“Jeg havde ingen interesse i at tjene penge (direkte) på hashtags. De er født af internettet og bør ikke være ejet af nogen. Den værdi og tilfredshed, jeg får ved at se mit sjove lille hack blive brugt så bredt, som det er i dag, er værdifuld nok til, at jeg er lettet over, at jeg var forudseende nok til ikke at forsøge at låse denne dumt nok simple, men effektive idé fast.” Chris Messina, der forklarer, hvorfor han ikke tog patent på hashtagget
Sociale kampagner er begyndt at blive tituleret i hashtag-form. Den Internationale Telekommunikationsunion godkendte i november 1988 en anbefaling, der placerede hash-tegnet på højre side af 0’et i knaparrangementet for trykknapper på telefoner. Denne samme opstilling anvendes stadig i dag i de fleste softwaretelefoner (se f.eks. Android dialer). ITU’s anbefaling havde 2 designmuligheder for hash-tegnet: en europæisk version, hvor hash-tegnet blev bygget med en vinkel på 90 grader, og en nordamerikansk version med en vinkel på 80 grader. Den nordamerikanske version synes at have sejret, da de fleste hashtegn i Europa nu følger 80 graders hældning. pundtegnet blev vedtaget til brug inden for IRC-netværk omkring 1988 til at mærke grupper og emner. Kanaler eller emner, der er tilgængelige på tværs af et helt IRC-netværk, får et hash-symbol som præfiks (i modsætning til dem, der er lokale for en server, som bruger et ampersand). HTML har brugt # som fragmentidentifikator lige fra starten af World-Wide Web (ca. 1993).
Brugen af pundtegnet i IRC inspirerede Chris Messina til at foreslå et lignende system til brug på Twitter for at mærke emner af interesse på mikrobloggenetværket. Han offentliggjorde det første hashtag på Twitter. Messinas forslag om at bruge hashtag blev ikke vedtaget af Twitter, men praksis tog fart, efter at hashtags blev brugt i vid udstrækning i tweets i forbindelse med skovbrandene i San Diego i 2007 i det sydlige Californien. Ifølge Messina foreslog han brugen af hashtagget for at gøre det let for “lægfolk” at søge efter indhold og finde specifikke relevante opdateringer; de var for folk, der ikke har den teknologiske viden til at navigere på webstedet. Derfor blev hashtagget “skabt organisk af Twitter-brugere som en måde at kategorisere meddelelser på”. I dag er de for alle, enten med eller uden teknisk viden, til nemt at pålægge nok annotationer til at være nyttige uden at have brug for et mere formelt system eller overholde mange tekniske detaljer.
Internationalt blev hashtagget en praksis for skrivestil for Twitter-indlæg under de iranske valgprotester i 2009-2010; Twitter-brugere i og uden for Iran brugte både engelsk- og persisksprogede hashtags i kommunikationen under begivenhederne. Den første offentliggjorte brug af udtrykket “hashtag” var i et blogindlæg af Stowe Boyd, “Hash Tags = Twitter Groupings”, den 26. august 2007, ifølge leksikograf Ben Zimmer, formand for American Dialect Society’s New Words Committee, i et blogindlæg af Stowe Boyd, “Hash Tags = Twitter Groupings”, den 26. august 2007.
Begynder 2. juli, 2009 begyndte Twitter at hyperlinke alle hashtags i tweets til Twitter-søgeresultater for det hashtaggede ord (og for standardstavningen af almindeligt stavede ord, der ofte staves forkert). I 2010 indførte Twitter “Trending Topics” på Twitters forside, som viser hashtags, der hurtigt bliver populære. Twitter har en algoritme, der skal tackle forsøg på at spamme trending-listen og sikre, at hashtags udvikler sig naturligt.
Selv om hashtagget startede mest populært på Twitter som den vigtigste sociale medieplatform til denne brug, er brugen blevet udvidet til andre sociale medier, herunder Instagram, Facebook, Flickr, Tumblr og Google+.