS-symptomer såsom humørsvingninger, hovedpine og irritabilitet at få 1300 mg calcium om dagen. Det betyder, at du bør spise eller drikke tre til fire portioner af fødevarer med højt kalciumindhold (f.eks. mælk, kalciumberiget OJ eller sojamælk) hver dag eller tage kalciumtilskud.

Livsstilsændringer:

• Indpas motion. Lav aerob træning (som f.eks. løb, dans eller springtov) i 30-60 minutter om dagen 4 til 6 gange om ugen.
• Fang dine ZZZ’er. Hvis du er teenager, har du brug for ca. 9 timers søvn hver nat.
• Prøv at opretholde en regelmæssig tidsplan. Dette omfatter måltider, motion og sengetid.
• Hold stress på et minimum. Hvis det er muligt, så prøv at planlægge begivenheder, som du tror kan være stressende, i ugen efter din menstruation.
• Undgå alkohol. Hvis du drikker alkohol før din menstruation, kan det få dig til at føle dig mere deprimeret.

Er der medicin, der kan hjælpe?

Hvis dine symptomer ikke forbedres med nogle få ændringer i ernæring og livsstil, skal du tale med din sundhedsplejerske (HCP). De kan muligvis ordinere medicin, der kan hjælpe med at mindske eller slippe af med dine ubehageligheder. Der findes mange forskellige lægemidler, der i øjeblikket bruges til at behandle PMS-symptomer. De mest almindeligt ordinerede er orale præventionsmidler (p-piller), som forhindrer ægløsning og holder hormonniveauet jævnt. De fleste piller (især dem, der har et lavt indhold af progestin eller indeholder drospirenon) kan forbedre symptomerne. Nogle gange kan symptomerne forbedres endnu mere, hvis p-pillen tages kontinuerligt (en aktiv pille hver dag og ingen placebo-piller). Andre lægemidler såsom ibuprofen eller naproxennatrium kan hjælpe med at lindre ubehag i lænden og hovedpine. Et mildt vanddrivende middel som f.eks. spironolacton kan mindske oppustethed og humørsvingninger. Hvis depression er et væsentligt problem, kan din læge ordinere antidepressiva som Fluoxetin, Sertralin eller anden SSRI-medicin enten til de 7 dage før din menstruation eller dagligt.

Er der vitaminer eller mineraler, der vil forbedre mine symptomer?

Og selv om der er behov for flere forskningsundersøgelser, er der visse vitaminer og mineraler, der kan hjælpe på PMS-symptomer. Flere forskningsundersøgelser viser, at calcium kan mindske mange af de symptomer, der er forbundet med PMS, betydeligt. Sørg for, at du får de anbefalede 1300 mg/dag fra calciumholdige fødevarer eller drikkevarer eller fra kosttilskud. Andre kosttilskud, der kan hjælpe på PMS-symptomer, er magnesium (400 mg/dag), B6-vitamin (100 mg/dag) og E-vitamin (400 IU/dag), men der er behov for mere forskning. Spørg din læge om, hvorvidt du bør prøve dem, og hvor meget du bør tage, fordi det kan have ubehagelige eller farlige bivirkninger at tage høje doser af kosttilskud. For eksempel kan høje doser af magnesium forårsage diarré hos nogle mennesker.